Kommunen har anført, at det fremgår af servicelovens § 95, stk. 2, at en borger med behov for personlig hjælp og pleje, der har et behov for hjælp i mere end 20 timer ugentlig, kunne vælge at få udbetalt et kontant tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager.
Kommunen udbetalte således et kontant beløb, som den pågældende borger kunne anvende til enten at aflønne privat hjælp eller at købe hjælpen i et firma. Der var således ikke tale om frit leverandørvalg som ved hjemmehjælp efter servicelovens § 83, da borgeren havde fuld rådighed over det bevilgede beløb.
Vi henviser til vores begrundelse ovenfor.
Oplysninger i sagen
Vi har afgjort sagen på grundlag af:
• De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen
• Nævnets afgørelse af 3. august 2011
• Klagen til Ankestyrelsen af 18. august 2011
• Nævnets genvurdering
• brev fra nævnet af 26. september 2011
Kommunen meddelte den 18. juni 2011 afslag på efterbetaling af moms på den af kommunen udbetalte kontante ydelse i henhold til lov om social service § 95, stk. 2, 3 for perioden 1. februar 2005 til 18. juni 2005.
Kommunen henviste til, at det fremgik af Skats brev af 11. marts 2009 til T, at det var ansøgeren selv, der havde anmodet T om at levere ydelsen, hvorfor kommunen ikke hæftede for det skyldige momsbeløb.
Nævnet ændrede kommunens afgørelse.
Det betød, at kommunen skulle udbetale ansøgeren moms af de udbetalte ydelser til BPA, hvis betingelserne herfor var opfyldt.
Nævnet vurderede, at kommunen skulle udbetale ansøgeren moms af de udbetalte ydelser til praktisk hjælp og pleje, såfremt kommunen ikke havde anvendt udbudsmodellen for frit leverandørvalg, og såfremt det firma, der leverede hjælpen til ansøgeren, kunne opfylde kommunens krav i henhold til godkendelsesmodellen.
Nævnet lagde vægt på, at ansøgeren havde oplyst kommunen om, at et privat firma leverede praktisk hjælp og pleje til ansøgeren.
Nævnet havde også lagt vægt på, at kommunen skulle have vejledt ansøgeren om reglerne om fri leverandørvalg, og ansøgeren skulle derfor stilles som om han havde fået vejledning herom.
I klagen anførte kommunen, at det fremgår af servicelovens § 95, stk. 2, at en borger med behov for personlig hjælp og pleje, der har et behov for hjælp i mere end 20 timer ugentligt, kan vælge at få udbetalt et kontant tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager.
Kommunen udbetaler således et kontant beløb, som den pågældende borger kan anvende til enten at aflønne privat hjælp eller at købe hjælpen i et firma. Der er således ikke tale om frit leverandørvalg som ved hjemmehjælp efter servicelovens § 83, da borgeren har fuld rådighed over det bevilgede beløb.
Som det fremgik af kommunens tidligere brev med tilhørende udtalelse fra Revisionsfirmaet S fastholdt kommunen, at kommunen ikke skulle betale moms af de udbetalte ydelser. Kommunen henviste tillige til vejledningen om borgerstyret personlig assistance nr. 9 af 15. februar 2011.
Nævnet fastholdt sin afgørelse.
Nævnet har endvidere den 26. september 2001 anført, at kommunen ikke ved at udbetale et kontant beløb til fuld rådighed kan omgå reglerne om fritvalgsordning. Nævnet bemærkede, at en af betingelserne for udbetaling af moms er, at leverandøren kan opfylde kommunens krav efter godkendelsesmodellen.