Kommunen har ret til at uddelegere sin kompetence til at udrede og indstille i sager om påbegyndelse af førtidspension til X. Grundlaget for kommunens afgørelse er derfor gyldigt.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har ved afgørelsen lagt vægt på, atX er en privat virksomhed, og dermed at betragte som anden aktør.
Udvalget har lagt vægt på, at § 4b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats giver mulighed for, at kommunen kan overlade det til andre aktører, at udføre opgaver og træffe afgørelse efter beskæftigelsesindsatsloven.
Vurdering af en persons arbejdsevne i forbindelse med påbegyndelse og behandling af sager om førtidspension skal følge bestemmelserne i bekendtgørelse om beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne. Bekendtgørelsen er fastsat efter § 4a, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og er derfor omfattet af beskæftigelsesindsatsloven.
Kommunen kan derfor overlade alle opgaver og afgørelser efter bekendtgørelsen til anden aktør, herunder vurderingen af, om borgeren skal indstilles til påbegyndelse af sag om førtidspension, fordi det er dokumenteret, at arbejdsevnen ikke giver andre muligheder.
Udvalget har lagt til grund, atX har udarbejdet ressourceprofil og indstillet, at kommunen påbegynder sag om førtidspension. Kommunen har på dette grundlag påbegyndt sag om førtidspension. Efterfølgende har kommunen truffet afgørelse om, at du ikke opfylder betingelserne i lov om social pension for at få førtidspension.
Da grundlaget for kommunens afgørelse er gyldigt, skal beskæftigelsesankenævnet som led i klagebehandlingen tage stilling til kommunens afgørelse om afslag på førtidspension.
Nævnet kunne i øvrigt ikke afvise at behandle din klage over kommunens afgørelse, selv om vi havde været enig med nævnet i, at grundlaget for kommunens afgørelse var ugyldigt. Nævnet skulle i alle tilfælde tage stilling til afgørelsen.
Det er en del af beskæftigelsesankenævnets kompetence at vurdere, om en kommunes afgørelse er gyldig.
Der var ikke enighed om afgørelsen. En mødedeltager mente, at anden aktør kunne udrede men ikke indstille i sager om påbegyndelse af førtidspension.
Mødedeltageren mente, at hjemmelen til at overlade opgaver til anden aktør ikke kunne række længere end til, at anden aktør måtte udrede og udarbejde ressourceprofil, men ikke til at anden aktør kunne indstille til afgørelse om påbegyndelse af førtidspensionssagen.