Resume:
Der kunne ikke ydes personligt tillæg til sygebehandling uden for det offentlige behandlingssystem.
Det var ikke dokumenteret, at behandlingsmulighederne inden for det offentlige behandlingssystem havde været afprøvet. Det var heller ikke dokumenteret, at der ikke var mulighed for at få den nødvendige behandling inden for det offentlige behandlingssystem.
Ankestyrelsen lagde til grund, at der kun undtagelsesvis ville kunne ydes hjælp til sygebehandling uden for det offentlige behandlingssystem. Dette ville forudsætte, at der ikke var behandlingsmuligheder inden for det offentlige behandlingssystem, og at behandlingen i hvert enkelt tilfælde var lægeligt velbegrundet.