Ankestyrelsens principafgørelse 8-10

Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet - artikel 13, stk. 2, a -

Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet - artikel 13, stk. 2, b -

Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet - artikel 14, stk. 1, a -

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i sagen om, hvorvidt NN er omfattet af dansk lovgivning om social sikring under arbejde i Norge.

Resultatet er:

– NN har ikke ret til at forblive omfattet af dansk lovgivning om social sikring under arbejde i Norge fra 1. oktober 2007 til 23. september 2008.

Vi er således kommet til samme resultat som Sikringsstyrelsen.

Vi henstiller dog til Sikringsstyrelsen, nu Pensionsstyrelsen, at spørgsmålet om lovvalg forhandles med den norske forsikringsinstitution, og at Pensionsstyrelsen tager afgørelsen op til genvurdering, hvis forhandlingerne giver grundlag herfor.

Der henvises herved til, at det i klagen af 15. juni 2009 er anført, at der ikkeefter norske regler er ret til social sikring i Norge.

På de næste sider kan du læse om begrundelse, retsregler med videre.

Ankestyrelsen vurderer, at virksomheden ikke har udført en betydelig aktivitet i Danmark forud for beskæftigelsen i Norge eller inden for de første måneder efter, at beskæftigelsen i Norge var påbegyndt.

Det er en betingelse for at forblive omfattet af den danske lovgivning om social sikring efter undtagelsesreglen om udstationering i EF-forordning 1408/71, at der var etableret en aktivitet af betydeligt omfang i hjemlandet forud for udsendelsen, samt at arbejdet i beskæftigelsesstaten var fastlagt på forhånd for så vidt angår omfang og varighed.

Vi har lagt vægt på, at virksomheden er et enkeltmandsfirma, der blev etableret kort forud for udsendelsen til Norge. Der var således ikke aktivitet i virksomheden i Danmark forud for beskæftigelsen i Norge, og NN har senere oplyst, at han kun har været beskæftiget i Danmark i 3 ugers sommerferie og i et par weekends og fremover ca. hver anden weekend.

Dette er efter Ankestyrelsens vurdering ikke tilstrækkeligt grundlag for at opfylde kravet om aktivitet i betydeligt omfang.

Vi bemærker, at det ikke på grundlag af de foreliggende oplysninger er tilstrækkeligt belyst, om NN skal anses for lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende under beskæftigelsen i Norge, men at det ikke ses at have afgørende betydning i den foreliggende sag, da det i begge situationer er forudsat, at virksomheden har haft aktivitet af betydeligt omfang i hjemlandet.

Vi finder således, at NN er omfattet af hovedreglen i EF-forordning 1408/71, hvorefter en person er omfattet af lovgivningen i det land, hvor beskæftigelsen udøves. Det tillægges derfor ikke betydning, at NN har bevaret bopæl i Danmark, og at han betaler skat i Danmark.

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

– De oplysninger, som forelå da Sikringsstyrelsen, Internationalt Pensionskontor traf afgørelse i sagen

– Sikringsstyrelsens afgørelse af 18. maj 2009

– Klagen til Ankestyrelsen af 12. maj 2009 (telefonisk) samt 15. juni 2009 skriftligt fra ”AA”

– Sikringsstyrelsens genvurdering af 25. juni 2009

Sikringsstyrelsen har den 18. maj 2009 truffet afgørelse om, at der blev givet afslag på at

godkende, at NN var omfattet af dansk lovgivning om social sikring under arbejde

i Norge.

Sikringsstyrelse har tidligere den 20. maj 2008 truffet afgørelse om afslag på godkendelsen.

Der henvistes til, at efter hovedreglen i art. 13, stk. 2, a, i EF-forordning 1408/71 er en person

omfattet af lovgivningen om social sikring i det land, hvor han faktisk fysisk udfører sit

arbejde.

Efter art. 14, stk. 1 a, er en person, der på en medlemsstats område har lønnet beskæftigelse for en virksomhed, hvortil han normalt er knyttet, og som af denne virksomhed udsendes til en anden medlemsstats område for dér at udføre et arbejde for en virksomheds regning, fortsat omfattet af lovgivningen i den førstnævnte medlemsstat, forudsat at varigheden af dette arbejde ikke påregnes at overstige ét år, og at han ikke udsendes for at afløse en anden person, hvis udstationeringsperiode er udløbet.

Når en person ansættes til udsendelse til arbejde i et andet land, er det efter Styrelsens praksis blandt andet en betingelse for at være omfattet af dansk lovgivning om social sikring i henhold til art. 14, stk. 1, a, at den udsendende virksomhed har aktivitet i Danmark, i betydeligt omfang.

Praksis bygger på nr. 181 af 13. februar 2000 fra Den Administrative Kommission.

Styrelsen lagde vægt på, at firmaet var oprettet pr. 1. september 2007, altså 1 måned før påbegyndelsen af arbejdet i Norge. Ifølge sin kontrakt var/er han ansat til arbejdet i Norge i perioden 1. oktober 2007 og indtil BB APS’ kontrakt med CC AS er opfyldt. Ifølge tillæg til kontrakten af 20. november 2007 blev udstationeringsperioden begrænset til 23. september 2008.

NN har efterfølgende i maj/juni 2009 på ny anmodet om at få udstedt en blanket E 101 med den begrundelse, at han nu har godtgjort aktivitet af betydeligt omfang i sit danske firma.

I klagen har den norske arbejdsgiver anført, at NN er arbejdstager, udsendt af sin virksomhed i Danmark for 1 år. Det er tidligere oplyst, at han var selvstændig erhvervsdrivende, men dette er ændret efterfølgende. Han har bevaret bopæl i Danmark og betaler skat i Danmark.

Det er derfor anført i klagen, at NN skal være omfattet af dansk lovgivning fra 1. oktober 2007 til 23. september 2008.

Sikringsstyrelsen har ved genvurderingen bemærket, at formålet med reglerne i EF-forordning1408/71 er at afgøre, i hvilket land en person skal være socialt sikret, ikke at forhindre dobbeltbeskatning. Spørgsmålet om beskatningen afgøres efter skatteregler.

Styrelsen fastholder, at spørgsmålet om firmaet BB Aps s aktivitet i Danmark er af afgørende betydning for vurdering af sagen, j. afgørelse af 181 af 13. december 2000.

Ankestyrelsen har behandlet sagen efter reglerne om principiel eller generel behandling for at belyse praksis for anvendelse af reglerne i EF-forordning for at forblive under dansk lovgivning om social sikring under udstationering i Norge.

Vi har truffet afgørelse efter EF-forordning 1408/71:

Art. 13 og art. 14 om lovvalg, navnlig:

artikel 13, stk. 2 a) om hovedreglen for personer, der har lønnet beskæftigelse på anden stats område

art. 13, stk. 2 b) om hovedreglen for personer, der har selvstændig beskæftigelse

art. 14, stk. 1 a) om udsendte lønmodtagere

art. 14 a, 1 a) om udsendte selvstændige erhvervsdrivende

Desuden henvises til afgørelse nr. 181 af 13. december 2000 fra Den Administrative Kommission, punkt 2