Ankestyrelsens principafgørelse 155-11

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr. 656 af 15. juni 2011 - § 44, § 60 og § 166

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 904 af 18. august 2011 - § 108, § 160 og § 166

Afgørelse i din sag om omregning

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i din sag om afklaring af, om nævnet har kompetence til at træffe afgørelse om, hvorvidt kravet er forældet.

Resultatet er

• Det Sociale Nævn har kompetence til at behandle din klage om forældelse

• Vi hjemviser sagen

Det betyder, at nævnet skal træffe afgørelse i sagen. Vi ændrer således nævnets afgørelse.

Der var enighed på mødet.

Efter lov om social service § 166 kan kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne lov, medmindre andet er fastsat i denne lov eller i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, indbringes for det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

En efterprøvelse af retlige spørgsmål betyder, at de sociale klageinstanser bl.a. skal tage stilling til almene juridiske spørgsmål om lovens ikrafttrædelse, forældelse mv.

Ankestyrelsen finder, at der er tale om en afgørelse, som nævnet har kompetence til at behandle en klage over.

Ankestyrelsen har lagt til grund, at kommunen har truffet afgørelse om, at du har ret til tilbagebetaling af for meget opkrævet betaling af husleje og forbrugsafgifter, men at der alene kan ske tilbagebetaling af det, som du har betalt for meget, 3 år tilbage på grund af reglerne om forældelse af fordringer.

Ankestyrelsen finder, at spørgsmålet om forældelse er en del af den samlede afgørelse.

Ankestyrelsen har lagt vægt på, at dette spørgsmål udspringer af afgørelsen om dit krav på tilbagebetaling, herunder størrelsen af dette.

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen

• Nævnets afgørelse af 5. august 2010

• Klagen til Ankestyrelsen af 1. september 2010

• Nævnets genvurdering

Ved tidligere afgørelse af 22. juni 2009 bemærkede kommunen, at der var foretaget en ny kontrolmåling af bolig-/varmeareal på P, hvorefter boligarealet var blevet reduceret. Din datter havde herefter betalt for meget i egenbetaling el, varme og husleje

Hun havde herefter ret til at få tilbagebetalt det, som hun i 2007, 2008 og 2009 havde betalt for meget i el, varme og husleje i forhold til den omkostnings- og arealbestemte husleje, samt fordeling af forbrugsudgifter.

Ved den indankede afgørelse af 13. oktober 2009 meddelte kommunen, at den havde modtaget en mail fra dig, hvori du skrev, ”at det ikke er nok at gå 3 år tilbage”.

Kommunen meddelte, at dette ikke kunne lade sig gøre, da kommunen kun kunne gå 3 år tilbage, grundet ændringer i forældelsesregler.

Ved afgørelse af 12. november 2009 ændrer kommunen tidspunktet fra, hvilket der skal ske tilbagebetaling, idet de 3 år fra regnes fra konstateringstidspunktet den 1. juli 2009. Der skal herefter ske tilbagebetaling af for meget betalt el, varme og husleje i forhold til den omkostnings- og arealbestemte husleje, samt fordeling af forbrugsudgifter fra 1. juli 2006.

Ved afgørelse af 5. august 2010 afviste nævnet at behandle klagen over kommunens afgørelse. Du blev henvist til at eventuelt at rejse dit krav ved domstolene.

I klagen af 1. september 2010 har du anført, at da du siden 1996 har gjort opmærksom på, at beregningen af din datters husleje var forkert fandt du det uforskammet, at man på denne måde kunne lave kassetænkning ved at sylte sagen i så lang tid.

Du har endvidere bemærket, at du havde en skrivelse til chefen inden for handicapområdet, der tidligere havde været leder af amtets handicapafdelingen. Du havde et brev fra 2003 vedr. huslejeberegning. Du havde endvidere ældre skrivelser. Da man nedlagde amtet i 1996 ringede du til chefen inden for handicapområdet og gjorde hende opmærksom på, at sagen vedrørende husleje ikke var afsluttet og du forventede, at kommunen færdiggjorde den. Kommunen henvendte sig senere til dig for at gøre opmærksom på, at det nu var færdigt. Selv på det tidspunkt var opmålingen ikke korrekt, idet hele kælderen ikke var taget med i opmålingen.

Yderligere har du anført, at du selv er byggetekniker. Du mener, at både kommunens og amtets byggeteknikere har optrådt så utroligt uprofessionelt, at du er i tvivl om det har været teknikere, der havde foretaget opmålingen.

Endelig har du anført, at du selv havde været ansat ved kommunen og havde på ½ år opmålt 131 børnehaver, samt udarbejdet en rapport, der beskrev børnenes forhold, pædagogernes arbejdsmiljø, og en tilstandsbeskrivelse af bygningen, og i hvilken prioriteret rækkefølge der skulle renoveres. Ud fra dette var det dig uforståeligt, at der skulle gå så mange år, før man kunne blive færdig med den lille bygning. Den eneste grund, som du kunne se, var kassetænkning.

Nævnet har den 11. oktober 2010 bemærket, at der efter nævnets opfattelse ikke var tale om, at kommunen havde afslået at omberegne mere end 3 år tilbage. Kommunen havde udtrykkeligt anført, at kommunen ”kun kan gå 3 år tilbage grundet ændringer i forældelsesregler”.

I C-4-04 – og så vidt ses alle andre principafgørelser, der omhandler forældelse – er der klaget over afgørelsens materielle indhold, og der er så i forbindelse hermed også taget stilling til forældelsesspørgsmålet.

Ifølge retssikkerhedslovens § 44 behandler det sociale nævn klager over afgørelser, der er truffet af kommunalbestyrelsen i det omfang, det er fastsat i loven.

Det er ikke ”fastsat i loven”, at nævnet behandler klager over afgørelser efter forældelseslove. Det var derfor nævnets opfattelse, at sådanne klager kun kan behandles i tilknytning til behandling af sager, hvor der klages over en afgørelse efter den lovgivning, hvor nævnet er klageinstans.

Nævnet tilføjede den 22. november 2010, at det var ubestridt, at din datter opfyldte betingelserne for at få omberegnet sin opholdsbetaling efter reglerne i servicelovens § 108 og bekendtgørelse nr. 1387 af 12. december 2006. Kommunens afvisning af efterbetaling for mere end 3 år beroede således ikke på regler i serviceloven, hvor nævnet har kompetence, men alene på reglerne i forældelsesloven, som henhører under domstolene.