Ankestyrelsens principafgørelse 64-10

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 941 af 1. oktober 2009 - § 83, § 93 og § 94

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr. 1203 af 10. december 2009 - § 60, stk. 2

Socialministeriets vejledning nr. 73 af 3. oktober 2006 om retssikkerhedsloven -

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse idin afdøde hustrus sag om vejledning om og etablering af ordning efter servicelovens §§ 94-95

Resultatet er:

• Det Sociale Nævn kan ikke behandle sagen

Vi er således kommet til samme resultat som Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen Y, men med en anden begrundelse.

Ankestyrelsen finder, at du hverken som repræsentant for boet efter din afdøde hustru, som selvstændig person eller som fuldmægtig for din hustru er klageberettiget i forhold til sag om vejledning om og etablering af en ordning efter servicelovens §§ 94 og 95.

Ankestyrelsen finder, at sagen om ret til praktisk hjælp og støtte bortfaldt ved din hustrus død, den 24. september 2008.

Ved afgørelse af 27. februar 2008 fra det sociale nævn blev sagen hjemvist til A Kommune med henblik på, at kommunen tilbød din hustru yderligere rådgivning og vejledning om eventuel etablering af ordning efter servicelovens § 94 eller § 95.

Det er Ankestyrelses opfattelse, at sagen om personlig pleje i tiden efter din hustrus død må anses for bortfaldet. Hverken boet efter din hustru eller du personligt har efter Ankestyrelsens opfattelse en væsentlig, individuel eller retlig interesse i sagen. Ankestyrelsen har lagt vægt på, at pleje og praktisk hjælp må anses for en personlig ydelse. Ankestyrelsen har videre lagt vægt på, at der ikke forelå en afgørelse om bevilling af personlig hjælp eller tilskud til personlig hjælp gældende for perioden efter dinhustrus død.

For så vidt angår tiden indtil dinhustrus død har Ankestyrelsen lagt vægt på, at A Kommune behandlede dette spørgsmål på baggrund af nævnets afgørelse om, at kommunen skulle give yderligere rådgivning og vejledning om eventuel etablering af ordning efter servicelovens § 94 eller § 95.

Ankestyrelsen finder, at det herefter var forventeligt, at kommunen ville forsøge at træffe afgørelse om iværksættelse af hjælp efter servicelovens § 83, eventuelt ved etablering af en ordning efter servicelovens §§ 94 eller 95, hvor du forestod den praktiske udførelse af plejen og blev aflønnet herfor.

Ankestyrelsen finder dog, at det efterfølgende forløb og de faktiske forhold i sagen betyder, at spørgsmålet om bevilling af en ydelse i tiden indtil din hustrus død ikke var klarlagt på en sådan måde, at spørgsmålet kunne påklages, efter at din hustru var afgået ved døden.

Det fremgår af sagen, at din hustru havde behov for pleje og hjælp i hjemmet, men at der ikke mellem kommunen og dig og din hustru kunne opnås enighed om etablering af hjælpen. Det fremgår bl.a., at kommunen ønskede at aflægge besøg i hjemmet med henblik på visitation, og at du ønskede at en ordning om pleje og hjælp blev etableret på grundlag af skriftlig korrespondance.

Ankestyrelsen vurderer, at det var vanskeligt for kommunen at vurdere omfanget og tilrettelæggelsen af den hjælp, som din hustru havde behov for, når det skulle ske på baggrund af skriftlig korrespondance.

Det er Ankestyrelsens opfattelse, at spørgsmålet om ret til en ydelse ikke var klarlagt og konkretiseret i en sådan grad, at boet har en væsentlig, retlig interesse i at kunne fortsætte sagen som en klagesag over den rådgivning og vejledning, som kommunen ydede i sagen. Ankestyrelsen finder herved, at rådgivning og hjælp var knyttet til hvilken hjælp, der skulle ydes til dinhustru, da hun var i live.

Vi har ved vurderingen af, om retten til ydelse var tilstrækkelig klarlagt og om der forelå retlig interesse for boet videre lagt vægt på, at arbejdsmiljømæssige forhold vanskeliggjorde udførelsen af eventuel hjælp, og at der var tvivl om, i hvilket omfang du selv kunne udføre plejeopgaven eller kunne godkendes til denne.

