Resumé:
Principafgørelsen fastslår
Kommunen kan udbetale kontanthjælp med tilbagebetalingspligt til en borger, der ejer en andels- eller ejerbolig, som ikke er borgerens bopæl. Andels- eller ejerboligen må forventes at kunne belånes eller sælges, således at borgeren i løbet af kortere tid bliver i stand til at tilbagebetale hjælpen. Kommunen kan også udbetale kontanthjælp med tilbagebetalingspligt i andre lignende situationer, for eksempel hvis borgeren har en realiserbar formue i form af et sommerhus, ferielejlighed eller lignende.
Det fremgår af § 93, stk. 1, i aktivloven, i hvilke situationer en kommune kan træffe afgørelse om, at udbetaling af kontanthjælp til en borger sker mod tilbagebetaling.
Ifølge nr. 4 i bestemmelsen kan kommunen træffe beslutning om udbetaling af kontanthjælp med tilbagebetalingspligt, når der på ansøgningstidspunktet foreligger forhold, der viser, at borgeren i løbet af kortere tid vil være i stand til at tilbagebetale hjælpen.
Ved vurderingen af om bestemmelsen i § 93, stk. 1, nr. 4, i aktivloven finder anvendelse, lægges der vægt på, om der er et formuekrav, der bevirker, at borgeren vil være i stand til at betale hjælpen tilbage inden for et kortere tidsrum.
Hvis borgeren bor i en andels- eller ejerbolig kan kommunen ikke forlange, at boligen sælges. Kun hvis der er en meget stor friværdi i ejendommen kan kommunen henvise borgeren til at optage lån i ejendommen. Det skal således være muligt for borgeren at blive boende i sin bolig.
Det beror på en konkret vurdering i hver enkelt sag, om borgeren kan betale kontanthjælpen tilbage i løbet af kortere tid.
Det forudsættes, at sagen er tilstrækkelig oplyst, og at borgerens forhold fremstår som afklarede. En hypotetisk fremtidig formue vil ikke kunne føre til krav om tilbagebetaling, ligesom det skal være afklaret, hvor lang tid, der vil kunne gå, inden udbetalingen.
Med hensyn til hvor længe kortere tid kan være, kan det som eksempel nævnes, at Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg i en tidligere afgørelse ud fra en konkret vurdering har fundet, at ¾ år kunne betragtes som kortere tid.