Ankestyrelsens principafgørelse 101-12

Lov om sygedagpenge - lovbekendtgørelse nr. 1152 af 12. december 2011 - § 27, stk. 1. nr. 4

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - lovbekendtgørelse nr. 710 af 23. juni 2011 - § 69, stk. 1 og § 70, stk. 2

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i NNs sag om sygedagpenge og fleksjob.

Sagen er antaget for at afklare, om kommunen er forpligtet til at bevilge fleksjob eller førtidspension, når

sygedagpengelovens forlængelsesmulighed i § 27, stk. 1, nr. 4 er anvendt.

Resultatet er

• NN har ret til fleksjob med virkning fra 28. januar 2011

• Den omstændighed, at NN har fået forlænget sin sygedagpengeperiode efter sygedagpengelovens

§ 27, stk. 1, nr. 4, giver ikke i sig selv ret til et fleksjob

Vi er således kommet til samme resultat som Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen YY.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har efter en konkret vurdering ikke fundet grundlag for at ændre nævnets vurdering af, at NN er berettiget til fleksjob med virkning fra den 28. januar 2011.

I denne vurdering er indgået, at NN har været i virksomhedspraktik 2 gange, første gang i en daginstitution i perioden 22. juni til 4. september 2009 og anden gang i en skoles SFO i perioden 4. oktober 2010 til 23. december 2010. Forløbene har vist, at hun er alene er i stand til at arbejde 15-16 timer om ugen.

Fleksjob kan først tilbydes, når alle relevante tilbud samt andre foranstaltninger har været afprøvet, og en førtidspensionssag kan først påbegyndes, når der foreligger dokumentation for, at de aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger, der vurderes at kunne forbedre arbejdsevnen har været afprøvet, og arbejdsevnen ikke varigt kan forbedres.

For at være berettiget til fleksjob eller førtidspension kræves således, at relevante tilbud eller andre foranstaltninger har været afprøvet.

Den omstændighed, at en person har fået forlænget sine sygedagpenge efter § 27, stk. 1, nr. 4, giver efter udvalgets vurdering ikke i sig selv et retskrav på et fleksjob eller en førtidspension, idet der er tale om ydelser, der reguleres efter anden lovgivning.

Det er udvalgets vurdering, at udgangspunktet må være, at en forlængelse efter § 27, stk. 1 nr. 4, bør munde ud i enten et fleksjob eller en førtidspension, da reglen kun skal bringes i anvendelse, hvis det er konstateret, at den sygemeldte ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår og dermed ikke kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked.

Det er således i almindelighed en konsekvens af forlængelse efter nr. 4, at borgeren anses for at være berettiget til minimum et fleksjob. Det vil sige, at arbejdsevnen ikke kan øges til mere end omkring halvdelen.

Det er dog udvalgets vurdering, at der ikke vil være grundlag for at bevilge fleksjob eller førtidspension, hvis kommunens vurdering af forlængelse er forkert eller i de tilfælde, hvor der i forlængelsesperioden sker afgørende nyt. Det kunne f.eks. være, at der iværksættes en ny behandling eller opstår spontan bedring.

Der vil endvidere være grundlag for at fravige udgangspunktet, hvis man ikke inden for forlængelses-perioden kan nå at afklare, om borgeren er berettiget til et fleksjob eller en førtidspension.

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen

• Nævnets afgørelse af 30. juni 2011

• Klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 2. august 2011

• Nævnets genvurdering

• Nævnets brev til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 20.

september 2011

Kommunen forlængede ved afgørelse af 22. oktober 2009 sygedagpengeperioden i henhold til sygedagpengeloven § 27, stk. 1, nr. 2.

Kommunen forlængede ved afgørelse af 18. august 2010 yderligere sygedagpengeperioden, nu i henhold til sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 4.

Kommunen traf den 26. januar 2011 afgørelse om stop af sygedagpenge fra den 23. januar 2011, idet sygedagpengene ikke kunne forlænges yderligere.

Kommunen traf samtidig den 26. januar 2011 afgørelse om, at NN ikke var berettiget til flekskob. Afgørelsen blev begrundet med, at alle muligheder for revalidering og omplacering ikke var udtømte.

Beskæftigelsesankenævnet ændrede den 30. juni 2011 kommunens afgørelse om fleksjob og tiltrådte kommunens afgørelse om sygedagpenge.

Nævnet tilkendte NN fleksjob fra den 28. januar 2011 og forlængede sygedagpengene til denne dato.

Nævnet lagde vægt på, at kommunen den 18. august 2010 traf afgørelse om at forlænge NNs sygedagpenge med henblik på afklaring af, om hun skulle visiteres til fleksjob eller var berettiget til førtidspension.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse. Kommunen mente ikke, at det at der er sket forlængelse efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 4 gør, at en borger er berettiget til fleksjob, og at kommunen ikke har mulighed for at vurdere at grundlaget for at tilkende fleksjob endnu ikke er tilstede ved udløbet af forlængelsesmuligheden.

Nævnet har ved genvurderingen ikke fundet anledning til at ændre den tidligere trufne afgørelse.

Nævnet har efterfølgende i brev af 20. september 2011 udtalt, at nævnets afgørelse ikke skal tages som udtryk for, at en forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 4, altid automatisk vil medføre en bevilling af fleksjob. Nævnet udtaler videre, at der er foretaget en konkret vurdering af, om kommunens afgørelse om forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge var i overensstemmelse med lovens krav hertil, og om hvorvidt der i perioden, hvor sygedagpengene var forlænget, er fremkommet nye oplysninger, der kan ændre på vurderingen af, om borgerens arbejdsevne var nedsat i et sådant omfang, at hun ikke kunne påtage sig et arbejde på ordinære vilkår.