Ankestyrelsens principafgørelse 63-10

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 941 af 1. oktober 2009 - § 116

Socialministeriets vejledning nr. 97 af 5. december 2006 om hjælpemidler, biler, boligindretning m.v. -

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i NN's sag om boligindretning

Resultatet er:

•NN har ikke ret til boligindretning i form af rampe til sin gårdhave da boligindretningen ikke er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet til hende.

Vi ændrer således afgørelsen fra Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen Y.

Begrundelsen for afgørelsen er, at boligindretning i form af rampe til gårdhave ikke er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet til ophold.

Efter serviceloven skal kommunalbestyrelsen yde hjælp til indretning af bolig til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når indretningen er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den pågældende.

Vi har lagt til grund, at NNs bolig har udgang til to haver, en forhave og en gårdhave. NN, som på grund af nedsat funktionsevne anvender elkørestol, har adgang til forhaven via sin hoveddør hvor der er opsat rampe og automatisk døråbner. Gårdhaven kan NN kun komme til enten ved opsætning af rampe fra terrassedøren eller ved at køre rundt om boligen og ind i gårdhaven bagved. Gårdhaven er lukket og NN skal have hjælp til åbning af havelåge.

Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at NN er bevilliget døråbner og rampe ved sin hoveddør så hun kan komme ud i sin forhave og i nærområdet. Vi har endvidere lagt vægt på, at både gårdhave og forhave er egnet til ophold selvom forhaven ikke er aflukket i samme omfang som gårdhaven.

Ankestyrelsen finder således, at det ikke kan anses som nødvendigt for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted, at NN har selvstændig adgang til begge sine haver. Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at det ikke er tilstrækkeligt, at det er hensigtsmæssigt at have udgang til begge sine haver. Betingelsen for at yde boligindretning er, at det er nødvendigt for at kunne afhjælpe eller i betydelig grad mindske de boligmæssige ulemper ved ophold i eget hjem.

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen

• Nævnets afgørelse af 22. januar 2009

• Klagen til Ankestyrelsen af 17. februar 2009

• Nævnets genvurdering

• Fotos af forhave og gårdhave

Ansøger havde søgt om en rampe ved sin terrassedør så hun kunne komme ud i sin gårdhave.

A Kommune gav afslag på rampen med den begrundelse, at ansøger tidligere havde fået bevilliget en rampe og automatisk døråbner ved sin hoveddør, og hun kunne derfor komme ud i sin forhave og i nærområdet den vej. En rampe ved terrassedøren ville ikke lette hendes hverdag væsentligt og ville heller ikke gøre boligen bedre egnet til opholdssted.

Nævnet ændrede kommunes afgørelse og bevilligede en rampe til terrassedøren. Nævnet lagde vægt på, at en rampe til terrassedøren ville sætte ansøger i stand til også at benytte sin gårdhave og at dette i betydelig grad ville mindske de boligmæssige ulemper og dermed måtte betragtes som nødvendig i servicelovens forstand.

Kommunen har klaget over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen er det anført, at borgeren selvstændigt kan komme ind/ud af sin bolig via sin hoveddør, hvor der er opsat rampe og automatisk døråbner. Herved får borgeren adgang til stor forhave på ca. 28 kvadratmeter samt til at køre ud i nærmiljøet. Borgeren kan køre i el-kørestol rundt om boligen og ind i gårdhaven bagved huset. Kommunen mener, at selvstændig adgang til samtlige terrasser/haver ved boligen ikke er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet til ophold samt mindske de boligmæssige ulemper, og mener derfor ikke, at det kan betragtes som nødvendig i servicelovens forstand.

Vi har behandlet sagen for at afklare om installering af ekstra rampe til

gårdhave-udgang er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted.