Ankestyrelsens principafgørelse 120-13

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 1116 af 23. september 2013 - § 44, stk. 1

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har behandlet sagen for at afklare, hvornår kommunen skal træffe afgørelse om frakendelse af førtidspension efter § 44, stk. 1, i lov om social pension.

Det fremgår af § 44, stk. 1, i lov om social pension, at kommunen skal træffe afgørelse om frakendelse af førtidspension, hvis der er sket en væsentlig forbedring af arbejdsevnen, som medfører, at pensionisten vedvarende kan være selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. I den forbindelse træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om, hvorvidt pensionen skal bevares i indtil 3 måneder efter det tidspunkt, fra hvilket frakendelse efter 1. pkt. kan ske.

Det fremgår af § 43a, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at retten til førtidspension efter § 16 skal være hvilende.

Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at førtidspensionen inddrages i tilfælde, hvor pensionisten ikke medvirker til de nødvendige undersøgelser, jf. kapitel 3a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, optræning eller andre foranstaltninger, der må antages mere varigt at kunne forbedre arbejdsevnen væsentligt.

For pensioner tilkendt før den 1. januar 2003 gælder:

Efter § 44, stk. 1, kan pension tilkendt efter § 14, stk. 1-3, og invaliditetsydelse tilkendt efter § 21, stk. 1, ikke frakendes, og der kan ikke ske overflytning til en lavere pensionsform, jf. dog stk. 4 og 5.

Efter § 44a, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at retten til pension tilkendt efter § 14, stk. 1-3, gøres hvilende for pensionister under 60 år, hvis indtægten ved personligt arbejde forventes vedvarende at overstige det dobbelte af grundbeløbet, jf. dog § 15, stk. 3, og for pensionister, som anmoder herom.

3. Andre Principafgørelser

Kasserede

Følgende Principafgørelser er kasserede og gælder ikke længere:

Der er kommet nye regler på området.

P-6-02 : Afgørelse om frakendelse eller overflytning til anden pension kunne ikke træffes alene på grundlag af oplysninger om pensionistens hidtidige indkomstforhold. I vurderingen skulle desuden indgå oplysninger om ansøgerens helbredsmæssige forhold til belysning af, om arbejdsindtægten var vedvarende, herunder om der var grundlag for ændring af pensionsgraden eller tilkendelse af invaliditetsydelse. Principperne for vurderingen gælder stadig og er indarbejdet i denne Principafgørelse.

P-27-00 : Der var grundlag for at inddrage en forhøjet almindelig førtidspension, da pensionisten gennem flere år havde haft en stabil personlig arbejdsindtægt, der oversteg et beløb svarende til det dobbelte af grundbeløbet for enlige og mere end halvdelen af normallønnen for en person i lignende stilling.

P-6-00 : Der var ikke grundlag for at inddrage højeste førtidspension, da pensionistens ansættelsesforhold kun havde varet i 4 måneder. På dette tidspunkt kunne indtægten ikke anses for vedvarende at overstige det dobbelte af grundbeløbet for enlige. Derimod skulle pensionen gøres hvilende i 3 år fra det tidspunkt, hvor ansættelsen havde varet i et år. Principperne for vurderingen gælder stadig i forhold til, om en førtidspension før den 1. januar 2003 skal gøres hvilende.

P-19-89 : En kvindelig pensionist, der modtog forhøjet almindelig førtidspension, var fortsat berettiget hertil, selv om hendes arbejdsindtægt iberegnet tillæg for vagter og weekendarbejde, oversteg et beløb svarende til det dobbelte af grundbeløbet for enlige. Pensionisten arbejdede som lægesekretær på deltid.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der ikke var sket en sådan ændring i de helbredsmæssige og øvrige forhold, at der var grundlag for at inddrage pensionen. Erhvervsevnen var nedsat med mindst halvdelen, og arbejdsindkomsten oversteg ikke halvdelen af det normale indenfor den pågældendes fagområde, når der blev set bort fra tillæg for aften- og weekendarbejde.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i NNs sag om, hvornår kommunen skal træffe afgørelse om frakendelse af førtidspension efter § 44, stk. 1, i lov om social pension.

Resultatet er

• NN har også ret til førtidspension efter den 1. maj 2013

Vi er således kommet til samme resultat som Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen YY, men med en ændret begrundelse.

En mødedeltager var ikke enig i afgørelsen. Mødedeltageren mente, at NN har arbejdet i så stort et omfang, at hun reelt kunne forsørge sig selv uden pension. Det var først, da kommunen pressede hende, at hun holdt op med at arbejde. Hendes oplysninger om, hvor svært hun havde ved at klare arbejdet, kan ikke bekræftes af andre.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg finder, at NN også har ret til førtidspension efter den 1. maj 2013.

