Ankestyrelsens principafgørelse 144-12

01-01-2012
Arbejdsskadeloven Arbejdsskade Behandlingsudgift Tabsbegrænsningspligt Transportudgifter Gældende Arbejdsskade

Resume:

Principafgørelsen fastslår

Tabsbegrænsningspligt ved dækning af transportudgifter

Selvom sikrede har ret til betaling af behandlingsudgifter og til betaling af transportudgifter i forbindelse med behandlingen, er det kun rimelige udgifter til transport, der dækkes af arbejdsskadeforsikringen.

Sikrede har pligt til at begrænse udgiften til det rimelige.

I det konkrete tilfælde havde sikrede valgt at modtage fysioterapibehandlinger hos en fysioterapeut, der havde klinik430 meter fra sikredes bopæl. Imidlertid ønskede sikrede transportudgifter dækket for transport til og frasin arbejdsplads, der lå 83 km fra fysioterapeuten. Ankestyrelsen fandt, at det lå uden for, hvad der med rimelighed kunne dækkes.

Det er et krav for at få dækket transportudgifter til behandling, at behandlingen er nødvendig for at opnå bedst mulig helbredelse af arbejdsskadens følger og at udgifterne ikke kan betales af kommunen eller regionen. Transportudgifter dækkes,hvis de er rimelige.

Derer ikke krav om, at sikrede vælger den behandler, der har klinik nærmest sikredes bopæl. Der er dog en vis tabsbegrænsningspligt. Det betyder, at sikrede frit kan vælge en behandler inden for en rimelig afstand regnet derfra, hvor han ønsker transporten dækket. Der kan kun efter en konkret vurdering være mulighed for at betale udgifter til private behandlere uden for en rimelig afstand.

Ved vurderingen af, om udgifterne er rimelige er indgået,

- om sikrede let kunne have valgt en anden behandler

- om sikrede let kunne have valgt at blive behandlet på andre tidspunkter, der havde minimeret transportudgifterne

Lov om arbejdsskadesikring - lovbekendtgørelse nr. 848 af 7. september 2009 - § 15, stk. 1

Vi har besluttet at behandle sagen principielt til belysning af tabsbegrænsningspligten ved ansøgning om dækning af transportudgifter i forbindelse med behandling af en arbejdsskade.

Lov om arbejdsskadesikring § 15, stk.1, fastslår, at der under sagens behandling kan dækkes udgifter til sygebehandling eller optræning, hvis det er nødvendigt for at opnå bedst mulig helbredelse og udgifterne ikke kan afholdes efter sundhedsloven eller som led i behandlingen på offentligt sygehus.

Det fremgår af bekendtgørelse om betaling af udgifter til sygebehandling og hjælpemidler efter lov om arbejdsskadesikring, bek. nr. 999 af 20. oktober 2005 § 3, at udgifter til behandling, der vedrører perioden før skaden anmeldes også kan betales, hvis betingelserne i § 4 er opfyldt, dvs. de almindelige betingelser efter § 15 i lov om arbejdsskadesikring

Det fremgår af punkt 9.2.5 i vejledning om betaling af udgifter til sygebehandling og hjælpemidler efter lov om arbejdsskadesikring, at nødvendige transportudgifter kan dækkes efter § 15. Efter punkt 9.2.5.4, dækkes udgifterne til transport til og fra behandlingsstedet i det omfang, de ikke kan betales af kommunen eller regionen. Der kan ikke stilles krav om, at tilskadekomne vælger den behandler, der har klinik nærmest tilskadekomnes bopæl. Der er dog en vis tabsbegrænsningspligt. Det betyder, at tilskadekomne frit kan vælge en behandler inden for en rimelig afstand. Der kan kun efter en konkret vurdering være mulighed for at betale udgifter til private behandlere uden for en rimelig afstand.

3. Andre Principafgørelser

Gældende

Følgende Principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:

Af principafgørelse 176-09 fremgår, at udgifterne til transport i forbindelse med genoptræning på et center i udlandet kunne dækkes efter arbejdsskadesikringsloven § 15, idet behandlingen var nødvendig for at opnå bedst mulig helbredelse.

