Ankestyrelsen har i principielt møde truffet afgørelse om, hvorvidt den anmeldte hændelse fra 14. juli 2008 kan anerkendes som en arbejdsskade samt truffet afgørelse om godtgørelse for varigt mén som følge af hændelsen.
Vi har behandlet sagen principielt for at belyse, under hvilke betingelser en erstatning eller godtgørelse kan nedsættes, fordi skadelidte før ulykken havde en lidelse.
Resultatet er
· De smerter du fik i forbindelse med buskørsel den 14. juli 2008, hvor du kørte over et vejbump, er en arbejdsskade
· Din slidgigt ned til lænden er ikke en arbejdsskade
Vi er således kommet til samme resultat som Arbejdsskadestyrelsen vedrørende anerkendelse.
· Du har ret til godtgørelse for varigt mén på 10 procent. Vi forhøjer således méngraden fra 5 procent til 10 procent.
Vi ændrer således Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om godtgørelse for varigt mén.
Der var enighed på mødet.
Begrundelsen for afgørelsen om anerkendelse af hændelsen
Vi vurderer, at hændelsen, hvor du kørte over et vejbump og fik et smæld i ryggen, er årsagen til dine lændesmerter.
Du har oplyst, at du kom kørende som chauffør på din sædvanlige rute. Du kom til et vejbump, og kom hårdt ned på den anden siden af bumpet. Du mærkede og hørte et smæld i ryggen. Du fik voldsomme og stærke smerter med jag ned i benene.
Ved en ulykke forstås efter arbejdsskadeloven en personskade, som er forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, som sker pludseligt eller inden for 5 dage.
Vi finder det tilstrækkeligt dokumenteret, at du den pågældende dag var udsat for en arbejdsskade.
Vi har lagt afgørende vægt på, at din tidligere driftschef har oplyst, at virksomheden husker episoden, og at din tidligere arbejdsplads hjalp dig med at udfylde skadesanmeldelsen.
Vi har endvidere lagt vægt på, at hændelsen er egnet til at medføre de beskrevne lændesmerter, idet du var udsat for et tryk op gennem ryggen, da du kørte over et vejbump.
Vi vurderer ikke, at hændelsen er egnet til at medføre slidgigt ned til lænden. Vi har lagt vægt på, at slidgigt er en sygdom som oftest udvikles over en længere periode.
Oplysningerne fremgår særligt af dine svar på spørgeskema af 24. april 2009, lægeerklæring 1 af 21. november 2008 samt funktionsattest af 11. maj 2009.
Begrundelsen for afgørelsen om godtgørelse for varigt mén
Følgerne af dine gener er omfattet af méntabellen. Vi vurderer, at du har et samlet varigt mén på 10 procent.
Vi vurderer, at din samlede méngrad svarer til méntabellens afsnit om B. 1.3.3 , hvoraf fremgår, at lette, daglige rygsmerter, eventuelt med udstrålende bensmerter, melet let bevægeindskrænkning svarer til et varigt mén på 10 procent.
Vi har lagt vægt på, at du har konstante lændesmerter med stikkende jag med udstråling til lyske og balle ved bestemte stillinger. Du har ifølge sagens lægelige oplysninger konstante lænderygsmerter, der beskrives som lette til svære. Der er herudover let indskrænket bevægelighed i ryggen.
Der udbetales kun godtgørelse for varigt mén, hvis méngraden er 5 procent eller mere. Arbejdsskadestyrelsen udarbejder ud fra erfaringer fra tidligere tilfælde en vejledende méntabel med méngrader for de mest almindelige skader. Ankestyrelsen tager normalt udgangspunkt i denne tabel ved vurderingen af en skade.
Det fremgår af sagen, at du ved røntgenundersøgelse af ryggenX Sygehus den 7. maj 2009 samt den 22. september 2009, har fået konstateret let discusdegeneration på L5/S1-niveau med slidgigt ned til lænden.
Vi har ikke fundet grundlag for at fortage et fradrag i dit samlede varige mén som følge af din slidgigt ned til lænden, selvom om vi vurderer, at den ikke er en følge af arbejdsskaden.
Vi har lagt afgørende vægt på, at du forud for arbejdsskaden har været symptomfri fra din degenerative lænderygsygdom, og at dine symptomer fra lænderyggen opstod i forbindelse ved arbejdsskaden.
Vi vurderer således ikke, at det får betydning for afgørelsen om godtgørelse for varigt mén, at din slidgigt ikke er anerkendt som en arbejdsskade. Dette er i overensstemmelse med den praksis, der var efter de tidligere arbejdsskadelove, jf. vedlagte principafgørelse U-4-99. Det er i overensstemmelse med, at formodningsreglen er uændret i arbejdsskadesikringsloven i forhold til tidligere love.
I overensstemmelse med vedlagte principafgørelse kan forudbestående sygdomme således alene begrunde et fradrag hvis der har været symptomer før hændelsen, eller hvis der ud fra en lægesagkyndig bedømmelse foreligger nærliggende risiko for, at den forudbestående lidelse uafhængig af arbejdsskaden vil medføre væsentlig helbredsforringelse.
Oplysningerne om dine helbredsmæssige forhold fremgår særligt af dine svar på spørgeskema af 24. april 2009, lægeerklæring 1 af 21. november 2008 samt funktionsattest af 11. maj 2009.
