Vi finder, at kommunens afgørelse om modregning for huslejerestance og rykkergebyr i overskydende skat kan påklages til Det Sociale Nævn.
Vi har lagt vægt på, at huslejen er opkrævet efter bekendtgørelse om betaling fra 1. januar 2010 for ophold i midlertidige indkvarteringer og opholdssteder, som er udstedt med hjemmel i § 12, stk. 6, i lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven).
Vi har endvidere lagt vægt på, at det følger af § 53, stk. 2, i integrationsloven, at afgørelser om boligplacering af flygtninge efter lovens kapitel 3 (§§ 6-15) kan indbringes for de sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Tilsvarende fremgår af § 22, nr. 13, i bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område.
For så vidt angår Beskæftigelsesankenævnets kompetence følger det af § 23, nr. 11 i bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område, at Beskæftigelsesankenævnet kan behandle klager over afgørelser truffet efter integrationsloven med undtagelse af blandt andet afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen efter kapitel 3 (§§ 6-15) om boligplacering af flygtninge.
Uanset at kommunen er indtrådt i retten til udbetalinger fra staten efter § 8 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, betyder det ikke, at klageadgangen automatisk følger denne lovs klageregler. Det afgørende er efter vores opfattelse, hvilken myndighed der står for inddrivelsen af huslejerestancen og dermed har truffet afgørelse om modregning.
Da kommunen ikke har overdraget kreditorbeføjelserne til restanceinddrivelsesmyndigheden, og da det er kommunen, der har truffet afgørelse om modregning, og således ikke restanceinddrivelsesmyndigheden, finder vi, at klageadgangen følger de klageregler, der gælder for det enkelte krav. Det betyder, at klageadgangen følger de klageregler, der gælder for opkrævning af husleje.
Vi har til lagt kommunens oplysning om, at NN var i restance med huslejebetaling, som er opkrævet efter bekendtgørelse om betaling fra 1. januar 2010 for ophold i midlertidige indkvarteringer og opholdssteder, til grund for afgørelsen. Vi har således ikke efterprøvet, om der var en huslejerestance.
Vi har endvidere lagt kommunens oplysning om, at kravet på huslejerestancen ikke blev oversendt til restanceinddrivelsesmyndigheden (SKAT) til inddrivelse, til grund for afgørelsen.
