Ankestyrelsens principafgørelse 71-13

Lov om arbejdsskadesikring - lovbekendtgørelse nr. 278 af 14. marts 2013 - § 6

Vi har besluttet at behandle sagen principielt til afklaring af, hvilke krav der stilles til beskrivelse af den indtrufne skade, idet inddragelse af tandens eller tandsættes aktuelle tilstand og/eller eventuelle forudbestående sygdomme i tandsættet ikke inddrages i denne beskrivelse. Det vil sige, at der skal foretages en adskillelse af den indtrufne skade og de forudbestående forhold.

Lov om arbejdsskadesikring § 6 fastslår, hvornår en ulykke kan anerkendes som arbejdsskade og § 15 fastslår, at udgifter til sygebehandling og optræning under sagens behandling kan betales, hvis det er nødvendigt for at opnå bedst mulig helbredelse.

Det fremgår af § 4 i bekendtgørelse om betaling af udgifter til sygebehandling og hjælpemidler efter lov om arbejdsskadesikring, at udgifter til behandling kan betales, hvis behandlingen er en følge af arbejdsskaden og skønnes nødvendig for bedst mulig helbredelse.

3. Andre Principafgørelser

Gældende

72-13 : om behandlingsudgifter ved forudgående behandlingsbehov.

Sag nr. 1 (1206841-12)

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse om varigt mén samt dækning af udgifter til tandbehandling som følge af arbejdsskaden den 14. januar 2011.

Resultatet er:

• Ulykken den 14. januar 2011, hvor du blev ramt af et springende stålbånd i højre nederste del af ansigtet og fik sår på hage, læber og kind er en arbejdsskade

• Den anmeldte beskadigelse af din 7-leddede bro er ikke en arbejdsskade

Vi ændrer Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af 10. januar 2012 vedrø-

rende anerkendelse af din arbejdsskade.

Det betyder, at spørgsmålet om, hvorvidt du har ret til dækning af udgifter til tandbehandling, bortfalder.

• Vi hjemviser sagen vedrørende varigt mén

Det betyder, at Arbejdsskadestyrelsens afgørelse ikke gælder.

Arbejdsskadestyrelsen skal derfor træffe en ny afgørelse. Du skal være opmærksom på, at en ny afgørelse godt kan føre til samme resultat.

Inden Arbejdsskadestyrelsen træffer ny afgørelse, skal de indhente relevante lægelige oplysninger til belysning af omfanget af dit ar i ansigtet.

Arbejdsskadestyrelsen vil kontakte dig.

Der var enighed på mødet.

Begrundelsen for afgørelsen vedrørende anerkendelse

Vi vurderer, at hændelsen hvor du blev ramt af et springende stålbånd i nederste del af ansigtet er årsag til at du fik et sår på hage, læber og kind.

Vi vurderer samtidigt, at hændelsen hvor du blev ramt af springende stålbånd ikke har medført den anmeldte skade på dine tænder. Det skyldes, at hvis det var slaget fra stålbåndet, der skulle have været årsag til at tanden 2+ frakturerede, ville der have siddet rodfyldningsmateriale tilbage i tanden 2+ svarende til den del af tandfragmentet, der var fraktureret,

Vi har lagt vægt på, at der på røntgenbillederne ses rest af rod på 2+ med rodfyldning gående i niveau med rest tandsubstans. Ved fraktur af rodbehandlet tand ville bruddet have set anderledes ud da rodfyldningsmaterialet ville have siddet tilbage svarende til den del af tandfragmentet. Vi vurderer, at der forud for arbejdsskaden er sket en udmatning af det uunderstøttede svæveled.

Det er således vores vurdering, at det ikke er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at hændelsen den 14. januar 2011 er årsag til, at tanden 2 + frakturerede og dermed beskadigede din 7-leddedet bro.

Ved en ulykke forstås efter arbejdsskadeloven en personskade, som er forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, som sker pludseligt eller inden for 5 dage. Det er en betingelse for at anerkende skaden, at hændelsen eller påvirkningen er egnet til at forårsage skaden. Det er ikke tilstrækkeligt, at der er tidsmæssig sammenhæng mellem hændelsen og skaden.

Oplysningerne fremgår særligt af journal fra XX tandlæger og tandlæge YY samt anmeldelsen og din klage.

Begrundelsen for afgørelsen om varigt mén

Da vi ikke anerkender din tandskade som en arbejdsskade, kan der ikke udbetales godtgørelse for varigt mén i forhold til tandskaden.

Vi vurderer, at sagen ikke er godt nok oplyst til, at vi kan træffe afgørelse om varigt mén som følge af ar i dit ansigt.

