Ankestyrelsens principafgørelse 164-12

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge - Lovbekendtgørelse nr. 668 af 17. juni 2011 - § 43

Sagen var antaget til afklaring af, om invaliditetsydelse tilkendt efter § 18, 2. pkt., i lov om social pension som bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 615 af 26. juni 2001, skal indgå ved vurderingen af, om forældrene har ret til socialpædagogisk fripladstilskud.

§ 43 fastslår, at der skal ydes socialpædagogisk fripladstilskud, når ophold i dagtilbud må anses for særlig påkrævet af sociale eller pædagogiske grunde, og betalingsspørgsmålet vanskeliggør barnets optagelse eller forbliven i et dagtilbud.

3. Andre Principafgørelser

Ankestyrelsen har ikke andre Principafgørelser på området.

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i jeres sag om afklaring af, om invaliditetsydelse tilkendt efter § 18, 2. pkt., i lov om social pension som bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 615 af 26. juni 2001, skal indgå ved vurderingen af, om forældrene har ret til socialpædagogisk fripladstilskud.

Resultatet er

• Jeres invaliditetsydelse skal ikke indgå i beregningsgrundlaget for socialpædagogisk fripladstilskud efter dagtilbudsloven.

• Ankestyrelsen har ikke taget stilling til, om I herefter er berettiget til socialpædagogisk friplads.

Det betyder, at afgørelsen fra Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen Y ikke gælder.

Kommunen skal træffe en ny afgørelse, hvor jeres invaliditetsydelse ikke indgår i beregningsgrundlaget for fripladstilskud efter dagtilbudsloven.

Kommunen vil kontakte dig.

Der var enighed på mødet.

Ankestyrelsen finder, at jeres invaliditetsydelse ikke skal indgå i beregningsgrundlaget for socialpædagogisk fripladstilskud efter dagtilbudsloven.

Vi har lagt vægt på, at socialpædagogisk fripladstilskud skal gives, når ophold i dagtilbud må anses som særlig påkrævet af sociale eller pædagogiske grunde og betalingsspørgsmålet vanskeliggør barnets optagelse eller forbliven i et dagtilbud.

Vi finder, at de krav, der stilles til forældrenes økonomiske forhold ikke er så vidtgående, som de krav, der stilles til forældrenes manglende evne til at betale for dagtilbud, når der skal tages stilling til økonomisk fripladstilskud, idet betalingsspørgsmålet ved socialpædagogisk fripladstilskud alene skal vanskeliggøre barnets optagelse eller forbliven i et dagtilbud.

Invaliditetsydelsen indgår ikke ved beregningsgrundlaget for økonomisk fripladstilskud.

Vi finder derfor, at invaliditetsydelse ligeledes ikke kan indgå i beregningsgrundlaget ved socialpædagogisk fripladstilskud.

Vi har endvidere lagt vægt på, at invaliditetsydelse skal dække generelt øgede udgifter som følge af handicappet. Invaliditetsydelse tilkendes personer med alvorlig høreskade, fordi et kommunikationshandicap har så indgribende betydning i dagligdagen, at det normalt medfører vanskeligt definerbare udgifter.

Vi finder, at udgiften til daginstitution til børn af personer med alvorlig høreskade ikke kan betragtes som en vanskelig definerbar udgift som følge af handicappet.

I klagen har I anført, at I finder, at man ikke må tage invaliditetsydelse med som indkomst.

Hjælper har endvidere anført, at centeret finder det urimeligt, at invaliditetsydelse er medregnet i indkomsten, da denne er bevilget efter § 18 i lov nr. 217 af 16. maj 1984. Efter vejledningen hertil tilkendes ydelsen fordi et kommunikationshandicap har en så indgribende en betydning i dagligdagen, at det normalt medfører vanskeligt definerbare udgifter.

Hjælper fandt det urimeligt, at invaliditetsydelsen skal indregnes som indkomst til dækning af daginstitutionsplads, da ydelsen er tilkendt til dækning af vanskeligt definerbare udgifter, f.eks. specielle tolkeudgifter, kørsel til arrangementer for døve og til venner, da der er langt mellem ligestillede.

Vi henviser til vores begrundelse ovenfor.

