Kvinden kom til Danmark som flygtning i 1992. Hun fik afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Afgørelsen blev stadfæstet af Flygtningenævnet i 1995. Efterfølgende havde hun i juni 1996 fået bevilget opholdtilladelse efter udlændingelovens § 9. Hun blev tilmeldt folkeregisteret i juli 1996. Hun var tilkendt førtidspension med virkning fra den 1. november 2006.
Kommunen vurderede, at hendes opholdstid i hjemlandet ikke kunne tilskrives opholdstiden i Danmark, fordi hun var flygtning efter § 9 i udlændingeloven.
Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse om, at kvinden ikke havde ret til udbetaling af førtidspension med mere end 24/40 af fuld pension. Begrundelsen var, at hun ikke opfyldte betingelserne om, at hun skulle have haft bopæl i riget mindst 4/5 af årene fra det fyldte 15 år og til den 1. november 2006
Nævnet fandt, at kvinden først kunne anses for at have fast bopæl i Danmark fra juli 1996, hvor hun havde fået opholdstilladelse og var tilmeldt folkeregisteret.
Kvindens advokat havde i klagen til Ankestyrelsen anført, at pensionsandelen skulle være højere. I den forbindelse henviste advokaten til, at spørgsmålet ikke sås direkte reguleret i loven eller vejledningen, men på baggrund af Østre Landsrets dom 24. oktober 2005, jf.
Ankestyrelsens afgørelse P-2-06, burde tidligere dato anvendes.
Advokaten bemærkede, at det ikke var bestridt ,at kvinden havde været i Danmark fra 1992-1996, og at hun ikke havde optjent pensionsrettigheder andetsteds. Reelt var situationen den, at kvinden ikke nogensinde ville have fået anden pension, end den der stammede fra Danmark, og også af denne grund burde pensionen beregnes efter den højere brøk.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, fra hvilket tidspunkt en person, der har fået midlertidig opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, kunne anses for at have fast bopæl i Danmark.
Note:
*) Principafgørelse P-5-99 ophæves.