Vi beder derfor Arbejdsskadestyrelsen om at indhente oplysninger der kan belyse dette.

Oplysningerne fremgår særligt af journal fra XX tandlæger og tandlæge YY samt anmeldelsen og din klage.

Du har oplyst, at du har mén i form af ar på overlæben og du har gener hver gang du spiser da du skal tage smileprotesen ud. Endvidere anfører du, at det er det metal der ligger inderst i hele broen der er slået over, og ikke bropillerne der er for dårlige.

Vi bemærker, at vi har været opmærksomme på det anførte, og at vi henviser til ovenstående begrundelse. Vi har endvidere hjemvist afgørelsen vedrørende varigt mén, for at få sagen tilstrækkeligt belyst.

Sag nr. 2 (1205890-12)

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse om eventuel dækning af udgifter til tandbehandling som følge af arbejdsskaden den 18. januar 2011.

Vi har besluttet at behandle sagen principielt til belysning af, hvilke krav der stilles til anerkendelse af en tandskade som en arbejdsskade (ulykke).

Resultatet er

 Ulykken den 18. januar 2011, hvor du fik en flænge på munden i forbindelse med, at du ramte dig med en gummihammer, er en arbejdsskade

 Den anmeldte tandskade på 3+ er ikke en arbejdsskade

Vi ændrer således Arbejdsskadestyrelsens afgørelse med hensyn til tandskaden, idet vi ikke kan anerkende den anmeldte tandskade på 3+

Det betyder, at du ikke har ret til dækning af udgifter til tandbehandling af tan den 3+

Der var enighed på mødet.

Vi vurderer, at flængen på munden kan anerkendes som en ulykke. Vi vurderer samtidig, at det ikke er tilstrækkeligt godtgjort, at den anmeldte tandskade på 3+ skyldes hændelsen, hvor du ramte dig på munden med gummihammeren. Vi kan derfor ikke anerkende den anmeldte skade på 3+.

Vi har lagt vægt på, at tanden først falder ud 2 til 5 dage efter, at du ramte munden. Det er efter vores vurdering mindre sandsynligt, at en svækket tand, der bliver ramt af en gummihammer, bliver siddende 2 til 5 dage efter hændelsen.

Vi har også lagt vægt på, at du først konsulterede tandlæge mange måneder efter arbejdsskaden og fik konstateret skaden på tanden.

Derudover har vi lagt vægt på, at man på grund af smerter oftest vil henvende sig til tandlæge kort tid efter en tand knækker.

Endvidere har vi lagt vægt på, at der ikke er oplysninger om skader på andre tænder omkring 3+, og at der var tale om en større gummihammer. Havde gummihammeren ramt 3+ ville den formentlig også have beskadiget andre tænder.

Efter en samlet vurdering er det vores opfattelse, at du ikke har godtgjort, at den anmeldte skade på 3+ skyldes hændelsen den 18. januar 2011.

Det betyder, at du ikke har ret til dækning af udgifter til tandbehandling af tanden 3+.

Ved en ulykke forstås efter arbejdsskadeloven en personskade, som er forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, som sker pludseligt eller inden for 5 dage.

Oplysningerne fremgår særligt af tandlægeerklæringen og tandlægejournalen modtaget i Arbejdsskadestyrelsen den 30. august 2011 samt tandlægejournalen modtaget i Arbejdsskadestyrelsen den 4.november 2011.

Du har blandt andet oplyst, at du burde være dækket, da det er sket i forbindelse med udførelsen af dit arbejde, og at man ikke kan bruge den konklusion, at dine tænder var skadet af karies i forvejen.

Din tandlæge xx har blandt andet oplyst, at skadelidte ikke må være dårligere stillet end før ulykken og det må man sige, at du er, idet du mangler en hjørnetand. Tandlægen spørger, om det er muligt at få bevillige en løsning, som er mindre holdbar såsom en plastkrone.

Vi bemærker, at vi har medtaget oplysningerne ved sagens behandling, men oplysningerne kan ikke medføre et ændret resultat.

Vi vurderer, at det ikke er godtgjort, at den anmeldte tandskade på 3+ er sket ved hændelsen den 18. januar 2011, hvor du ramte dig på munden med en gummihammer. Du kan derfor ikke få dækket udgifterne til tandbehandling, herunder en plastkrone.

Vi henviser til begrundelsen ovenfor.

Sag nr. 3 (1201435-13)

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse om spørgsmålet om anerkendelse og dækning af udgifter til behandling.

