Ankestyrelsens principafgørelse 6-11

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 946 af 1. oktober 2009 - § 35 og § 37

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i NN's sag om omfanget af vejledningsforpligtelsen efter aktivlovens § 35.

Resultatet er

• Kommunens vejledning i forbindelse med indkaldelse til jobsamtale var ikke tilstrækkelig til at opfylde betingelserne i § 35, stk. 1.

Det betyder, at kommunen ikke kunne foretage fradrag i NN's kontanthjælp i perioden fra den 9. februar 2010 til den 15. februar 2010.

Vi er således kommet til samme resultat som Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen Y.

Der var enighed på mødet.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg finder, at kommunen i brev af 3. februar 2010 ikke informerede NN tilstrækkeligt om konsekvensen af en udeblivelse fra jobsamtale, og om hvilke skridt han skulle tage for igen at blive berettiget til hjælp.

Kommunen har i brev af 3. februar 2010 givet vejledning med følgende ordlyd:

”Hvis du udebliver fra jobsamtalen vil det medføre en vurdering af, om du står til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. Lov om Aktiv Socialpolitik § 13.

Borgerservice vil blive orienteret om udeblivelse fra jobsamtalen og udeblivelse kan dermed få konsekvenser for fremtidig udbetaling af ydelse jfr. Lov om Aktiv Socialpolitik § 37 g § 41. ”

Kommunen ses ikke derudover at have vejledt skriftligt om konsekvensen af udeblivelse fra den konkrete jobsamtale, og om hvilke skridt han skulle tage for igen at blive berettiget til hjælp.

Vi har lagt vægt på, at kommunen med denne formulering antyder, at udeblivelsen vil medføre en vurdering og efter orientering af borgerservice kan medføre konsekvenser for fremtidige ydelser.

Vi har endvidere lagt vægt på, at der i bestemmelsen om udeblivelse fra jobsamtale ikke skal foretages en rådighedsvurdering, som eventuelt kan medføre konsekvenser for fremtidige ydelser.

Kommunen kan ud fra en konkret vurdering af en borgers forhold beslutte, at der også skal ske en rådighedsvurdering, men det er ikke en direkte konsekvens af udeblivelse fra en jobsamtale. Angivelsen af, at der skal foretages en rådighedsvurdering er derfor i denne forbindelse forkert.

Antydningen af at udeblivelsen efter en indstilling til Borgerservice kan få konsekvenser for fremtidig udbetaling af ydelse er for upræcis.

Vejledningen om konsekvensen af udeblivelse fra jobsamtalen er således uklar.

Vi har også lagt vægt på, at kommunens brev ikke indeholder nogen vejledning om,

at NN skal genoprette kontakten til jobcentret for igen at blive berettiget til hjælp.

Det fremgår således ikke klart, hvilken sanktion NN vil blive pålagt, hvis han udebliver fra jobsamtalen, eller hvilke skridt han skal tage for igen at blive berettiget til hjælp.

Det er en betingelse for fradrag i hjælpen efter § 37, at kommunen har informeret tilstrækkeligt om konsekvenser og muligheden for igen at få hjælp.

Vi har fundet, at kommunen ikke have informeret tilstrækkeligt, og derfor er betingelserne for at foretage fradrag efter § 37 ikke opfyldt.

Kommunen kunne derfor ikke foretage fradrag i NN's kontanthjælp i perioden fra den 9. februar 2010 til den 15. februar 2010.

Kommunen har anført, at der også er henvist til aktivlovens §§ 37 og 41, og at disse er citeret på side 2.

Vi bemærker, at henvisningen til §§ 37 og 41 ikke kan rette op på, at kommunen ikke informerer tilstrækkeligt i brevteksten.

Af ordlyden i § 35, stk. 1, fremgår at kommunen skal ”informere” borgeren. Heraf fremgår, at kommunen skal forklare den konkrete konsekvens for borgeren og forklare, hvordan borgeren igen bliver berettiget til hjælp.

Dette kan ikke opfyldes ved at give borgeren et citat af 2 lovbestemmelser, hvorefter borgeren selv skal finde ud af, hvilken paragraf, som er relevant og derefter udlede sine rettigheder af lovteksten i denne.

Det er endvidere uddybet i lovbemærkningerne, at det pga. den store betydning af sanktion, er af stor betydning, at borgeren er vejledt, og der er i vejledningen henvist til sygedagpengeområdet.

Kommunen har endvidere anført, at nævnet i 3 andre sager har givet kommunen medhold, og at vejledningen således var tilstrækkelig.

Vi skal bemærke, at Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg er sidste administrative klageinstans, at Beskæftigelsesudvalget ikke er bundet af nævnets eventuelle praksis.

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da Beskæftigelsesankenævnet traf afgørelse i sagen

• Beskæftigelsesankenævnets afgørelse af 7. maj 2010

• Klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg modtaget den 18. maj 2010

• Beskæftigelsesudvalgets genvurdering

Kommunen traf afgørelse om, at NN udeblev ubegrundet fra jobsamtalen den 9. februar 2010. Jobcentret vurderede, at NN ikke var til rådighed i perioden 9. februar 2010 til 15. februar 2010. Der skulle foretages fradrag i hjælpen for de dage der gik, fra han skulle være mødt til jobsamtalen, og indtil kontakten til jobcentret var genoptaget.

Beskæftigelsesankenævnet traf afgørelse om, at kommunens afgørelse ændres, jf. aktivlovens § 35, skt. 1. Kommunen var derfor ikke berettiget til at foretage fradrag i hjælpen.

Beskæftigelsesankenævnet har begrundet afgørelsen med, at kommunen i indkaldelsen til samtalen ikke fyldestgørende havde informeret om, hvilke konsekvenser udeblivelse ville få for hjælpen eller om, hvilke skridt NN skulle tage for igen at blive berettiget til hjælp.

Jobcenter XX har klaget over Beskæftigelsesankenævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen er det anført, at vejledningen fremgår tilstrækkeligt af brevteksten, og §§ 37 og 41 er citeret på side 2. Nævnet havde i øvrigt i 3 andre sager givet kommunen medhold. Der var i disse sager præcis samme vejledning.

Beskæftigelsesankenævnet fastholdt sin afgørelse med den givne begrundelse, da der i forbindelse med klagen ikke var fremkommet oplysninger, der kunne begrunde en ændring.