Resume:
Ansøger var ikke berettiget til særlig støtte til boligudgifter, fordi overgang til efterløn ikkeopfyldte betingelsen om, at der skal være sket ændringer i forholdene, der betyder, at ansøger ikke længere har et tilstrækkeligt forsørgelsesgrundlag.
Ansøger havde selv valgt en ordning, hvor der ikke stilles krav om udnyttelse af arbejdsmuligheder. Derforvar betingelserne for at yde hjælp ikke opfyldt. Efterløn er direkte nævnt i lovbemærkningerne som eksempel på tilfælde, hvor betingelsen ikke er opfyldt.
Ansøger havde fået forlænget dagpengeretten efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring, hvorefter et medlem kan bevare retten til dagpenge indtil det fyldte 60. år, hvis medlemmet er fyldt 55 år og vil kunne opfylde anciennitetskravet for at gå på efterløn ved det fyldte 60. år. Overgangen til efterløn var således sket efter flere års ledighed og skulle ske på 60 års dagen. Ellers ville ansøger stå uden ydelse fra denne dag, idet dagpengeretten bortfaldt. Beskæftigelsesudvalget fandt ikke, at dette gav tilstrækkeligt grundlag til at fravige lovgivers meget klare tilkendegivelse i lovbemærkningerne.