Ankestyrelsens principafgørelse 183-10

01-01-2010
Aktivloven Befordringsgodtgørelse Fleksjob Tilbud Gældende Kommunal

Resume:

En borger, som var ansat i fleksjob, havde ikke ret til befordringsgodtgørelse til og fra arbejde.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg lagde vægt på, at befordringsgodtgørelse forudsætter deltagelse i et tilbud om vejledning og opkvalificering eller i et tilbud om virksomhedspraktik.

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - lovbekendtgørelse nr. 1428 af 14. december 2009 - § 82, stk. 1 og § 82, stk. 5

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse om, hvorvidt befordringsgodtgørelse efter § 82, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats forudsætter deltagelse i tilbud.

Resultatet er:

Du har ikke ret til befordringsgodtgørelse efter § 82, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i forbindelse med transport til og fra dit fleksjob hos X Politi i B.

Vi er således kommet til samme resultat som Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen YY.

Vi finder, at personer ansat i fleksjob ikke kan anses for omfattet af beskæftigelsesindsatslovens § 82, stk. 5, og derfor ikke har ret til befordringsgodtgørelse efter denne bestemmelse.

Vi har herved lagt vægt på, at udbetaling af befordringsgodtgørelse efter § 82, stk. 5, forudsætter, at personen opfylder betingelserne i § 82, stk. 1, det vil sige deltager i et tilbud efter lovens kapitel 10 (vejledning/opkvalificering) eller kapitel 11 (virksomhedspraktik).

Bestemmelsen i § 82, stk. 5, kan således ikke i sig selv danne grundlag for udbetaling af befordringsgodtgørelse. § 82, stk. 5, vedrører alene omfanget af den godtgørelse, der kan gives, når betingelserne i § 82, stk. 1, er opfyldte, og udgiften til befordring er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

FTF har i klagen anført, at du ønsker sagen behandlet til belysning af praksis vedrørende befordringsudgifter til personer ansat i fleksjob.

Der henvises til det i begrundelsen anførte.

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen

Nævnets afgørelse af 10. september 2009

Ps klage til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 7. oktober 2009

Nævnets genvurdering

Du lider af sygdommen Mb. Menière, og du er derfor ikke i stand til at anvende offentlig transport, ligesom du ikke må føre et motorkøretøj.

I 2004 påbegyndte du arbejdsprøvning og fik efterfølgende bevilget fleksjob hos X Politi i B.

I forbindelse med arbejdsprøvningen fik du bevilget taxakørsel til og fra arbejde efter beskæftigelsesindsatslovens § 82, stk. 5.

I forbindelse med selve fleksjobbet fik du bevilget taxakørsel efter § 117 i lov om social service. Der var tale om en særbevilling.

Kommunen traf den 20. november 2008 afgørelse om afslag på befordringsgodtgørelse i forbindelse med transport til og fra fleksjob hos X Politi i B.

Kommunen lagde vægt på, at du ikke var omfattet af personkredsen i beskæftigelsesindsatslovens § 82, stk. 1, og dermed ikke kunne bevilges godtgørelse efter § 82, stk. 5.

Kommunen gav den 28. august 2009 afslag på forlængelse af befordringstilskud efter servicelovens § 117. Din bevilling efter § 117 udløb således den 31. december 2009.

Beskæftigelsesankenævnet var enigt med kommunen i, at du ikke har ret til befordringsgodtgørelse i forbindelse med transport til og fra dit fleksjob hos X Politi i B.

Nævnet fandt, at transport til og fra et fleksjob ikke er omfattet af de tilbud, der kan gives befordringsgodtgørelse til efter beskæftigelsesindsatslovens § 82, stk. 5.

Nævnet lagde vægt på, at udbetaling af godtgørelse efter § 82, stk. 5, forudsætter deltagelse i et tilbud som nævnt i § 82, stk. 1, og at § 82, stk. 5 præciserer omfanget af godtgørelsen, når udgiften er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Phar på vegne af dig påklaget nævnets afgørelse.

Dato for underskrift

31.08.2010

Offentliggørelsesdato

10.07.2013

Paragraf

§ 82 § 117

Journalnummer

2100150-09