Ankestyrelsens principafgørelse 230-11

Lov om sygedagpenge - lovbekendtgørelse nr. 920 af 22. august 2011 - § 7, § 24, § 26 og § 32

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i din sag om retten til sygedagpenge fra kommunen. Vi har behandlet sagen for at afklare, hvilken betydning det har for den fortsatte ret til sygedagpenge, når en person går på barsel under forlængelsen af sygedagpengeperioden.

Resultatet er

• du opfyldte beskæftigelseskravet, da du sygemeldte dig den 16. juni 2009 efter din barselorlovs ophør

• du havde ikke opbrugt sygedagpengeretten

Du var derfor berettiget til at modtage sygedagpenge, såfremt du opfyldte de øvrige

betingelser for at modtage sygedagpenge

Det betyder, at vi ændrer afgørelsen fra Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen Y.

• Vi hjemviser samtidig spørgsmålet om, hvorvidt du opfyldte betingelserne for at modtage sygedagpenge fra den 16. juni 2009 og frem

Det betyder, at Beskæftigelsesankenævnet skal vurdere, hvorvidt du opfyldte betingelserne for at modtage sygedagpenge fra den 16. juni 2009 og frem, det vil sige om du var uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom på dette tidspunkt.

Det betyder, at Beskæftigelsesankenævnet skal træffe en ny afgørelse.

Der var enighed på mødet.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at du opfyldte beskæftigelseskravet, da du sygemeldte dig den 16. juni 2009 efter din barselorlovs ophør.

Sygedagpengeloven opstiller visse beskæftigelseskrav, der skal være opfyldt, for at man som lønmodtager kan opnå ret til sygedagpenge fra kommunen. Et af disse krav er, at man for at opnå ret til sygedagpenge fra kommunen skal have været tilknyttet arbejdsmarkedet uafbrudt i de sidste 13 uger før sygdommens indtræden.

Bestemmelsen om beskæftigelseskrav i forhold til kommunen foreskriver imidlertid, at der i opgørelsen af 13-ugers-perioden indgår perioder, hvor lønmodtageren har modtaget dagpenge ved barsel. Det betyder, at du opfyldte beskæftigelseskravet på tidspunktet for barselorlovens ophør ved den nye sygemelding den 16. juni 2009, da du i samtlige 13 uger før sygemeldingen havde modtaget barseldagpenge.

Udvalget vurderer videre, at du ikke havde opbrugt sygedagpengeretten på dette tidspunkt og at du derfor var berettiget til at modtage sygedagpenge, såfremt du opfyldte de øvrige betingelser for at modtage sygedagpenge, det vil sige såfremt du var uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at bestemmelsen om varighedsbegrænsning er formuleret således, at udbetalingen af sygedagpenge ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge for mere end 52 uger i de 18 forudgående kalendermåneder. Videre fremgår det, at der ved beregningen af sygedagpengeperioder ikke medregnes de dage, for hvilke der er udbetalt dagpenge i henhold til barselloven i anledning af barsel.

Beregningen af sygedagpengeperioden - og dermed udgangspunktet for beregningen af 52-ugersperioden – regnes fra og med dagen før første fraværsdag med sygedagpenge og 18 måneder bagud.

Hvis vi går 18 måneder tilbage fra tidspunktet for den nye sygemelding den 16. juni 2009, så indeholder denne periode 1 år med barselorlov og udbetaling af barseldagpenge og 6 måneder med udbetaling af sygedagpenge. Du har således modtaget sygedagpenge i 6 måneder eller 26 uger i de forudgående 18 kalendermåneder.

Du havde derfor ikke opbrugt dagpengeretten, idet udbetalingen først ophører, når der er udbetalt sygedagpenge for mere end 52 uger i de 18 forudgående kalendermåneder.

Beskæftigelsesudvalget har ikke konkret taget stilling til, om du opfyldte de øvrige betingelser for at modtage sygedagpenge fra den 16. juni 2009 og frem. Dette spørgsmål hjemvises til vurdering hos Beskæftigelsesankenævnet.

Forbundet har anført, at det er forbundets opfattelse, at der i referenceperioden, det vil sige de forudgående 18 kalendermåneder, er udbetalt sygedagpenge i 27 uger, hvorfor der resterer 25 uger inden varighedsbegrænsningen indtræder.

Såfremt dette synspunkt ikke vinder anerkendelse finder forbundet, at der er tale om en ligestillingsproblematik, idet NN på grund af graviditet og barsel får frataget muligheden for at få den oprindelige sag ordentligt behandlet. Forbundet henviser i den forbindelse til, at nævnet tidligere har hjemvist sagen til fornyet behandling hos kommunen.

Vi bemærker, at oplysningerne er indgået ved behandlingen af sagen. Vi henviser til begrundelsen for afgørelsen.

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• de oplysninger, som forelå da beskæftigelsesankenævnet traf afgørelse i sagen

• nævnets afgørelse af 4. februar 2010

• klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 16. februar 2010

• nævnets genvurdering

Sagen drejer sig om en nu 39-årig kvinde, der den 20. september 2006 blev sygemeldt på grund af en mangeårig rygproblematik. Den generelle varighedsbegrænsning for udbetaling af sygedagpenge indtrådte den 31. oktober 2007, hvorefter sygedagpengene blev forlænget med henblik på etablering af virksomhedspraktik og afklaring af arbejdsevnen. Dagpengene blev forlænget frem til den 30. april 2008. Efterfølgende i forbindelse med påklage, hjemviste nævnet sagen og forlængede samtidig dagpengene frem til den 27. juni 2008.

Den 22. juni 2008 gik kvinden på barselorlov og modtog herefter barseldagpenge i perioden fra den 23. juni 2008 frem til den 15. juni 2009. Hun fødte den 28. juli 2008. Den 16. juni 2009 sygemeldte hun sig igen på grund af den samme rygproblematik, som før barselorloven.

Kommunen udbetalte herefter sygedagpenge frem til og med den 7. september 2009, hvorefter kommunen traf afgørelse om, at kvinden stod til rådighed for ordinært arbejde og derfor ikke længere kunne betragtes som uarbejdsdygtig og dermed heller ikke var berettiget til sygedagpenge.

Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse.

Nævnet har begrundet afgørelsen med, at kvinden havde opbrugt retten til sygedagpenge, under en sammenhængende periode på mere end 52 uger i de forudgående 18 kalendermåneder, og at der ved optællingen af de 18 måneder ikke kunne ses bort fra perioden med barselorlov.

Herefter fandt nævnet tillige, at kvinden ikke kunne godtgøre at have været arbejdsdygtig i mindst 13 uger efter varighedsbegrænsningens indtræden, og at hun derfor ikke kunne få udbetalt sygedagpenge på ny. Nævnet fandt, at kvinden allerede fra den 16. juni 2009, hvor hun sygemeldte sig på ny efter barselorlovens ophør, ikke opfyldte betingelserne for udbetaling af sygedagpenge.

Nævnet fandt dog ikke grundlag for at kræve tilbagebetaling af de uretmæssigt udbetalte sygedagpenge i perioden fra den 16. juni og frem til den 7. september 2009.

Forbundet har klaget over nævnets afgørelse.