Resume:
En skadelidt, som efter en arbejdsulykke havde indgået en § 56-ordning med sin arbejdsgiver, men fortsatte med at arbejde til uændret løn, havde ikke ret til erstatning for tab af erhvervsevne.
En § 56-ordning indebærer, at arbejdsgiver får refunderetsygedagpengene, når skadelidte er syg/fraværende.
Ankestyrelsen fandt, at en § 56-ordning ikke kunne sammenlignes med sagerne vedrørende fleksjob (Principafgørelse U-1-04) og personlig assistance (128-09).
Ankestyrelsen henviste i stedet til en anden sag af 23. december 2009, hvor Østre Landsret traf afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne: Dommen vedrørte en mand, som led af lungehindekræft. Så længe pågældende levede, oppebar han fuld løn fra sin arbejdsgiver, uanset hvor lidt eller meget han arbejdede. Der var indgået en såkaldt § 28-aftale (nuværende § 56) med kommunen. Lønnen var for arbejdsgiveren delvis finansieret af en privat pension og refusion af sygedagpenge i medfør af dagpengeloven.
Det blev i dommen konkluderet, at spørgsmålet herefter var, om det forhold, at sagsøgers arbejdsgiver fik dækket en del af lønudgifterne fra anden side medførte, at sagsøgers erhvervsevnetab skulle fastsættes uafhængig af den løn, som han oppebar. Efter en samlet vurdering af det ovenfor beskrevne forholdsvis kortvarige sygdomsforløb, hvor sagsøger fortsat i nogen grad udførte arbejde, fandt landsretten, at det forhold, at sagsøgers arbejdsgiver under hans sygdom oppebar sygedagpenge og en forsikringsydelse, ikke var tilstrækkelig til at fravige udgangspunktet, hvorefter den lønindtægt, skadelidte oppebærer, er afgørende.