Ankestyrelsens principafgørelse 48-11

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 81 af 4. februar 2011 - § 114

Socialministeriets bekendtgørelse nr.1043 af 1.september 2010 om støtte til køb af bil efter servicelovens § 114 - § 12

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i NNs sag om afklaring af, om kommunen selvstændigt har truffet afgørelse i en sag, hvor anden aktør har lavet indstilling.

Resultatet er

• Indstilling i en sag om støtte til indretning af bil efter servicelovens § 114 er at betragte som myndighedsudøvelse

Det betyder, at A kommunes afgørelse af 6. maj 2009 er ugyldig.

Vi er således kommet til samme resultat som Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen X.

Der var enighed på mødet.

Akommune skal træffe ny afgørelse om din ret til støtte til bil og tilskud til særlige indretninger.

Indstilling i en sag om støtte efter servicelovens § 114 må betragtes som så tæt forbundet med selve afgørelsen, at der er tale om myndighedsudøvelse. Myndighedsudøvelse kan ikke delegeres til private aktører uden klar og udtrykkelig lov-hjemmel Der er tale om en afgørelse, når det fastlægges, hvad der er eller skal være ret i det foreliggende tilfælde.

Vi har lagt vægt på, at Y, har lavet en vurdering og en indstilling til afgørelse.

Det er Ankestyrelsens opfattelse, at indstilling i en sag efter servicelovens § 114 er så tæt forbundet med den afgørelse, der skal træffes i sagen, at der er tale om myndighedsudøvelse. Y beslutter, hvilke oplysninger, der skal lægges til grund for vurderingen, og om indstillingen dermed skal være positiv eller negativ. Det lovpligtige skøn, som i den enkelte sag fastsætter, hvad der skal være ret for den enkelte borger i den konkrete sag, foretages dermed af Y. Indstillingen bliver dermed så tæt forbundet med selve det at træffe afgørelse, at der er en væsentlig risiko for, at det reelt er Y, der træffer afgørelsen om, i hvilket omfang ansøgningen bør imødekommes.

Vi har derved lagt vægt på, at der ikke er hjemmel i serviceloven til delegation af myndighedsudøvelse, og at Y ikke havde kompetence til myndighedsudøvelsen. Vi har endvidere lagt vægt på, at retsvirkningen af manglende kompetence er ugyldighed.

A Kommune har i forbindelse med klagen til Ankestyrelsen oplyst, at de er enige i, at hvis der er tale om ulovlig delegation må virkningen heraf antages at være ugyldighed. Kommunen henviser til, at afgørelsen derfor skal annulleres med mindre det lykkes forvaltningen at godtgøre, at manglen har været uden betydning i det konkrete tilfælde. A Kommune anfører, at kommunen var kommet frem til samme resultat som Y, hvis de selv havde behandlet sagen, og at nævnet derfor burde have taget stilling til, hvorvidt manglen havde haft betydning for den konkrete afgørelse.

Vi bemærker, at kommunen henviser til den ugyldighedslære, der gælder, når der er tale om mangler i forbindelse med sagsbehandlingsfejl. I disse tilfælde skal det, som kommunen anfører, konkret vurderes, om manglen har haft betydning for den afgørelse, der efterfølgende er truffet.

I denne konkrete sag er der tale om, at Y ikke har haft kompetence til myndigheds-udøvelse. Der er forbud mod delegation af myndighedsudøvelse til private, med mindre der er klar og udtrykkelig lovhjemmel. Hjemmelsmangler er altid væsentlige, og retsvirkningen af hjemmelsmangler er ugyldighed, uanset om kommunen kan sandsynliggøre, at de ville være kommet frem til samme resultat som Y.

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen X traf afgørelse i sagen

• Nævnets afgørelse af 8. februar 2010

• Klagen til Ankestyrelsen af 16. februar 2010

• Nævnets genvurdering

Sagen drejer sig om en mand, som i 2001 var udsat for en trafikulykke. Han brækkede nakken og blev lam i benene og har betydelig kraftnedsættelse i armene. Han modtager højeste førtidspension og plejetillæg. Han har tilskud til hjælpere efter SL § 96 i døgndækning – undtaget 3 ugentlige nætter, hvor hustruen er hjæl-per.

Han bevilliges bil i 2002 som indrettes, så han selv kan føre bilen. Han søger om udskiftning af bil, da den første nu er 6 år gammel. Han ønsker en stationcar frem for en kassevogn, da kassevognen er meget vindfølsom.

Kommunen har lavet aftale med Y om behandling af 40 sager om støtte til bil, herunder den aktuelle sag. Y udfærdiger vurderingsskema, hvor der er en sagsfrem-stilling og en indstilling til afgørelse. Y indstiller, at der ydes støtte til køb af bil på trivselsgrundlag, og indstiller samtidig til afslag på indretning af bilen, således at ansøger selv kan føre bilen.

Ansøger klager over afgørelsen, og nævnet ophæver kommunens afgørelse under henvisning til, at indstilling til afgørelse er en så integreret del af det at træffe en afgørelse, at det må betragtes som myndighedsudøvelse

Y har foretaget en ergoterapeutisk vurdering ved hjemmebesøg, og der er vedlagt en ergoterapeutisk funktionsbeskrivelse som bilag til vurderingsskemaet fra Y. Y har indhentet tilbud fra Handi Mobil og Sahva Auto. Der er herefter udfærdiget et vurderingsskema, hvor oplysninger om familie- og boligmæssige forhold, funkti-nsniveau, erhvervsmæssige/uddannelsesmæssige og økonomiske forhold, særlige forhold, kørselsbehov og oplysninger om helbredsforhold fremgår. Der er herudfra foretaget en samlet vurdering og indstilling på grundlag af de ovenfor nævnte oplysninger.