Ankestyrelsen har ved vurderingen af, at du ikke personligt i tilstrækkelig grad har en væsentlig, individuel eller retlig interesse i, at du selv kan videreføre sagen, lagt vægt på de samme forhold. Angående dine interesser i, at du økonomisk kunne have haft udbytte af en afgørelse fra kommunen om bevilling af hjælp, finder Ankestyrelsen, at en sådan afledet interesse ikke er tilstrækkelig til at du opnår selvstændig klageberettigelse.

For så vidt angår den foreliggende fuldmagt dateret den 1. september 2007, hvori det angives, at du også efter din hustrus død kan fortsætte og gennemføre igangværende og kommende klagesager gennem alle instanser, finder Ankestyrelsen ikke, at den kan give grundlag for fortsat behandling af sagen.

Det er Ankestyrelsens opfattelse, at fuldmagten til dig om at fortsætte hendes klagesager må anses for bortfaldet ved hendes død. Ankestyrelsen finder herved, at det ikke var muligt for din hustru ved fuldmægtig at bestemme, at hendes klagesager skulle kunne fortsætte efterhendes død. Vi finder, at en sådan fuldmagt til dig ikke kan danne selvstændigt grundlag for at fortsætte klagesagen.

Du har i klagen til Ankestyrelsen og i efterfølgende breve gjort indsigelser både i forhold til A Kommunes og det sociale nævns behandling af sagen.

Du har bl.a. anført, at det var væsentligt i sagen, at der var blevet taget stilling til din ret til plejeløn.

Vi bemærker, at vi på baggrund af ovenstående afvisning af at give dig ret til at videreføre sagen ikke finder, at der efter din hustrus død, er grundlag for at fortsætte behandlingen af spørgsmålet om eventuelt at udbetale en ydelse direkte til dig.

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen

• Nævnets afgørelse af 21. januar 2009

• Klagen til Ankestyrelsen af 25. januar 2009 med bilag

• Nævnets genvurdering af 24. februar 2009

• Yderligere breve fra dig af 26. februar 2009 og 17. marts 2009

• Nævnets afgørelse på møde den 23. april 2009

Ankestyrelsen har herved lagt de oplysninger til grund, som du har afgivet med de oplysninger, som fremgår af afgørelse og akter fra det sociale nævn.

Nævnet fandt, at der ikke var grundlag for at behandle sagen efter, at din hustru var afgået ved døden.

Nævnet har begrundet afgørelsen med, at det var din hustru, der var adressat for A Kommunes vejledning og rådgivning omkring servicelovens §§ 94-95, at hendes klage bortfaldt ved hendes død den 24. september 2008, og at du ikke kunne anses for klageberettiget i forhold til den ydede vejledning og rådgivning.

Nævnet lagde vægt på, at det efter retssikkerhedslovens § 60, stk. 2, 1. pkt., kun var den person, som afgørelsen vedrører, der kan klage over en afgørelse.

Nævnet lagde også vægt på, at en eventuel ordning efter servicelovens §§ 94-95 ville vedrøre dinhustrus forhold/behov for hjælp, og at det samme følgelig måtte anses at være tilfældet for så vidt angik vejledning og rådgivning med henblik på etablering af en sådan ordning.

I forbindelse med klage over nævnets afgørelse sendte du ovennævnte fuldmagt fra dinhustru af 1. september 2009. I klagen og følgende breve redegjorde du for din opfattelse af sagens faktum, og du fandt at nævnet burde have taget stilling til, at kommunen havde undladt at udbetale plejeløn til dig efter servicelovens § 95.

Af nævnets genvurdering fremgår det, at nævnet vurderede, at fuldmagten ikke ændrede ved, at der ikke forelå den fornødne retlige interesse i sagens udfald til, at klagesagen kunne behandles efter din hustrus død.

Vi vil behandle sagen for at afklare rækkevidden af den foreliggende fuldmagt, herunder hvorvidt du er klageberettiget i relation til din afdøde hustrus klagesag om hjælp efter servicelovens §§ 94 eller 95.