Det fremgår af U-1-96, at transportudgifter kan dækkes, idet der er tale om en følgeudgift til nødvendig behandling (konkret vedrørte principafgørelsen lov om fritsygehusvalg og dermed retten til at vælge et andet sygehus end det nærmeste).

Det fremgår af U-4-02, at udgifter til transport afholdt som følge af undersøgelser udført efter daværende § 22, nu § 38 om sikredes pligt til at lade sig undersøge, dækkes i det omfang de efter en konkret vurdering er rimelige.

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse om transportudgifter i forbindelse med 6 fysioterapibehandlinger som følge af arbejdsskaden 14. marts 2011.

Vi har besluttet at behandle sagen principielt til belysning af tabsbegrænsninspligten ved ansøgning om dækning af transportudgifter i forbindelse med behandling af en arbejdsskade.

Resultatet er

• Dine udgifter til befordring til fysioterapibehandlingerne kan ikke dækkes

Vi er således kommet til samme resultat som Arbejdsskadestyrelsen.

Der var enighed på mødet.

Dine udgifter til befordring til 6 fysioterapibehandlinger afholdt i perioden den 1. april 2011 til og med den 5. maj 2011 kan ikke dækkes.

Vi har lagt vægt på, at transportudgifterne ikke står i rimeligt forhold til den nødvendige behandling.

Det fremgår af sagen, at du har anmodet om dækning af udgifter for transport i bil 996 km fra din arbejdsplads til din fysioterapeut.

Vi har lagt vægt på, at fysioterapeutens adresse er 430 m fra din bopæl.

Vi vurderer derfor, at transport til og fra dit arbejde, der ligger 83 km fra fysioterapeuten, ikke er rimelig.

Vi er opmærksomme på, at behandlingerne både er foregået i ydertider, kl. 8.00, 8.30 og 15.30, men også midt på dagen, kl. 13.00, og 12.30.

Vi vurdere, at du kunne have iagttaget din tabsbegrænsningspligt ved at have modtaget behandlinger i ydertiderne, således at du kun skulle transportere dig fra din bopæl til behandlingen, eller ved at have valgt en behandler bosiddende nærmere din arbejdsplads.

Vi vurderer i øvrigt, at behandlingerne ved fysioterapeut har været nødvendige for at opnå bedst mulig helbredelse af arbejdsskadens følger.

Vi har lagt vægt på, at du ved skaden den 14. marts 2011 pådrog dig et slag mod højre balde og at behandlingerne ved fysioterapeuten er sket i perioden 1. april til og med 5. maj 2011, i alt 6 behandlinger.

Der kan under sagens behandling betales udgifter til sygebehandling, hvis behandlingen er nødvendig for at opnå bedst mulig helbredelse af arbejdsskadens følger. Erstatningen kan nedsættes eller helt bortfalde, hvis den aktuelle lægelige tilstand ikke udelukkende skyldes arbejdsskaden.

Oplysningerne fremgår særligt af anmeldelsen modtaget 20. juni 2011.

Din fagforening har anført, at i den periode, hvor du skulle behandles ved fysioterapeut som følge af arbejdsskaden arbejdede du i X. Dermed havde du reel transportudgifter fra X til fysioterapeuten i Y det vil sige. 83 km hver vej. Behandlingstiderne har blandt andet været kl. 13.00 og 12.30. Forbundet anerkender, at du har bopæl i Y, men reelt har transporten været mellem arbejde i X og behandling i Y.

Vi bemærker, at du burde have iagttaget din tabsbegrænsningspligt ved at have modtaget behandlinger på tidspunkter, hvor du alene skulle transportere dig fra din bopæl til behandlingen eller ved at have valgt en behandler bosiddende nærmere din arbejdsplads. Vi henviser i øvrigt til ovenstående begrundelse.

Vi har afgjort sagen på grundlag af

• de oplysninger, som forelå, da Arbejdsskadestyrelsen traf afgørelse i sagen

• Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af 14. oktober 2011. Ved denne afgørelse fik du afslag på dækning af transportudgifter til 6 fysioterapibehandlinger

• klagen til Ankestyrelsen

• Arbejdsskadestyrelsens brev om genvurdering

Dato for underskrift

01.09.2012

Offentliggørelsesdato

10.07.2013

Paragraf

§ 3 § 4 § 38 § 22 § 15

Journalnummer

1202089-12