Resume:
Hjælp til en førtidspensionist til dækning af udgifter til samvær med et barn skulle bedømmes efter aktivlovens regler. Begrundelsen var, at aktivlovens bestemmelse om hjælp til samvær måtte anses for en specialregel, som gik forud for de almindelige regler om personligt tillæg til personer, der modtog førtidspension. *)
Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1460 af 12. december 2007 - § 83
En kommune traf i begyndelsen af 2008 afgørelse om, at en førtidspensionist ikke længere havde ret til hjælp til samværsudgifter efter aktivlovens § 83.
Nævnet hjemviste sagen til kommunen, da nævnet mente, at sagen skulle bedømmes efter førtidspensionslovens regler om personligt tillæg.
Afgørelsen blev anket af kommunen.
Ved genvurderingen af sagen ændrede nævnet sin afgørelse til, at det var korrekt, at sagen skulle vurderes efter aktivlovens § 83.
Afgørelsen blev anket af førtidspensionisten, som var uenig i, at han ikke længere havde ret til hjælp.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om § 83 i lov om aktiv socialpolitik gjaldt for personer, der modtog førtidspension efter reglerne fra før den 1. januar 2003.
Note:
*) Principafgørelse O-71-97 ophæves samtidig.
Ansøgningen om hjælp til samværsudgifter skulle bedømmes efter aktivlovens § 83.
Ankestyrelsen fandt, at § 83 var en specialbestemmelse, som havde til formål at øge muligheden for samvær mellem forældre og børn. Denne regel måtte derfor gå forud for de almindelige regler om personligt tillæg til personer, der modtog førtidspension.
Ankestyrelsen kom således til samme resultat som det sociale nævn.
Dato for underskrift
26.01.2009
Offentliggørelsesdato
10.07.2013
Paragraf
§ 83
Journalnummer
2000362-08