Ved tidligere afgørelse af 22. juni 2009 bemærkede kommunen, at der var foretaget en ny kontrolmåling af bolig-/varmeareal på P, hvorefter boligarealet var blevet reduceret. Din datter havde herefter betalt for meget i egenbetaling el, varme og husleje
Hun havde herefter ret til at få tilbagebetalt det, som hun i 2007, 2008 og 2009 havde betalt for meget i el, varme og husleje i forhold til den omkostnings- og arealbestemte husleje, samt fordeling af forbrugsudgifter.
Ved den indankede afgørelse af 13. oktober 2009 meddelte kommunen, at den havde modtaget en mail fra dig, hvori du skrev, ”at det ikke er nok at gå 3 år tilbage”.
Kommunen meddelte, at dette ikke kunne lade sig gøre, da kommunen kun kunne gå 3 år tilbage, grundet ændringer i forældelsesregler.
Ved afgørelse af 12. november 2009 ændrer kommunen tidspunktet fra, hvilket der skal ske tilbagebetaling, idet de 3 år fra regnes fra konstateringstidspunktet den 1. juli 2009. Der skal herefter ske tilbagebetaling af for meget betalt el, varme og husleje i forhold til den omkostnings- og arealbestemte husleje, samt fordeling af forbrugsudgifter fra 1. juli 2006.
Ved afgørelse af 5. august 2010 afviste nævnet at behandle klagen over kommunens afgørelse. Du blev henvist til at eventuelt at rejse dit krav ved domstolene.
I klagen af 1. september 2010 har du anført, at da du siden 1996 har gjort opmærksom på, at beregningen af din datters husleje var forkert fandt du det uforskammet, at man på denne måde kunne lave kassetænkning ved at sylte sagen i så lang tid.
Du har endvidere bemærket, at du havde en skrivelse til chefen inden for handicapområdet, der tidligere havde været leder af amtets handicapafdelingen. Du havde et brev fra 2003 vedr. huslejeberegning. Du havde endvidere ældre skrivelser. Da man nedlagde amtet i 1996 ringede du til chefen inden for handicapområdet og gjorde hende opmærksom på, at sagen vedrørende husleje ikke var afsluttet og du forventede, at kommunen færdiggjorde den. Kommunen henvendte sig senere til dig for at gøre opmærksom på, at det nu var færdigt. Selv på det tidspunkt var opmålingen ikke korrekt, idet hele kælderen ikke var taget med i opmålingen.
Yderligere har du anført, at du selv er byggetekniker. Du mener, at både kommunens og amtets byggeteknikere har optrådt så utroligt uprofessionelt, at du er i tvivl om det har været teknikere, der havde foretaget opmålingen.
Endelig har du anført, at du selv havde været ansat ved kommunen og havde på ½ år opmålt 131 børnehaver, samt udarbejdet en rapport, der beskrev børnenes forhold, pædagogernes arbejdsmiljø, og en tilstandsbeskrivelse af bygningen, og i hvilken prioriteret rækkefølge der skulle renoveres. Ud fra dette var det dig uforståeligt, at der skulle gå så mange år, før man kunne blive færdig med den lille bygning. Den eneste grund, som du kunne se, var kassetænkning.
Nævnet har den 11. oktober 2010 bemærket, at der efter nævnets opfattelse ikke var tale om, at kommunen havde afslået at omberegne mere end 3 år tilbage. Kommunen havde udtrykkeligt anført, at kommunen ”kun kan gå 3 år tilbage grundet ændringer i forældelsesregler”.
I C-4-04 – og så vidt ses alle andre principafgørelser, der omhandler forældelse – er der klaget over afgørelsens materielle indhold, og der er så i forbindelse hermed også taget stilling til forældelsesspørgsmålet.
Ifølge retssikkerhedslovens § 44 behandler det sociale nævn klager over afgørelser, der er truffet af kommunalbestyrelsen i det omfang, det er fastsat i loven.
Det er ikke ”fastsat i loven”, at nævnet behandler klager over afgørelser efter forældelseslove. Det var derfor nævnets opfattelse, at sådanne klager kun kan behandles i tilknytning til behandling af sager, hvor der klages over en afgørelse efter den lovgivning, hvor nævnet er klageinstans.
Nævnet tilføjede den 22. november 2010, at det var ubestridt, at din datter opfyldte betingelserne for at få omberegnet sin opholdsbetaling efter reglerne i servicelovens § 108 og bekendtgørelse nr. 1387 af 12. december 2006. Kommunens afvisning af efterbetaling for mere end 3 år beroede således ikke på regler i serviceloven, hvor nævnet har kompetence, men alene på reglerne i forældelsesloven, som henhører under domstolene.