Ankestyrelsens principafgørelse 145-12

Lov om arbejdsskadesikring - lovbekendtgørelse nr. 848 af 7. september 2009 - § 5

Forvaltningsloven - lovbekendtgørelse nr. 1365 af 7. december 2007 - § 22 og § 24

Ankestyrelsen har behandlet sagen for at belyse, hvilke krav der gælder til begrundelse for de underretninger om afgørelser, arbejdsgiveren modtager efter, at Arbejdsskadestyrelsen har anerkendt en arbejdsskade.

Hvad der forstås med en arbejdsskade fremgår af arbejdsskadesikringsloven § 5. Arbejdsgivers klageret fremgår af samme lovs § 44, stk. 1, nr. 4. Af § 44, stk. 6 fremgår, at arbejdsgiver ved afgørelsen om anerkendelsesspørgsmålet har ret til at få oplyst diagnosen fra Arbejdsskadestyrelsen.

Reglerne om skriftlige afgørelser, begrundelser og krav til begrundelser fremgår af forvaltningsloven §§ 22 og 24.

3. Andre Principafgørelser

Ankestyrelsen har ikke andre Principafgørelser på området.

Ankestyrelsen har afgjort en sag om jeres ansatte NN, hvor Arbejdsskadestyrelsen har truffet afgørelse om at anerkende en belastningsreaktion som en erhvervssygdom.

Vi har besluttet, at behandle sagen principielt til belysning af, hvilke krav der gælder til begrundelse for de afgørelser, arbejdsgiveren modtager i forbindelse med, at Arbejdsskadestyrelsen anerkender en arbejdsskade.

Resultat:

Sygdommen kan anerkendes som en erhvervssygdom.

Vi er således enige i Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.

Vi finder, at det er en væsentlig sagsbehandlingsfejl, at den orientering om afgørelsen i sagen, som Arbejdsskadestyrelsen har sendt til jer ikke indeholder en begrundelse.

Vi finder imidlertid ikke, at fejlen skal få betydning for resultatet i sagen.

Der var enighed på mødet.

Vi finder, at den psykiske uspecificerede belastningsreaktion, som NN har fået, kan anerkendes som en erhvervssygdom.

Sygdommen er ikke nævnt i erhvervssygdomsfortegnelsen men vi finder, at den kan anerkendes udenfor fortegnelsen på baggrund af den særlige belastning, som NN har været udsat for.

Vi finder ikke, at de forhold som NN har beskrevet om samarbejdsproblemer på arbejdspladsen samt problemer i forholdet mellem NN og NN’s chef med videre kan udløse en psykisk sygdom.

Vi er imidlertid enige i erhvervssygdomsudvalgets vurdering. Vi lægger som udvalget vægt på, at NN blev uretmæssigt beskyldt for tyveri, at NN blev bortvist fra arbejdspladsen, og at NN blev afhørt af politiet.

Vedrørende Arbejdsskadestyrelsens fejl i sagsbehandlingen

Vi vurderer, at Arbejdsskadestyrelsen har begået en væsentlig fejl i forbindelse med den underretning af afgørelsen, som er sendt til arbejdsgiver.

Fejlen består i, at underretningen ikke indeholder en sådan begrundelse for Arbejdsskadestyrelsens afgørelse, at I som arbejdsgiver reelt har kunnet tage stilling til, om I ønsker at klage. Den manglende begrundelse betyder, at I ikke i klagen på en meningsfyldt måde har haft mulighed for at argumentere mod den afgørelse, som Arbejdsskadestyrelsen har truffet.

En arbejdsgiver har efter arbejdsskadeforsikringsloven ret til at klage over afgørelser om anerkendelse af arbejdsskader. Som følge af denne klageret har arbejdsgiveren en partslignende status i forhold til spørgsmålet om anerkendelse.

Denne partslignende status betyder, at den underretning om afgørelsen, som arbejdsgiveren modtager, skal være begrundet.

Begrundelsen skal indeholde de lovhenvisninger, oplysninger og hensyn m.v., som er af betydning for anerkendelsesspørgsmålet.

Begrundelseskravet gælder, selv om arbejdsgiveren eventuelt har anmeldt arbejdsskaden og har været inddraget i sagsbehandlingen som led i sagsoplysningen.

I jeres sag har Arbejdsskadestyrelsen bl.a. hørt jer om oplysninger, som NN har givet i forbindelse med sagsbehandlingen. I har svaret i to breve af 28. juni 2010 og af 30. juni 2011, som I har henvist til i klagen.

Vi er opmærksomme på, at den afgørelse, som I har fået fra Arbejdsskadestyrelsen, indeholder en oplysning om NN’s diagnose, en belastningsreaktion. Hjemlen til at oplyse om diagnosen til en arbejdsgiver fremgår direkte af arbejdsskadesikringsloven.

Konkret finder vi ikke, at fejlen skal få betydning for resultatet i sagen. Grunden er, at I som part i Ankestyrelsen er partshørt i sagens oplysninger, herunder om den begrundelse for Arbejdsskadestyrelsens afgørelse, som er sendt til parterne i sagen.

I har ved partshøringen haft mulighed for at komme med bemærkninger til sagen. I har udnyttet denne mulighed og er kommet med bemærkninger i brev af 18. april 2012, som vi har inddraget ved sagens behandling.

I klagen henviser arbejdsgiver til de svar, der er givet til Arbejdsskadestyrelsen i to breve af 28. juni 2010 og af 30. juni 2011 og oplyser samtidig, at man fastholder svarene.

Vi bemærker, at oplysningerne i svarene er indgået ved vores sagsbehandling.

I et brev af 17. februar 2012 har I bl.a. skrevet, at I er vidende om, at der tidligere har været anmeldt en arbejdsskade vedrørende NN. I ved ikke, om den har nogen betydning for nuværende sag.

Vi bemærker til denne oplysning, at vi har undersøgt dette forhold, men vi finder ikke, at den tidligere sag har nogen sammenhæng med eller betydning for denne afgørelse, fordi sagen ikke vedrører en psykisk skade.

I brev af 18. april 2012 er I kommet med argumenter og oplysninger til sagen. I skriver bl.a., at I tager stærkt afstand fra udtalelsen i politirapporten om årsagen til, at NN er politianmeldt. I kommenterer herudover de oplysninger, som NN har givet i sagen om forholdene på arbejdspladsen, og som I ikke finder korrekte.

Vi bemærker hertil, at vi ikke har lagt vægt på oplysningen i politirapporten om årsagen til politianmeldelsen.

Til de øvrige oplysninger bemærker vi, at de ikke er tillagt vægt i forbindelse med vores afgørelse. Grunden er, at vi alene har lagt vægt på det forhold som er ubestridt, at NN blev politianmeldt for tyveri, at NN blev bortvist fra arbejdspladsen, og at NN blev afhørt af politiet, men at afhøringen ikke førte til en sigtelse.

Vi henviser til vores begrundelse.