Ankestyrelsens principafgørelse 245-09

Lov om arbejdsskadesikring - lovbekendtgørelse nr. 848 af 7. september 2009 - § 16, § 17 og § 42

En kvinde kom til skade den 8. februar 1999, hvor hun fik et vrid i hofte og ryg i forbindelse med sit arbejde som sygehjælper. Skaden blev anmeldt den 23. august 1999 til Arbejdsskadestyrelsen, som anerkendte som arbejdsskade.

Den 23. august 2001 traf Arbejdsskadestyrelsen afgørelse om, at kvindens tab af erhvervsevne var mindre end 15 procent. Arbejdsskadestyrelsen lagde vægt på, at hun på baggrund af de foreliggende oplysninger ikke var berettiget til erstatning, da der manglede oplysninger fra hendes kommune, og da Arbejdsskadestyrelsen indenfor 2 år fra anmeldelsen skulle træffe afgørelse efter arbejdsskadelovgivningen. Arbejdsskadestyrelsen meddelte samtidig, at de straks ville fortsætte sagsbehandlingen, og at der senere ville blive truffet en ny afgørelse.

Den 18. december 2001 traf Arbejdsskadestyrelsen ny afgørelse om tab af erhvervsevne, som fortsat var mindre end 15 procent. Afgørelsen blev truffet på baggrund af oplysninger modtaget i september 2001 fra kvindens kommune. Arbejdsskadestyrelsen lagde i afgørelsen vægt på, at hun skulle revalideres til zoneterapeut, og at der ikke forventedes et varigt tab.

Arbejdsskadestyrelsen vurderede den 10. november 2003 det endelige tab til 30 procent. Kvinden var på dette tidspunkt færdigrevalideret til zoneterapeut, og den erhvervsmæssige situation var afklaret.

Kvinden anmodede om genoptagelse af sagen om tab af erhvervsevne den 8. oktober 2006.

Arbejdsskadestyrelsen traf den 15. maj 2007 afgørelse om, at sagen om tab af erhvervsevne ikke kunne genoptages. Arbejdsskadestyrelsen lagde vægt på, at der ikke var væsentlige ændringer af den erhvervsmæssige situation som følge af arbejdsskaden.

Ankestyrelsen traf afgørelse efter lov nr. 390 af 20. maj 1992 om sikring mod følger af arbejdsskade, som senest er bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 § 31, § 32 og § 34.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af beregning af fristen for genoptagelse af en sag om erhvervsevnetab.

Ankestyrelsen ændrede Arbejdsskadestyrelsens afgørelse og genoptog sagen om tab af erhvervsevne. Ankestyrelsen fandt, at den 5-årige frist for genoptagelse skulle regnes fra Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af 18. december 2001, og at fristen derfor ikke var udløbet, da kvinden anmodede om genoptagelse. Ankestyrelsen fandt desuden, at arbejdsforholdene var væsentligt ændrede, da kvinden var fundet berettiget til fleksjob.

Ved beregningen af fristen for genoptagelse lagde Ankestyrelsen vægt på, at der ikke den 23. august 2001 blev truffet en egentlig afgørelse, som kunne danne grundlag for beregning af fristen. Ankestyrelsen lagde i den forbindelse vægt på, at afgørelse af 23. august 2001 blev truffet for at overholde en frist i loven. Ankestyrelsen lagde samtidigt vægt på, at sagen uafhængigt af kvindens egne forhold ikke var tilstrækkeligt oplyst på dette tidspunkt, og at Arbejdsskadestyrelsen selv viderebehandlede sagen og traf ny afgørelse, da sagen var oplyst i tilstrækkeligt omfang.