Ankestyrelsens principafgørelse 164-11

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 946 af 1. oktober 2009 - § 27a

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i NNs sag om, fra hvornår hendes supplement skal beregnes på grundlag af Ankestyrelsens praksis i Principafgørelserne 1-11, 2-11 og 3-11 om supplerende hjælp til brøkpension, og dermed virkningstidspunktet for disse afgørelser.

Resultatet er

• NNs har ret til at få supplement i oktober og november 2010 til brøkpension til niveauet for den hjælp, hun ville have været berettiget til, hvis hjælpen skulle udmåles efter reglerne om løbende hjælp til forsørgelse, ligesom kommunen skal vurdere, om hun for disse måneder er berettiget til yderligere supplement op til fuld førtidspension

Det betyder, at kommunen skal omregne en del af supplementet samt tage stilling til eventuelt yderligere supplement op til fuld førtidspension i denne periode.

Vi er således kommet til samme resultat som Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen YY.

• Vi hjemviser desuden sagen til ny behandling og afgørelse i kommunen af retten til supplement fra 2. november 2007 efter praksis i 1-11, 2-11 og 3-11. Det betyder, at kommunen skal undersøge, om NN i forhold til det, hun måtte have fået udbetalt i supplement i perioden fra den 2. november 2007, vil have ret til yderligere supplement i lyset af, at hun i perioden mindst skulle have haft suppleret sin brøkpension op til niveauet for kontanthjælp.

Det betyder, at kommunen skal tage stilling til, om hun er berettiget til yderligere supplement i denne periode.

Der var enighed på mødet.

NNs ret til supplement til brøkpension skal afgøres efter den praksis, som Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har anlagt i tre Principafgørelser, 1-11, 2-11 og 3-11, som er offentliggjort den 31. januar 2011.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg finder, at den samlede hjælp i form af brøkpension og supplement til brøkpension som minimum skal svare til det niveau, som hun ville have været berettiget til at få udbetalt løbende efter reglerne om løbende hjælp til forsørgelse i aktivloven.

Hjælpen skal udmåles efter reglerne i aktivloven, herunder reglerne for starthjælp eller kontanthjælp og med fradrag for indtægter og formue. På samme måde som ved almindelig udmåling af løbende hjælp til forsørgelse efter aktivloven indgår eventuel boligstøtte, særlig støtte efter aktivlovens § 34 eller børneydelser ikke ved beregningen af hjælpen.

Med hensyn til eventuelt yderligere supplement efter § 27a til niveauet for førtidspension vurderer vi, at der er tale om en behovsbestemt ydelse, og at bestemmelsen forudsætter, at der foretages en konkret vurdering af de økonomiske forhold.

Vi vurderer, at Ankestyrelsens praksis har virkning tilbage fra den 2. november 2007.

Kommunen skal derfor genoptage tidligere afgørelser om beregning af supplement til NN tilbage fra dette tidspunkt.

Ankestyrelsens principafgørelser har som hovedregel virkning for fremtiden. Dette gælder dog ikke i denne situation, da en tidligere Principafgørelse A-22-07 må anses for at være klart i strid med Ankestyrelsens nu ændrede praksis og uforenelig med lovreglen. Vi har i afgørelsen fastslået, at bedømmelsen af, hvor meget der kunne udbetales som løbende hjælp til brøkdelspension efter aktivlovens bestemmelser om hjælp til visse persongrupper, beroede på en konkret vurdering af ansøgers økonomiske forhold, herunder indtægter og faste udgifter.

Den nye praksis medfører derfor, at kommuner og beskæftigelsesankenævn skal tage stilling til genoptagelse af eventuelle sager, hvor der måtte være truffet afgørelser i tidsrummet mellem Ankestyrelsens Principafgørelse A-22-07 fra 2. november 2007 og til offentliggørelsen af de nugældende Principafgørelser den 31. januar 2011. Genoptagelse skal ske efter anmodning eller - hvis det er administrativt overkommeligt - på myndighedens eget initiativ.

Da NN har klaget over det senest udmålte supplement, finder vi, at der er grundlag for at genoptage hendes sager om tidligere udmålinger.

Kommunen har anført, at det er Ankestyrelsens faste praksis, at Principafgørelser alene har virkning fra det tidspunkt, hvor de offentliggøres. Praksisændringer, der alene skyldes en afklaring af et tvivlsomt fortolkningsspørgsmål har også kun en fremtidig retsvirkning. Kun når der er tale om en egentlig retsvildfarelse, og denne korrigeres i afgørelsen, kommer tilbagevirkende kraft på tale.

Ankestyrelsen er enig i det af kommunen anførte. Vi vurderer, at de kasserede Principafgørelser A-22-07 og A-25-08 har fastslået, at der var tale om en helt konkret vurdering i forhold til indtægter og udgifter, og at vurderingen kunne betyde, at der ikke som minimum skulle udbetales et beløb svarende til den løbende hjælp, personen ville være berettiget til efter kapitel 4 i aktivloven. Disse afgørelser har derfor været klart i strid med den nye praksis i 1-11, 2-11 og 3-11 og uforenelig med lovreglen.

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da Beskæftigelsesankenævnet traf afgørelse i sagen

• Beskæftigelsesankenævnets afgørelse af 18. marts 2011

• Klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 24. marts 2011

• Nævnets genvurdering

Beskæftigelsesankenævnet ændrede kommunens afgørelse i sagen. Kommunen skal efterbetale et beløb som supplement til brøkpension for oktober og november 2010.

Supplement til brøkpension skal mindst svare til, hvad personen ville være berettiget til efter reglerne om løbende hjælp efter aktivloven.

Nævnet hjemviste samtidig spørgsmålet om ret til yderligere supplement op til niveauet for førtidspension og anførte, at dette afhænger af en konkret vurdering af de økonomiske forhold.

Nævnet vurderede, at Principafgørelserne, som blev offentliggjort den 31. januar 2011, alene var en præcisering af reglerne, og nævnet vurderede derfor, at Principafgørelserne fandt anvendelse på denne sag.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse.

Beskæftigelsesankenævnet bemærkede ved genvurderingen, at nævnet havde genoptaget den del af sagen, der vedrørte udbetalingen af supplement til brøkpension for oktober 2010 på grund af fejl i beregningen af beløbet.