Ankestyrelsens principafgørelse 86-10

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 946 af 1. oktober 2009 - § 11, stk. 2 og § 34

Afgørelse i din sag om særlig støtte til boligudgifter

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i din sag om, hvorvidt overgang til efterløn kan være ændringer i forholdene.

Resultatet er

– Du opfylder ikke betingelserne i § 11 ved overgang til efterløn

Det betyder, at du ikke er berettiget til særlig støtte til boligudgifter.

Vi er således kommet til samme resultat som Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen YY.

Du opfylder ikke betingelsen om, at der skal være sket ændringer i dine forhold, der betyder, at du ikke længere har et tilstrækkeligt forsørgelsesgrundlag.

Vi har lagt vægt på, at der i lovbemærkningerne til aktivlovens § 11, som eksempel på personer, der ikke opfylder betingelserne, direkte er nævnt, at personer, der går på efterløn, ikke er afskåret fra at skaffe det fornødne til forsørgelsen, idet de selv har valgt en ordning, hvor der ikke stilles krav om, at de skal udnytte deres arbejdsmuligheder. Derfor er betingelserne for at yde hjælp ikke opfyldt.

Vi har ved vurderingen lagt vægt på oplysningerne om, at du havde fået forlænget dagpengeretten efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring, hvorefter et medlem kunne bevare retten til dagpenge indtil det fyldte 60. år. , hvis medlemmet var fyldt 55 år og ville kunne opfylde anciennitetskravet for at gå på efterløn ved det fyldte 60. år. Selv om overgangen til efterløn således er sket efter flere års ledighed og skulle ske på 60 års dagen, har vi ikke fundet tilstrækkeligt grundlag for at fravige lovgivers meget klare tilkendegivelse i lovbemærkningerne til § 11.

Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at reglen om forlænget dagpengeret allerede eksisterede på tidspunktet for aktivlovens vedtagelse. Lovbemærkningerne til § 11 er således udformet på et tidspunkt, hvor reglen om forlænget dagpengeret allerede eksisterede.

Du har blandt andet oplyst, at ældre ledige, som var omfattet af den forlængede dagpengeret, blev tvunget til at gå på efterløn som 60-årige, og til, at der i den fleksible efterlønsordning, som trådte i kraft 1. januar 2007, er en mulighed for at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Du har desuden anført, at andre ydelser også kræver ansøgning.

Vi skal - ud over at henvise til begrundelsen ovenfor – bemærke, at efterlønsordningen giver mulighed for, at du fremtidigt selv kan vælge, om du vil være til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er denne valgmulighed, som har medført, at man i lovbemærkningerne klart fremhæver, at efterlønsmodtagere ikke opfylder betingelserne i § 11. Der er ikke med den nye fleksible efterlønsordning sket ændringer i denne mulighed for selv at vælge.

Den omstændighed at efterløn gives efter ansøgning har ikke været afgørende for vores afgørelse.

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

– De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen

– Nævnets afgørelse af 25. maj 2009

– Klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 5. juni 2009

– Nævnets genvurdering

– Dine efterfølgende breve af 8. juli, 3. august, 16. august, 30. august, 12. oktober og 28. december 2009, og nævnets svar af 13. juli, 10. august og 22. december 2009. Dit svar af 9. marts 2010 på Ankestyrelsens spørgsmål i brev af 8. marts 2010

Kommunen gav den 31. oktober 2008 afslag på særlig støtte til boligudgifter og lagde vægt på, at du ikke opfyldte betingelsen i aktivlovens § 11 om at have været udsat for ændringer i dine forhold. Du var gået på efterløn, hvilket var frivilligt og dermed ikke omfattet af en social begivenhed i § 11.

Nævnet var enigt med kommunen.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at du ikke var omfattet af personkredsen i aktivlovens § 11, stk. 2. Nævnet lagde vægt på, at der med ordlyden ”ændringer i sine forhold” skulle forstås, at ændringen skulle være noget udefra kommende. Ændringen skulle påvirke personens forsørgelsesforhold i en sådan grad, at pågældende var afskåret fra at skaffe det fornødne til sin egen eller familiens forsørgelse.

Der var endvidere lagt vægt på, at der i begrebet ”afskåret fra” forudsætningsvis lå, at der ikke kunne ydes hjælp til personer, der havde valgt at benytte sig af ordninger, der ikke stillede krav om, at modtageren udnyttede sine arbejdsmuligheder. Det gjaldt for eksempel efterløn.

Nævnet havde endeligt lagt vægt på, at overgang til fleksibel efterløn, både som ledig og som lønmodtager, forudsatte at den ledige og lønmodtageren indgav ansøgning herom til a-kassen.

Nævnet havde på denne baggrund fundet, at der lovgivningsmæssigt ikke sås at være tilsigtet nogen forskel på efterlønsordningen for ledige på dagpenge eller lønmodtagere.

I klagen til Ankestyrelsen er det anført, at ældre ledige, som var omfattet af den forlængede dagpengeret, blev tvunget til at gå på efterløn som 60-årig, og til, at der i den fleksible efterlønsordning, som trådte i kraft 1. januar 2007, er en mulighed for at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det er desuden anført, at andre ydelser også kræver ansøgning.