Ankestyrelsens principafgørelse 61-13

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012 - § 25a

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har behandlet sagen for at afklare, hvordan engangshjælp skal beregnes.

Det fremgår af § 25 a i aktivloven, at der kan ydes op til 1 måneds engangshjælp til personer, der ikke opfylder betingelserne i § 13 b, indtil de har ret til en hel måneds kontanthjælp. Engangshjælpen ydes fra ansøgningstidspunktet, og indtil ansøgeren får udbetalt kontanthjælp.

Hjælpen kan højst udgøre 4.231 kr. For personer under 25 år, som bor hos en eller begge forældre, kan hjælpen højst udgøre 2.103 kr.

Det fremgår af § 13 b i aktivloven, at en person, der ønsker at modtage kontanthjælp, i almindelighed tidligst kan få udbetalt hjælp 1 måned efter den første henvendelse til kommunen.

3. Andre Principafgørelser

Gældende

Følgende Principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:

58-12 : En borger søgte den 27. juli 2010 om kontanthjælp, indtil hun i august 2010 fik dagpenge fra a-kassen. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at borgeren havde ret til kontanthjælp for perioden 27. til 31. juli 2010 og engangshjælp i august 2010 frem til modtagelse af dagpenge. Beskæftigelsesudvalget fandt videre, at engangshjælp ikke er betinget af, at der efterfølgende udbetales kontanthjælp. Vurderingen af, om der skulle udbetales engangshjælp, afhang af en konkret vurdering af ansøgerens behov for økonomisk hjælp.

189-11 : En borger havde ikke ret til engangshjælp, fordi hun havde rådighed over SU, der var udbetalt ved en fejl. Borgeren var tilkendt kontanthjælp med udbetaling i slutningen af måneden, men søgte om engangshjælp indtil hun fik udbetalt kontanthjælpen. Da hun havde modtaget SU for den samme måned, havde hun et forsørgelsesgrundlag, uanset at SU’en var udbetalt ved en fejl og senere skulle betales tilbage.

42-09 : Der kunne udbetales engangshjælp, selvom behovet for hjælp til forsørgelse skyldtes, at ansøger uden rimelig grund var udeblevet fra et tilbud om aktivering. Aktivlovens bestemmelse om engangshjælp var en konsekvens af, at kontanthjælpen var ændret fra forudbetalt til bagudbetalt kontanthjælp. Ansøger var uden midler til forsørgelse, og ansøger var startet i ny aktivering.

Kasserede

Følgende Principafgørelser er kasserede og gælder ikke længere:

A-6-04 : Praksis om beregning af engangshjælp er indarbejdet i denne Principafgørelse.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i NN’s sag om beregning af engangshjælp.

Resultatet er

• NN har ret til 2.475,83 kr. i engangshjælp for februar 2012, dog skal beløbet fratrækkes den hjælp, som kommunen har udbetalt til ham for februar 2012, og det beløb han havde, da han søgte om hjælp

• NN har ret til 3.206,90 kr. i engangshjælp for marts 2012

Vi er således kommet til samme resultat som Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen Y.

Der var enighed på mødet.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg finder, at NN har ret til 2.475,83 kr. i engangshjælp for februar 2012, dog skal beløbet fratrækkes den hjælp, som kommunen har udbetalt til ham, og det beløb han havde, da han søgte om hjælp.

Vi har lagt vægt på, at NN ikke har formue eller andre indtægter i perioden.

Vi finder endvidere, at NN har ret til 3.206,90 kr. i engangshjælp for marts 2012

Vi har lagt vægt på, at en borger, der får udbetalt engangshjælp i en hel kalendermåned, skal have udbetalt beløbet på 4.231 kr. (5.523 kr. i 2012), jf. aktivlovens § 25 a, stk. 2. Hvis en borger får udbetalt engangshjælp i mindre end en hel kalendermåned, skal beløbet nedsættes forholdsmæssigt.

Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at engangshjælp højst kan udgøre 4.231 kr., som kommunen skal udbetale, hvis betingelserne for engangshjælp er opfyldt, det vil sige, hvis borgeren vurderes at have økonomisk behov for engangshjælp. Vi har lagt vægt på, at det i sammenhæng med beløbets størrelse i lovbestemmelsen er anført, at der kan ydes op til 1 måneds engangshjælp, og at hjælpen kan ydes fra ansøgningstidspunktet, og indtil ansøgeren får udbetalt kontanthjælp, dvs. at hjælpen kan udbetales for mindre end en måned.

Vi har endvidere lagt vægt på, at hvor forarbejderne nævner, at kommunen har mulighed for at nedsætte beløbet på 4.231 kr., er denne mulighed knyttet til den situation, hvor ordningen med engangshjælp anvendes uhensigtsmæssigt, eller hvor der i øvrigt foreligger en ganske særlig situation.

Endelig har vi lagt vægt på, at der hverken i ordlyden af bestemmelsen om engangshjælp eller forarbejderne hertil er støtte for, at kommunen frit kan nedsætte størrelsen af engangshjælpen efter en konkret vurdering, når der ikke foreligger omgåelse eller andre særlige omstændigheder.

I den konkrete sag betyder det, at NN – der søgte om kontanthjælp den 17. februar 2012 – som udgangspunkt har ret til 2.475,83 kr. i engangshjælp for februar 2012 (5.523 kr. divideret med 29 dage ganget med 13 dage). Beløbet på 2.475,83 kr. skal dog fratrækkes den hjælp, som kommunen har udbetalt til NN. Beløbet på 2.475,83 kr. skal således fratrækkes udbetalt hjælp til husleje på 1.406,24 kr. og udbetalt engangshjælp på 500 kr., ligesom beløbet på 2.475,83 kr. skal fratrækkes det beløb på 101 kr., som NN havde, da han søgte om hjælp. NN har efter ovennævnte fradrag ret til 468,59 kr. i engangshjælp for februar 2012.

For så vidt angår marts 2012 har NN ret til 3.206,90 kr. i engangshjælp (5.523 kr. divideret med 31 dage ganget med 18 dage). De øvrige 13 dage af marts 2012 er NN’s forsørgelsesbehov dækket af den kontanthjælp, han fik udbetalt ved udgangen af februar 2012 for perioden 17. februar 2012 til 29. februar 2012.

A Kommune har anført, at engangshjælp ikke skal udbetales som en tabelydelse, men at der derimod skal træffes afgørelse om engangshjælp ud fra en konkret vurdering af, hvad borgeren reelt kan klare sig for, indtil borgeren får udbetalt kontanthjælp. Kommunen finder, at hvis engangshjælp skal udbetales som anført i nævnets afgørelse, medfører det, at engangshjælp udbetales som tabelydelse og ikke efter et skøn.

Vi henviser til begrundelsen for afgørelsen, hvoraf det fremgår, at det er vores vurdering, at kommunen ikke frit kan nedsætte beløbet på 4.231 kr., medmindre der foreligger omgåelse eller andre særlige omstændigheder.

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da Beskæftigelsesankenævnet traf afgørelse i sagen

• Beskæftigelsesankenævnets afgørelse af 16. august 2012

• Klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 27. august 2012

• Beskæftigelsesankenævnets genvurdering