Resume:
Principafgørelsen fastslår
Udgangspunktet er egenbetaling
Forældre har en pligt til at bidrage til udgifterne ved et barns eller en ungs anbringelse uden for hjemmet i forhold til deres indkomstgrundlag. Dette gælder både anbringelser med samtykke og anbringelser uden samtykke.
Fritagelse for egenbetaling
Der er dog mulighed for at meddele hel eller delvis fritagelse for egenbetaling, selvom der efter de økonomiske forhold er grundlag for at pålægge forældrene en egenbetaling.
Kommunen har således efter en konkret og individuel vurdering mulighed for at meddele hel eller delvis fritagelse for egenbetaling. Fritagelsen kan begrundes med forhold hos barnet eller den unge eller forældrene. Der er nævnt en række forhold i bekendtgørelsen, der kan medføre fritagelse for egenbetaling, herunder bl.a. det forhold, at opholdet har et udpræget behandlingssigte.
Udpræget behandlingssigte
Hvis opholdet har et udpræget behandlingssigte, kan kommunen vælge at meddele hel eller delvis fritagelse. Udpræget behandlingsmæssigt sigte skal forstås således, at der skal være et massivt behandlingsbehov, der har stået på over en længere periode, og hvor der er udsigt til udvikling af ikke ubetydeligt omfang. I situationer, hvor vanskelighederne er konstateret, skal der som udgangspunkt ikke ske fritagelse for egenbetaling ved forebyggelse af vanskelighederne, med mindre der er tale om forebyggelse for at imødekomme en markant forværring af barnets eller den unges tilstand. Det vil ikke være tilstrækkeligt, at barnet eller den unge alene har behov for støtte. Endvidere skal barnets eller den unges behandlingsbehov udspringe af barnets forhold og ikke af forældrenes forhold.
Ved vurderingen af, hvornår et ophold har et udpræget behandlingssigte, har vi opstillet nogle pejlemærker:
- Er anbringelsen nødvendig for, at der sker en udvikling hos barnet eller den unge?
- Er anbringelsesstedet egnet, og kan det tilbyde relevant behandling til barnet eller den unge?
Det er således afgørende for vurderingen, at der ikke alene er tale om pasning og pleje, men at der også sker en udvikling hos barnet eller den unge af ikke ubetydeligt omfang.
Endvidere er det afgørende, om det er påkrævet, at barnet eller den unge har brug for ophold i døgnregi, eller om det vil være tilstrækkeligt, at barnet eller den unge tilbydes dagbehandling. En situation, hvor dagbehandling er tilstrækkeligt, men ikke muligt grundet forældrenes manglende forældreevne, vil derfor ikke være omfattet af denne fritagelsesgrund.
Konkrete eksempler
Sag nr. 1 (4300069-12)
Det vurderedes ud fra en konkret vurdering, at moderen skulle fritages for egenbetaling, da NN’s anbringelse havde et udpræget behandlingsmæssigt sigte.
I den konkrete sag var NN vokset op hos sin mor og hendes kæreste med en storebror. Siden vuggestuen havde der været støtte til NN, idet han havde haft problemer med opmærksomhed, uro, impulsiv adfærd og usikker forståelse for det sociale samspil samt mange konflikter. Derudover havde han haft sprogartikulations problemer og sansemotoriske problemer. Der havde været støtte i daginstitutionen samt i skolen. Desuden havde der været råd og vejledning til moderen, betaling af pasning i hjemmet, taxabevilling samt medicinbevillinger.
Under anbringelsen på opholdsstedet H udviklede NN sig i starten, men under den sidste del af anbringelsen var han i dårlig trivsel, og man konkluderede, at han skulle flyttes til et andet sted. Her skulle der være støtte døgnet rundt i socialpædagogisk regi med forståelse for unge med hyperkinetisk adfærdsforstyrrelse og mental retardering af lettere grad.
Vi lagde vægt på, at NN mest fremtrådte som en dreng med nedsatte kognitive ressourcer, opmærksomhedsforstyrrelse og specifikke vanskeligheder i forhold til empati og forestillingsevne. Der var tale om specifikke vanskeligheder i det sociale felt og specielt i følelsesmæssigt belastede situationer, som gav anledning til bekymring for NN’s videre personlighedsmæssige udvikling. Der havde været støtte til NN siden vuggestuen, idet han havde haft problemer med opmærksomhed, uro, impulsiv adfærd og usikker forståelse for det sociale samspil samt mange konflikter. Derudover havde han haft sprogartikulations problemer og sansemotoriske problemer.
