Vores begrundelse for afgørelsen er, at den forhøjede udgift til din livsforsikring ikke er en nødvendig merudgift.
Der kan ydes dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det er en betingelse, at merudgiften er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i denne lov.
Vi har lagt til grund, at du ikke har kunnet tegne en livsforsikring på normale vilkår i din bank, men i stedet er tilbudt en livsforsikring hvor du må betale forhøjet præmie.
Vi har lagt vægt på, at din merudgift i form af forøget præmie for at tegne en livsforsikring ikke er en nødvendig merudgift.
Vi har lagt vægt på, at en livsforsikring er en frivillig forsikring, som alene har til hensigt at sikre de efterladte og yde en ekstra økonomisk kompensation til de efterladte som følge af en persons dødsfald.
Vi har videre lagt vægt på, at sociallovgivningen giver mulighed for at dække eventuelle forsørgelsesmæssige behov for familien