Ankestyrelsens principafgørelse 47-12

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 904 af 18. august 2011 - § 114, stk. 1

Social- og integrationsministeriets bekendtgørelse nr. 1123 af 2. december 2011 om støtte til køb af bil efter serviceloven - § 1, § 2, § 3, § 5 og § 10

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i din sag om afklaring af, under hvilke betingelser, der kan ske ændring af en begunstigende forvaltningsakt om bevilling af støtte til køb af bil og afgiftsfritagelse.

Resultatet er

• Du er fortsat berettiget til støtte til køb af bil og afgiftsfritagelse i henhold til den afgørelse, som A Kommune traf den 29. marts 2007.

• A Kommune havde ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilbagekalde din bevilling af støtte til køb af bil og afgiftsfritagelse

Vi ændrer således afgørelsen fra Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen Y.

Kommunen vil kontakte dig.

Vi har ikke med denne afgørelse taget stilling til, om du fortsat vil være berettiget til støtte til køb af bil og afgiftsfritagelse, når din nuværende bil skal udskiftes.

Der var enighed på mødet.

Ankestyrelsen finder, at A Kommune ikke var berettiget til at tilbagekalde din bevilling af støtte til køb af bil og afgiftsfritagelse

Vi har lagt vægt på, at kommunens oprindelige afgørelse af 29. marts 2007 om bevilling af bilstøtte er en lovlig afgørelse, og at der er tale om en skønsmæssig, begunstigende afgørelse for dig.

Vi har lagt til grund, at der i din sag ikke er tale om væsentlige faktiske ændringer af betydning for vurderingen af sagen.

Vi finder ikke, at den omstændighed, at det nu er din mand, som fører bilen, er af væsentlig betydning for din ret til støtte til bil. Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at det ikke er afgørende for berettigelsen til støtte til køb af bil, om den berettigede selv kan køre bilen, hvis der foreligger en permanent chaufførmulighed.

Vi finder således ikke, at denne ændring skal bevirke, at din sag skal vurderes på et helt nyt grundlag, uden hensyn til den allerede trufne afgørelse.

Vi har lagt til grund, at afgørelsen om bevilling af støtte til bil til dig ikke var i strid med daværende regler og praksis. Vi har videre lagt vægt på den forløbne tid mellem bevilling og frakendelse og indgrebets betydning for dig.

Vi finder på baggrund heraf ikke, at det forhold, at der er tale om et løbende retsforhold, kan føre til et andet resultat.

Vi finder således ikke at betingelserne for tilbagekaldelse på ulovbestemt grundlag er opfyldt i din sag.

Vi vurderer på baggrund af dine helbredsmæssige forhold og dit kørselsbehov samt muligheden for, at din ægtefælle kan fungere som chauffør, at den oprindelige afgørelse om bevilling af støtte til køb af bil ikke er i strid med dagældende regler eller praksis på området. Vi har lagt vægt på, at der er tale om en skønsmæssig afgørelse.

Det er oplyst, at du er fast kørestolsbruger.

Vi har lagt til grund, at du har et kørselsbehov i forbindelse med indkøb flere gange ugentligt, deltagelse i sclerosegruppe hver 3. uge, lægebesøg 1-2 gange om måneden, hospitalsbesøg hver anden måned, familie- og vennebesøg flere gange om måneden, samt mange aktiviteter i lokalområdet, for eksempel kørsel til stadion, svømmehal,plejecenter ogindkøbscenter.

Du bruger bilen 5-6 gange om ugen, og din ægtefælle kan køre for dig.

Du fremhævede, at sagen havde vidtrækkende konsekvenser for nuværende og fremtidige bevillinger til trivselsbiler. Du var for tiden uden kørekort, fordi du på grund af et brækket lårben havde måttet udsætte din vejledende køreprøve, som du skulle op til hvert andet år. Din mand var på pension, så du havde ingen problemer med at blive kørt. Du havde i alle årene kørt 12.000 km om året, hvilket var 250 km om ugen. Så du ville blive begrænset en hel del i dine aktiviteter uden en bil. Du havde mange aktiviteter i lokalområdet, for eksempel kørsel til stadion, svømmehal,plejecenter og indkøbscenter. Så du brugte din bil mindst 5-6 gang om ugen. Kommunen havde ved begge dine bevillinger af trivselsbil vurderet, at din livskvalitet ville blive væsentligt forbedret med en bil. Dit transportbehov og aktiviteter uden for hjemmet var ikke blevet mindre. Du forstod derfor ikke, at kommunen pludselig kunne mene, at dit transportbehov bedre og mere hensigtsmæssigt kunne dækkes på anden måde. Når man modtog en bevilling, der løb i 6 år, måtte man forvente, at dette var til at regne med. Du havde endnu ikke set et argument for afgørelsen, udover at kommunen ville spare nogle penge.

Vi henviser til vores afgørelse og begrundelsen i denne.

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen

• Nævnets afgørelse af 16. december 2010

• Klagen til Ankestyrelsen af 5. januar 2011

• Nævnets genvurderinger af 12. januar 2011, 2. februar 2011 og 2. marts 2011

A Kommune meddelte ved afgørelse af 5. august 2010, at du ikke havde ret til støtte til køb af bil eller afgiftsfritagelse. Begrundelsen var, at selvom du havde en varig nedsættelse af funktionsevnen, der hindrede, at du kunne benytte kollektive transportmidler, blev det vurderet, at dit nuværende transportbehov mere hensigtsmæssigt kunne tilgodeses ved andre kørselsordninger som flextrafik Handicap Service. Kommunen henviste endvidere til hospitalets kørselsordning ved et lægeordineret behandlingsbehov og taxakørsel til egen læge og speciallæge efter sundhedsloven.

Nævnet tiltrådte ved afgørelse af 16. december 2010 kommunens afgørelse. Begrundelsen var, at selvom du havde en varig nedsættelse af funktionsevnen, der hindrede, at du kunne benytte kollektive transportmidler, blev det vurderet, at dit nuværende kørselsbehov ikke havde et sådant omfang og karakter, at det mest hensigtsmæssigt kunne tilgodeses ved brug af egen bil. Begrundelsen var endelig, at dit nuværende transportbehov mere hensigtsmæssigt kunne tilgodeses ved brug af andre kørselsordninger, herunder ordninger om individuel handicapkørsel som Movia Flextrafik.

Du har klaget over nævnets afgørelse. Din klage er anført ovenfor i afsnittet om bemærkninger til klagen.

Nævnet har ved sine genvurderinger af sagen bemærket, at det var din ægtefælle, der på tidspunktet for kommunens afgørelse i august 2010 kørte bilen for ansøger. I foretog jer ifølge dine egne oplysninger de fleste aktiviteter sammen. Det var uden betydning for sagen, om det var dig eller din ægtefælle, der var fører af bilen. Det afgørende var, at det var dit daglige kørselsbehov, der skulle dækkes.

Indkøb skulle ikke nødvendigvis foretages af dig, men kunne foretages af ægtefællen. Du havde mulighed for at søge om hjælp til kørsel til hospitals- og lægebesøg. Du havde desuden mulighed for at benytte Movia Flextrafik. Ud fra en samlet vurdering skønnedes dit kørselsbehov således at kunne dækkes på anden måde end via egen bil. Nævnet tilføjede endelig, at man ved sin afgørelse fandt, at kommunens afgørelse lå inden for de retlige rammer for skønsudøvelsen, jævnfør § 69 i retssikkerhedsloven.