Resultatet er

• Vi har genoptaget spørgsmålet om anerkendelse på ulovbestemt grundlag

• Den anmeldte beskadigelse af dine tænder 1+ og +1 er ikke en arbejdsskade

Vi ændrer Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af 23. august 2011 vedrørende anerkendelse.

Det betyder, at du ikke har ret til erstatning eller andre ydelser efter arbejdsskadeloven.

Det betyder endvidere, at spørgsmålet om, hvorvidt du har ret til dækning af udgifter til tandbehandling bortfalder.

Der var enighed på mødet.

Begrundelsen for at genoptage afgørelsen

Vi vurderer, at Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af 23. august 2011 om anerkendelse er behæftet med en væsentlig fejl.

Vi har derfor besluttet at behandle spørgsmålet om anerkendelse, og at genoptage sagen på ulovbestemt grundlag.

Vi har beskrevet reglerne for at genoptage en sag på ulovbestemt grundlag i afsnittet om Regler.

Begrundelsen for afgørelsen om anerkendelse

Vi vurderer, at hændelsen den 6. januar 2011 ikke er årsag til den anmeldte skade i form af frakturerede fortænder.

Arbejdsskadestyrelsen anerkendte ved afgørelse af 23. august 2011 ulykken den 6. januar 2011, hvor du blev ramt på fortænderne af et vindue, som gik op, og som beskadigede dine fortænder (1+ og +1).

Ved en ulykke forstås efter arbejdsskadeloven en personskade, som er forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, som sker pludseligt eller inden for 5 dage. Det er en betingelse for at anerkende skaden, at hændelsen eller påvirkningen er egnet til at forårsage skaden. Det er ikke tilstrækkeligt, at der er tidsmæssig sammenhæng mellem hændelsen og skaden.

Vi har lagt til grund, at det af anmeldelsen fremgår, at du arbejder som lokomotivfører, og at ulykken indtraf den 6. januar 2011.

Af din beskrivelse af ulykken i anmeldelsen fremgår det: ”Jeg kører lokomotivet med vinduet åbent. Min kollega kalder på mig og jeg stikker hovedet ud ad vinduet, som i det samme går op, da vinduet er fjederpåvirket og det er jeg ikke opmærksom på. Det betyder, at vinduet rammer begge mine fortænder, som brækker oppe i roden”.

Vi har lagt vægt på, at det af sagens oplysninger fremgår, at tanden 1+ tidligere er behandlet med støbt opbygning (tjener til fastholdelse af krone) og porcelænskrone, der ifølge journalen blev recementeret (genpåsat) den 24. maj 2005. Tanden 1+ er elongeret (vokset ud af sit fæste), hvilket er udtryk for, at der er en længerevarende betændelsestilstand i tanden.

Derudover har vi lagt vægt på, at der på røntgenbillede af 25. januar 2011 ses parodontitis apikalis (betændelse på rodspidsen) og knogletab i forbindelse med horisontal (tværgående) brudlinie, hvilket betyder, at skaden er sket inden hændelsen den 6. januar 2011.

For så vidt angår tanden +1 ses der på røntgenbillede af 25. januar 2011 en horisontal (tværgående) rodfraktur. Yderligere ses der knoglevækst i brudlinien, hvilket betyder, at bruddet er sket langt tidligere end hændelsen den 6. januar 2011.

Det er således vores vurdering, at hændelsen den 6. januar 2011 ikke er årsag til, at dine fortænder (1+ og +1) er frakturerede, og at du derfor ikke har pådraget dig en skade i tænderne ud over, hvad dine tænder fejlede forud for hændelsen den 6. januar 2011.

Da der ikke er en skade at anerkende bortfalder spørgsmålet om dækning af behandlingsudgifter.

Vi er enige med Arbejdsskadestyrelsen i, at du kan få dækket udgifterne til røntgenoptagelser, da disse har dannet grundlag for vores vurdering af sagen.

Oplysningerne fremgår særligt af journaloplysninger fra din tandlæge modtaget i Arbejdsskadestyrelsen den 2. september 2011.

Du har i klagen oplyst, at dine tænder ikke fejlede noget forud for arbejdsskaden. Du har endvidere oplyst, at du ikke kan gøre for, at tandlægen ikke havde en tid før 3 uger efter skadedagen.

Vi bemærker, at du efter vores vurdering ikke har løftet bevisbyrden for, at der er årsagssammenhæng mellem frakturen af dine fortænder (1+ og +1) og hændelsen den 6. januar 2011, da tænderne efter vores vurdering var frakturerede forud for hændelsen den 6. januar 2011.

Yderligere bemærker vi, at din tandlæge i brev dateret 25. september 2012 har oplyst, at det ikke er korrekt, at der først var en akuttid 3 uger efter traumet.