Ankestyrelsens principafgørelse 239-10

Lov om individuel boligstøtte - lovbekendtgørelse nr. 981 af 1. oktober 2008 - § 39, stk. 1 og § 39, stk. 3

Afgørelse i NN’s sag om boligydelseslån

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i NN’s sag om overførsel af boligydelseslån med renter til anden andelsbolig.

Resultatet er

• at NN ikke havde ret til at få overført boligydelseslån til ny andelsbolig

Vi ændrer således afgørelsen fra Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen V.

Ankestyrelsen finder, at lånebeløbet ikke umiddelbart er blevet overført til den nye andelsbolig i forbindelse med overdragelse af andelen.

Betingelserne for at kunne overflytte boligydelseslån til NN’s nye andelsbolig er ikke opfyldt. Lånebeløbet med påløbne renter må derfor anses for forfaldet.

Det fremgår af lov om individuel boligstøtte § 39, stk. 1, at lånebeløbet med påløbne renter forfalder ved ejerskifte, ved overdragelse af andelsbeviset, eller såfremt låntageren udtræder af husstanden. Efter lovens § 39, stk. 3, finder stk. 1 dog ikke anvendelse, såfremt låntageren er andelshaver og lånebeløbet umiddelbart overføres til en ny andelsbolig eller ejerbolig.

Af sagen fremgår det, at NN overdrog sin tidligere andelsbolig pr. 15. april 2009. Ankestyrelsen finder, at lånet forfaldt ved NN’s overdragelse af sin tidligere andelsbolig, medmindre hun umiddelbart havde anmodet om overflytning af lånet. NN anmodede ved brev af 8. maj 2009 kommunen om, at boligydelseslånet blev overflyttet til hendes nye andelsbolig.

Ankestyrelsen finder, at lånebeløbet ikke herved kan anses for umiddelbart overført til den nye andelsbolig. NN havde derfor ikke ret til at få overflyttet boligydelseslånet til sin nye andelsbolig.

Bemærkninger til det fremførte under sagens behandling i Ankestyrelsen

NN henviser i brev af 1. december 2009 til, at andelsbeviset er dateret den 1. maj 2009, og at det tidligst er modtaget den 4. maj 2009, og at NN skriver til kommunen den 8. maj 2009 og beder om hurtig sagsbehandling. Det undrer NN, at hun ikke inden andelsbeviset blev udstedt blev kontaktet af sagsbehandleren om gælden til kommunen. Boligadministratorerne sagsbehandler havde oplyst, at andelsbeviset ville blive udstedt og sendt, når sagsbehandleren havde konstateret i Andelsboligregistret, at der ikke var pant eller hæftelser på andelen. Det undrer yderligere, at kommunen, hvis den var af den opfattelse, at gælden forfaldt ved flytning, ikke tidligere havde rykket for gældens indbetaling.

Vi bemærker, at det i første række er NN’s ansvar at anmode om, at eventuel gæld overføres til en ny andelsbolig, og at tidspunktet for kommunens anmodning om indbetaling af gælden ikke har betydning for NN’s muligheder for at overføre gælden.

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da Det Sociale Nævn traf afgørelse i sagen

• Nævnets afgørelse af 7. oktober 2010

• Klagen til Ankestyrelsen af 21. oktober 2009

• Nævnets genvurdering

• NN’s brev af 23. november 2009 med bilag

• NN’s brev af 1. december 2009 med bilag

• NN’s brev af 19. marts 2009 med bilag

Ved kommunens afgørelse af 26. maj 2009 fik NN afslag på anmodning af 8. maj 2009 om at overflytte boligydelseslån til ny bolig.

Kommunen henviste til § 39, stk. 3, i lov om individuel boligstøtte, hvorefter et boligydelseslån kan overflyttes til en ny bolig, hvis der søges om det umiddelbart i forbindelse med flytning til ny andels- eller ejerbolig.

Kommunen lagde til grund, at NN flyttede den 1. marts 2009. Kommunen skønnede ikke, at NN havde bedt om/søgt om overflyttelse i umiddelbar tilknytning til flytningen, og kunne derfor ikke imødekomme hendes ønske om at overflytte lånet til hendes nye andelsbolig.

NN klagede over kommunens afgørelse.

Nævnet ændrede ved afgørelse af 7. oktober 2009 kommunens afgørelse, således at NN fik ret til at få overført lånebeløbet til sin nye andelsbolig.

Begrundelsen var, at det fremgår af lovbestemmelsens ordlyd, at den umiddelbare overførsel af lånebeløbet – boligydelseslånet med renter – til anden andelsbolig skulle ske i forhold til overdragelse af andelsbeviset.

Udgangspunktet for andelsboliger var, at boligydelseslånet med påløbne renter forfaldt ved overdragelse af andelsbeviset, jf. lovens § 39, stk. 1.

Det fremgik imidlertid af lovens § 39, stk. 3, at udgangspunktet – indfrielse ved overdragelse af andelsbeviset – ikke fandt anvendelse, hvis lånebeløbet umiddelbart blev overført til en ny andelsbolig. Dette måtte forstås således, at lånebeløbet blev overført til en ny andelsbolig umiddelbart i forbindelse med overdragelse af andelsbeviset.

Det fremgik ikke af lovens § 39, at der var krav om, at overførslen af lånebeløbet skulle ske fra det tidspunkt, hvor boligstøttemodtageren overtog den nye andelsbolig.

Begrundelsen for nævnets afgørelse var også, at formålet med boligstøttelovens regler om indfrielse af lånebeløbet var begrundet i sikring af pantesikkerheden. Dette formål var opfyldt, når den person, der havde fået boligstøtten udbetalt, havde adkomst til en ny andelsbolig ved overdragelsen af den tidligere andelsbolig.

Der var ved afgørelsen lagt vægt på, at det fremgik af NN’s brev af 8. maj 2009, at køberen af andelsbeviset vedrørende NN’s tidligere bolig denne dato endnu ikke havde overdraget den tidligere andelsbolig, idet hun rykkede for en snarlig afgørelse således, at den nye andelshaver kunne få transporteret andelsbeviset som adkomstdokument. NN havde da overtaget en anden andelsbolig.

Nævnet forudsatte, at NN kunne dokumentere forannævnte.

Den 21. oktober 2009 klagede kommunen over nævnets afgørelse. Kommunen ønskede en afklaring af om lån til andelsboliger forfaldt ved fraflytning eller først ved overdragelse af andelsbeviset, samt hvor lang tid umiddelbar tilknytning var.

Vi har behandlet sagen for at afklare reglerne om ret til at overføre boligstøttelån til ny andelsbolig, når der ikke ved overtagelse og indflytning i anden andelsbolig er søgt om overførsel.