Ankestyrelsens principafgørelse 26-12

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr. 656 af 15. juni 2011 -

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i sagen om, hvornår den samlede støtte har et sådant omfang, at det kan sammenlignes med den støtte, der kan modtages i en boform efter retssikkerhedslovens § 9c, stk. 2, nr. 1-4.

Resultatet er

• den samlede støtte, som NN modtager, træder i stedet for og kan sidestilles med ophold i en af de boformer, der er oprettet efter serviceloven

Det betyder, at A Kommune har fortsat ret til refusion fra B Kommune.

Vi ændrer således afgørelsen fra Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen Y.

Der var enighed på mødet.

Den samlede støtte har et sådant omfang og en sådan karakter, at det kan sidestilles med og træder i stedet for en boform, der er omfattet af retssikkerhedslovens § 9c, stk. 2, nr. 1-4.

Vi har lagt vægt på, at det er oplyst, at der ydes personlig støtte i hjemmet 14 timer ugentlig, at der er bevilget beskyttet beskæftigelse på fuld tid og at der er beskikket en bistandsværge.

Foruden disse former for støtte yder den tidligere plejefamilie stadig støtte til NN, herunder yder den tidligere plejefar hjælp i alle økonomiske anliggender.

Ankestyrelsen har som grundlag for vurderingen inddraget, at også ophold i egen bolig kan danne grundlag for refusion, hvis situationen kan sidestilles med ophold i f.eks. en ældrebolig eller en boform, der er oprettet med hjemmel i serviceloven, og der således ydes hjælp, der dækker det samme behov, som ville være dækket i institutionen/boformen.

Ankestyrelsen har også været opmærksom på, at bestemmelsen ifølge retssikkerhedsvejledningen har til formål at medvirke til fleksibilitet og modvirke at formelle krav til organisering er en forhindring for at udvikle nye tilbudsformer.

A Kommune har oplyst, at NN siden barndommen har været i et ubrudt støtteforløb, og at behovet for støtte ikke er blevet mindre. Den samlede støtte som NN får, bidrager til at skabe den struktur i hverdagen, som kan sidestilles med ophold i boform.

Vi bemærker, at Ankestyrelsen har vurderet, at det samlede støttebehov kan sammenlignes med det, der ydes i et botilbud.

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen

• Nævnets afgørelse af 20. januar 2011

• Klagen til Ankestyrelsen af

• Nævnets genvurdering

Det fremgår af sagen, at NN i 2007 flyttede til egen bolig i A Kommune. Han blev i 2008 tilkendt førtidspension, hvor der også blev bevilget beskyttet beskæftigelse på fuld tid.

I 2009 ophørte plejeforældrenes støtte i henhold til efterværnsreglerne, hvorefter NN blev bevilget socialpædagogisk støtte med 14 timers ugentlig støtte.

B Kommune, der er betalingskommune, traf den 28. juni 2010 afgørelse om, at der ikke er ret til refusion efter den 4. december 2007. Kommunen vurderede ikke, at der ved bevilling af 14 timers ugentlig støtte blev ydet så omfattende støtte- og hjælpeforanstaltninger, at boligen kunne sidestilles med et botilbud efter serviceloven.

Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse.

Nævnet har begrundet afgørelsen med, at der ikke var tale om så omfattende hjælpeforanstaltninger ved tilknyttet personale, som normalt karakteriserer et botilbud.

A Kommune har klaget over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen er det anført, at NN siden barndommen har været i et ubrudt støtteforløb, og at behovet for støtte ikke er blevet mindre. Den samlede støtte som NN får, bidrager til at skabe den struktur i hverdagen, som kan sidestilles med ophold i boform.

Underinstansen har ved genvurderingen ikke haft yderligere bemærkninger til sagen.