Ankestyrelsens principafgørelse 72-10

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 941 af 1. oktober 2009 - § 116

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i sag om boligindretning i forældres hus.

Resultatet er:

•NN har ret til boligindretning i forældrenes hus da dette fortsat er hans hjem, og han ikke har anden permanent bolig, som på tidspunktet for boligindretningen kan betragtes som hans hjem.

Vi er således kommet til samme resultat som Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen V.

Begrundelsen for afgørelsen er atNN har boet hos sine forældre hidtil og fortsat har ophold hos sine forældre i så stort et omfang, at forældrenes bolig fortsat kan betragtes som hans hjem.

Efter servicelovens § 116 kan der ydes hjælp til indretning af bolig til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når indretningen er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den pågældende.

I vejledning om hjælpemidler, biler, boligindretning mv. fremgår det at det er en betingelse for at yde boligindretning, at der er tale om indretning af ansøgerens hjem.

Vi har lagt til grund, atNN har boet hos sine forældre indtil han i juni 2007 blev ramt af sygdom og at han er hjemme hos sine forældre hver weekend og i alle ferier. Vi har endvidere lagt til grund, at han efter sit sygdomstilfælde har haft ophold påX Neurocenter og at han den 1. marts 2008 har fået ophold på Y, som er et midlertidigt ophold med henblik på genoptræning. Han er desuden visiteret til et botilbud efter servicelovens § 108, som han skal flytte til på et senere tidspunkt.

Ankestyrelsen finder, at der skal foretages en konkret vurdering af om forældrenes bolig fortsat kan betragtes om NN's hjem.

Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, atNN har en stor tilknytning til sin familie og han har på grund af sin sygdom fortsat et stort behov for at have sine forældres bolig som sit hjem. Vi har endvidere lagt vægt på, at han ikke har anden permanent bolig, som han på nuværende tidspunkt kan kalde sit hjem.

Vi har desuden lagt vægt på, at det at han opholder sig i et midlertidig botilbud efter serviceloven ikke i sig selv hindrer, at der ydes hjælp til boligindretning i forældrenes hjem. Det forhold, at han er visiteret til et varigt botilbud efter serviceloven, som ikke er konkret og at han endnu ikke er flyttet, er ikke til hinder for, at der ydes hjælp til boligindretning i hans nuværende hjem.

Ankestyrelsen henviser i øvrigt til nævnets afgørelse om nødvendigheden af boligindretningen.

Kommunen har i sin klage anmodet om hjemvisning af spørgsmålet om nødvendigheden af boligindretningen, i det tilfælde, at Ankestyrelsen finder, at der kan ydes boligindretning i forældrenes hjem

Ankestyrelsen skal hertil bemærke, at Ankestyrelsen ikke finder behov for hjemvisning af sagen. Ankestyrelsen finder, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til at det har været muligt for nævnet at træffe afgørelse om nødvendigheden af boligindretningen.

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen

• Nævnets afgørelse af 22. april 2009

• Klagen til Ankestyrelsen af 11. maj 2009

• Nævnets genvurdering

Det fremgår af sagen, at NN er hjemeskadet efter et hjertestop i juni 2007.

Han har hidtil boet hos sine forældre. Efter sit sygdomstilfælde har han haft ophold påX Neurocenter. Den 1. marts 2008 har han fået bolig på Y. Der er tale om et midlertidigt ophold med henblik på genoptræning. Han er endvidere visiteret til et varigt botilbud efter servicelovens § 108.

NN har fortsat tæt kontakt til sine forældre, og er hjemme i sine forældres hus, hver weekend og i alle ferier. Der er søgt om boligindretning i form af etablering af etrappelift fra stueetagen til 1. sal hvorNN har sin seng.

Kommunen gav afslag på bevilling af boligindretning hos forældrene daNN efter servicelovens § 108 er bevilliget et længerevarende botilbud.

Kommunen begrundede afslaget med, at det er en betingelse, at der er tale om indretning af ansøgerens hjem og at det er en forudsætning, at der er tale om varigt ophold i hjemmet. Der kunne således ikke gives hjælp til boligindretning i forældrenes hus, når det ikke kunne godtgøres, at huset var NN's eneste boligmulighed, selvom han havde opgivet sin tidligere adresse.

Nævnet ændrede kommunens afgørelse og bevilligede en trappelift til forældrenes hus. Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at det var en betingelse for boligindretning, at der er tale om indretning af ansøgerens hjem. Der kunne imidlertid ikke gives afslag på bevilling af boligindretninger alene med henvisning til, at ansøger ikke havde folkeregisteradresse på adressen, men der skulle foretages en konkret vurdering af, om den pågældende bolig kan betragtes som ansøgerens hjem.

Nævnet vurderede udfra oplysningerne om atNN var hjemme hos forældrene i alle weekender, fra fredag til søndag og i ferier, at forældrenes hus stadig måtte opfattes som bolig for NN.

Nævnet fandt endvidere, at det ikke kunne anses som en rimelig løsning på problemerne, at flytte NN's seng til stuen. Nævnet lagde vægt på, atNN havde ophold i boligen i et sådan omfang, at han måtte anses for at have behov for eget værelse og at det efter det oplyste ikke vil være muligt at indrette et værelse i stuen.