Ankestyrelsens principafgørelse 70-10

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 941 af 1. oktober 2009 - § 116

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i NN's sag om større bolig på grund af datterens nedsatte funktionsevne.

Resultatet er:

• Familien har ikke ret til en større bolig på grund af datterens nedsatte funktionsevne da en større bolig ikke er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for datteren.

Vi ændrer således afgørelsen fra Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen Y.

Begrundelsen for afgørelsen er, at bevilling af en større bolig ikke er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for datteren.

Efter serviceloven skal kommunalbestyrelsen yde hjælp til indretning af bolig til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når indretningen er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den pågældende. Og i de ganske særlige tilfælde, hvor hjælp efter stk. 1 ikke er tilstrækkeligt kan kommunalbestyrelsen yde hjælp til anskaffelse af anden bolig.

Vi har lagt til grund at datteren kun kan færdes i hjemmet med sin ganger, idet hun ikke kan gå selv på grund af problemer med balancen. Hun kan med den nuværende indretning komme i gangen, i sit værelse og i stuen. Hun kan ikke selv vende sin ganger i køkkenet. Derudover er pladsen generelt trang, der er ikke plads til ekstra møblering og allehendes vendinger skal foregå relativt præcist.

Vi har desuden lagt til grund at Familien bor i en handicapvenlig bolig beliggende i stueplan og med en rumstørrelse, der muliggør at datteren kan komme rundt med sin ganger.

Vi har lagt vægt på, at datteren vil kunne færdes i boligen med relativt få ommøbleringer. Vi har endvidere lagt vægt på, at der er tale om ommøbleringer, som ikke vil medføre en væsentlig forringelse af boligen for den øvrige families ophold i denne.

Ankestyrelsen findes således, at det ikke kan anses som nødvendigt, at familien tilkendes en anden bolig. Det er ikke tilstrækkeligt, at en anden bolig vil være hensigtsmæssig for familien. Betingelserne for at yde boligindretning er, at det er nødvendig for at afhjælpe eller i betydelig grad mindske de boligmæssige ulemper ved ophold i eget hjem.

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen

• Nævnets afgørelse af 26. marts 2009

• Klagen til Ankestyrelsen af 21. april 2009

• Nævnets genvurdering

Ansøger havde søgt om en større bolig på grund af datterens nedsatte funktionsevne.

Kommunen gav afslag på hjælp til boligskift da kommunen vurderede, at familiens lejlighed var egnet i forhold til datterens nedsatte gangfunktion, og at det ville være muligt at skabe den fornødne plads til at datteren kan komme omkring i lejligheden, med relativt få ommøbleringer.

Nævnet ændrede kommunens afgørelse og bevilligede familien en større bolig.

Nævnet vurderede, at hjælp til boligskift var nødvendigt for at afhjælpe eller i betydelig grad formindske de boligmæssige ulemper for familien ved datterens ophold i eget hjem. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at det ville være muligt, selv med en hensigtsmæssig indretning af den nuværende bolig at skabe den fornødne plads til, at datteren kunne komme omkring med sin ganger.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse. Kommunen anførte, at datteren på nuværende tidspunkt kunne færdes i hele boligen med sin ganger, bortset fra i køkkenet, hvor der var placeret et stort spisebord. Såfremt boligen blev indrettet mere hensigtsmæssigt med få ændringer, hvor der i køkkenet skulle fjernes et spisebord, og i stuen skulle placeres et 4-personers spisebord og fjernes en lænestol, ville datteren kunne færdes frit og vende uden problemer med sin ganger i hele boligen.

Formålet med at behandle sagen

Sagen er antaget til afklaring af om en anden bolig er nødvendig for at gøre boligen

bedre egnet på grund af datterens nedsatte funktionsevne. Herunder i hvilket

omfang, familien må tåle ommøblering af boligen.