Hovedreglen er, at der ikke kan ske frakendelse af førtidspension. Ved tilkendelsen af førtidspensionen er det vurderet, at der er tale om en varig lidelse.

Vi finder efter en samlet konkret vurdering af oplysningerne i sagen, at kommunen ikke har tilstrækkelig godtgjort, at der er sket en væsentlig forbedring af NNs arbejdsevne, som medfører, at hun vedvarende kan være selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.

Vi er ikke enige med nævnet i, at det er en generel betingelse for frakendelse af pension, at der indhentes aktuelle lægelige oplysninger. Dette vil ofte være nødvendigt, men afgørelsen om frakendelse afhænger af en konkret vurdering af arbejdsevnen, som i visse tilfælde vil kunne være tilstrækkeligt belyst gennem pensionistens aktuelle beskæftigelse.

NN har over for kommunen nærmere forklaret om sin beskæftigelse som sygeplejerske. Hun har i den forbindelse oplyst om længerevarende sygefravær fra jobbet og tjenstlige samtaler med arbejdsgiver, da det ikke var holdbart, at der var så mange faste arbejdsopgaver, hun ikke kunne magte.

Vi har lagt NNs forklaring til grund.

Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at kommunen ikke har betvivlet disse oplysninger.

Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at NN opsagde og fratrådte sit arbejde som sygeplejerske pr. 1. november 2012, og at hun herefter alene har arbejdet mellem 8 og 14 timer om måneden.

Det forhold, at hun i perioden fra maj 2011 til november 2012 var ansat som sygeplejerske 24 timer om ugen, kan ikke føre til en ændret vurdering af sagen.

Vi har i den forbindelse lagt vægt på hendes oplysninger om, at hun reelt arbejdede omkring 18 timer om ugen.

Vi har endvidere lagt vægt på oplysningerne om, at hun havde flere tjenstlige samtaler med sin arbejdsgiver om at stoppe, da det ikke var holdbart, at der var så mange faste arbejdsopgaver, som hun ikke kunne magte.

Vi har desuden lagt vægt på oplysningerne om, at hun i ansættelsesperioden samlet var sygemeldt i ca. 2 måneder blandt andet pga. stress over sit arbejde, og at hun holdt mange ferieuger uden løn, da hun havde meget store problemer med at klare at arbejde så meget.

Vi har ligeledes lagt vægt på, at hun i oktober 2011 tilkendegav over for kommunen, at hun under ingen omstændigheder varigt og på sigt kunne klare at arbejde 20-24 timer om ugen, og at hun havde taget chancen med jobbet med henblik på at få sat timetallet ned, så det blev i overensstemmelse med det, hun magtede.

Endelig har vi lagt vægt på, at hun er tilkendt førtidspension på baggrund af diskusprolaps og hjernetumor, og at hun efter det oplyste i øvrigt lider af PTSD.

Kommunen skal træffe afgørelse om frakendelse af førtidspension, hvis der er sket en væsentlig forbedring af arbejdsevnen, som medfører, at pensionisten vedvarende kan være selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.

Kommunen skal i den forbindelse foretage en helt konkret helhedsvurdering af pensionistens arbejdsevne. Kommunen skal i den forbindelse konkret vurdere, om der er behov for indhentelse af aktuelle lægelige oplysninger.

Det er ikke en generel gyldighedsbetingelse for frakendelse af førtidspension, at der skal foreligge aktuelle lægelige oplysninger om borgerens helbredsmæssige forhold.

Kommunen har oplyst, at NN i 1½ år har arbejdet som sygeplejerske i en ordinær stilling og først opsagde jobbet, da kommunen varslede at ville frakende hende førtidspensionen.

Kommunen har endvidere oplyst, at nævnet stiller krav om indhentelse af lægelige oplysninger, som hverken fremgår af loven eller vejledningen hertil.

Endelig har kommunen oplyst, at borgeren ikke blev tilkendt førtidspension som følge af PTSD.

Kommunens oplysninger kan ikke føre til en ændret vurdering af sagen.

Vi henviser til begrundelsen for afgørelsen, hvoraf det fremgår, at det er vores vurdering, at det ikke kan lægges grund, at der er sket en væsentlig forbedring af NNs arbejdsevne, som medfører, at hun vedvarende kan være selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da Beskæftigelsesankenævnet traf afgørelse i sagen

• Beskæftigelsesankenævnets afgørelse af 4. april 2013

• Klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 24. april 2013

• Beskæftigelsesankenævnets genvurdering

• NNs e-mails af 22., 23. og 28. maj 2013, 4. juni 2013,

31. august 2013 samt 7. oktober 2013

• Kommunens brev af 3. juni 2013