Ægteparret bevarede retten til kontanthjælp under hele opholdet i udlandet på ca. 2 måneder og ikke kun i 1 måned.
Personer, der opholder sig i udlandet, kan normalt ikke få hjælp efter aktivloven. Kommunen kan dog i særlige tilfælde tillade, at retten til hjælp bevares under kortvarige ophold i udlandet. Det gælder blandet andet, hvis der i øvrigt foreligger ganske særlige forhold, f. eks. besøg hos en nær pårørende, der er alvorligt syg.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg var enigt med kommunen og beskæftigelsesankenævnet i, at der forelå ganske særlige forhold, der begrundede, at retten til kontanthjælp kunne bevares under udlandsopholdet.
Beskæftigelsesudvalget fandt dog, at retten til kontanthjælp omfattede hele udlandsopholdet på ca. 2 måneder, og at der således ikke var grundlag for at begrænse retten til hjælp til kun 1 måned.
Der blev navnlig lagt vægt på, at
–
ægteparret ikke skulle stå til rådighed for arbejdsmarkedet, da de modtog kontanthjælp på grund af manglende optjening af ret til pension
–
der var tale om besøg hos deres 2 børn, der boede i udlandet
–
de ikke kunne klare rejsen på en måned på grund afhelbredsmæssige forhold. De var på tidspunktet for rejsen henholdsvis 84 år og 76 år.
Det betød, at kommunen skulle efterbetale kontanthjælpen for den del af udlandsopholdet, hvor kontanthjælpen havde været standset.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalgændrede således beskæftigelsesankenævnets afgørelse.