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen

• Nævnet afgørelse af 1. september 2011

• Klagen til Ankestyrelsen af 19. september 2011

• Nævnets genvurdering

Kommunen meddelte den 26. maj 2011 afslag på jeres ansøgning om betaling for børnenes ophold i vuggestuen/børnehaven.

Kommunen vurderede på baggrund af udtalelse fra institutionen om, at jeres børn stortrivedes, og var velfungerende og glade børn, som søgte normal, sund kontakt til voksne og legede med alle børn. De var nysgerrige børn med mod på livet. De var sunde og raske. Det eneste punkt, hvor man kunne mærke, at jeres børn var børn af døve forældre, var, at de slog på pædagogernes arme for at få kontakt i stedet for, at sige det højt.

Endvidere vurderede kommunen, at I selv havde midler til at afholde udgifterne til opholdet.

Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse om afslag på socialpædagogisk friplads.

Nævnet vurderede, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at betalingsspørgsmålet ikke kunne anses for at vanskeliggøre børnenes forbliven i dagtilbud. Dette gælder, uanset om det vurderedes, at jeres børns ophold i dagtilbud ansås for særlig påkrævet af sociale eller pædagogiske grunde.

Nævnet havde således ikke taget stilling til, om børnenes ophold i dagtilbud må anses for særligt påkrævet af sociale eller pædagogiske grunde.

Nævnet vurderede endvidere, at der ikke var grundlag for at yde støtte til jeres børns ophold i dagtilbud efter servicelovens § 52a, allerede fordi I måtte anses for selv at have midler til betalingen.

Nævnet havde lagt vægt på, at det fremgik, at jeres nettoindtægter bestående af dagpenge, revalideringsydelse, invaliditetsydelse og boligstøtte udgjorde omkring 28.287 kr. om måneden. De faste udgifter til husleje, forbrugsafgifter, afdrag på lån, a-kasse, forsikringer, vægt-afgift, Sygesikringen Danmark, TV licens og daginstitutionsbetalinger udgjorde omkring 19.941 kr. om måneden. I havde herefter omkring 8.346 kr. om måneden til dækning af udgifter til mad, tøj og andre fornødenheder til to voksne og tre børn.

I modtog herudover børnefamilieydelse.

I klagen er det anført, at I ikke kan forstå, at I får frataget fripladsen, når jeres indkomstforhold er de samme som sidste år.

I fandt, at man ikke måtte medtage invaliditetsydelse som indkomst.

Hjælper har endvidere ved brev af 23. september 2011 anført, at hjælper finder det urimeligt, at invaliditetsydelse er medregnet i indkomsten, da denne er bevilget efter § 18 i lov nr. 217 af 16. maj 1984. Efter vejledningen hertil tilkendes ydelsen fordi et kommunika-tionshandicap har en så indgribende en betydning i dagligdagen, at det normalt medfører vanskeligt definerbare udgifter.

Hjælper fandt det urimeligt, at invaliditetsydelsen skal indregnes som indkomst til dækning af daginstitutionsplads, da ydelsen er tilkendt til dækning af vanskeligt definerbare udgifter, f.eks. specielle tolkeudgifter, kørsel til arrangementer for døve og til venner, da der er langt mellem ligestillede.

Nævnet fastholdt sin afgørelse.

Nævnet var opmærksom på, at I modtog invaliditetsydelse efter førtids-pensionslovens § 21, stk. 2, og at denne har til formål at dække vanske-ligt definerbare udgifter som følge af kommunikations-handicappet.

Der skulle foretages en vurdering af, om betalingsspørgsmålet vanskeliggør børnenes forbliven i dagtilbud. Der foretages en samlet lempelig vurdering af de økonomiske forhold. I denne vurdering indgik, at I modtog invaliditetsydelse. Jeres samlede faste udgifter, herunder til lån indgik i vurderingen.

Det var lagt til grund for den samlede vurdering, at udgifter til daginstitutionsplads i et vist omfang kan betragtes som en vanskelig definerbar udgift begrundet i forældrenes kommunikationshandicap. Hertil kom, at børneydelser bidrager til forsørgelsen af det enkelte barn, herunder i et vist omfang til daginstitutionsudgifter.

Nævnet bemærkede, at invaliditetsydelsen ikke var medregnet ved beregningen af økonomisk friplads.