Vi lagde endvidere vægt på, at NN var omfattet af opholdsstedets målgruppe, og det kunne give NN relevant behandling i forhold til hans vanskeligheder.
Vi lagde endvidere vægt på, at NN var beskrevet med massive vanskeligheder, hvortil han havde brug for støtte og behandling. NN´s vanskeligheder var så massive, at det var afgørende for hans videre udvikling, at han var anbragt i døgnregi.
Sag nr. 2 (4300025-12)
Det vurderedes ud fra en konkret vurdering, at forældrene ikke skulle fritages for egenbetaling, da NN’s anbringelse ikke havde et udpræget behandlingsmæssigt sigte.
I den konkrete sag var NN vokset op hos sine forældre med sine søskende. Forældrene havde haft et ustabilt forhold præget af vold og misbrug, hvilket børnene havde overværet. NN var beskrevet som en stille, forsigtig og tilbageholdende pige. I x henvendte hun sig selv til en lærer, da forholdene i hjemmet var blevet for meget, og hun ikke længere ville bo hjemme. NN blev frivilligt anbragt uden for hjemmet i X. Inden da var hun blevet psykologisk undersøgt, og det var beskrevet, at hun var en tidligt følelsesmæssigt skadet pige, hvilket samlet set viste sig i en forstyrret evne til tilknytning, en skrøbelig realitetstestning, en usikker identitetsoplevelse samt hendes måde at forvalte følelser på.
Vi lagde vægt på, at NN var beskrevet med sociale, adfærdsmæssige og indlæringsmæssige vanskeligheder som følge af en opvækst præget af omsorgssvigt fra forældrenes side. Hun var en tidligt følelsesmæssigt skadet pige, hvilket kunne ses ved, at hun havde en forstyrret evne til tilknytning samt en skrøbelig realitetstestning. Hun var en utryg pige med lavt selvværd og selvtillid. Om forældrene fremgik det, at deres forhold var præget af vold og misbrug. De havde ikke indsigt i NN’s vanskeligheder og behov, men havde tendens til at bagatellisere problemerne.
Vi lagde endvidere vægt på, at selvom NN var beskrevet med store vanskeligheder, hvortil hun havde brug for støtte og socialpædagogisk behandling med ophold uden for hjemmet i et struktureret og stimulerende miljø for at imødegå, at hendes udvikling blev yderligere truet, så vurderedes det, at NN’s vanskeligheder ikke var så massive, at hun faldt inden for målgruppen, der kunne fritages for betaling.
Vi lagde i denne forbindelse vægt på, at forældrene havde egne vanskeligheder og ringe forældreevne, og at NN’s vanskeligheder hang sammen med hendes opvækstmiljø.
Vi lagde endvidere vægt på, at NN havde været anbragt i en plejefamilie og skulle på A Kostskole.
Sag nr. 3 (4300032-12)
Det vurderedesud fra en konkret vurdering, at forældrene ikke skulle fritages for egenbetaling, da NN’s anbringelse på opholdsstedet A ikke havde et udpræget behandlingsmæssigt sigte.
I den konkrete sag var NN vokset op hos sine forældre og hans søskende. NN havde ikke haft sociale eller faglige problemer før 7. klasse, hvor han begyndte at vise utilpasset adfærd. Også hjemme var der konflikter, hvilket var den udløsende faktor til, at NN blev anbragt den 21. juli 2010. NN blev anbragt på opholdsstedet A. NN var blevet psykologisk undersøgt i september 2010. NN var beskrevet med gode kognitive ressourcer, men med sociale og følelsesmæssige vanskeligheder. Han kunne have en lav stresstolerance og begrænset selvkontrol.
Vi lagde vægt på, at NN på anbringelsestidspunktet var beskrevet med følelsesmæssige og adfærdsmæssige vanskeligheder, ligesom han havde vanskeligheder med at udnytte sin gode begavelse. NN var en normalt begavet dreng. NN’s vanskeligheder udsprang bl.a. af et opvækstmiljø, der ikke i tilstrækkeligt omfang havde kunnet støtte og udvikle hans kompetencer. NN havde derfor brug for et miljøskifte til mere rummelige, forudsigelige og rolige rammer.
Vi lagde endvidere vægt på, at selvom NN var beskrevet med vanskeligheder, hvortil han havde brug for støtte, så vurderedes det samtidig, at han ikke havde et behandlingsbehov, men alene behov for støtte.