Ankestyrelsens principafgørelse 37-13

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012 - § 3 og § 4

Vi har behandlet sagen for at afklare, om en nordisk statsborger umiddelbart opfylder betingelserne for kontanthjælp, når han tager ophold i Danmark og kommer fra offentlig forsørgelse i hjemlandet.

Lov om aktiv socialpolitik § 3, stk. 1 fastslår, at enhver, der opholder sig lovligt her i landet, har ret til hjælp efter denne lov.

Det fremgår af § 4, at der ved aftale med andre stater eller internationale organisationer kan gives personer, der ikke er danske statsborgere, ret til vedvarende hjælp til forsørgelse under ophold her i landet.

Danmark har indgået en sådan aftale i form af bekendtgørelse nr. 150 af 21. november 1996 af Nordisk Konvention af 14. juni 1994 om Social Bistand og Sociale Tjenester.

Det fremgår af Nordisk Konvention, artikel 4, at nordiske statsborgere er ligestillede:

”Ved anvendelsen af den lovgivning i et nordisk land, som konventionen omfatter, ligestilles statsborgere i et andet nordisk land, der har lovligt midlertidigt ophold eller lovlig bopæl i landet, med landets egne statsborgere. ”

Endvidere fremgår det af Nordisk Konvention, artikel 6, om Social bistand og sociale tjenester under midlertidigt ophold i et andet nordisk land, at en person, som er omfattet af konventionen, og som under lovligt midlertidigt ophold i et nordisk land får et umiddelbart behov for social bistand og sociale tjenester, skal fra opholdslandet modtage en sådan bistand efter landets lovgivning, som behovet for hjælp tilsiger.

Efter § 3, stk. 5, 1. pkt. i aktivloven kan personer, der er omfattet af den nordiske konvention om social bistand og sociale tjenester, ikke hjemsendes, hvis de lovligt har boet her i landet i mere end de sidste 3 år.

Artikel 7 i den nordiske konvention, handler om beskyttelse imod hjemsendelse:

En nordisk statsborger kan ikke hjemsendes på grund af vedkommendes behov for social bistand såfremt hans familieforhold, tilknytning til bopælslandet eller omstændighederne i øvrigt taler for at han bør forblive der, og i alle tilfælde ikke såfremt han i de sidste 3 år har haft lovlig bopæl i landet.

3. Andre Principafgørelser

Gældende

Følgende Principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:

74-11 og 75-11 : En kommune skal, når en borger søger om kontanthjælp, vurdere, om borgeren på ansøgningstidspunktet har været ude for ændringer i sine forhold, der bevirker, at han ikke kan skaffe det nødvendige til forsørgelsen.

A-24-06 : En nordisk statsborger, der havde lovligt ophold i Danmark, og på ansøgningstidspunktet havde været ude for en social begivenhed, havde ret til kontanthjælp, hvis hun opfyldte de øvrige betingelser for at være berettiget til kontanthjælp, idet hun var omfattet af nordisk konvention om social bistand og sociale tjenester.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i NNs sag, om en nordisk statsborger umiddelbart opfylder betingelserne for kontanthjælp, når han tager ophold i Danmark og kommer fra offentlig forsørgelse i hjemlandet.

Resultatet er

· NN har ret til kontanthjælp på lige fod med en dansk statsborger, hvis han opfylder betingelserne for at få kontanthjælp

· Vi hjemviser sagen til ny behandling og afgørelse i kommunen

Det betyder, at A Kommune skal tage konkret stilling til, om NN opfylder aktivlovens almindelige betingelser for at få kontanthjælp, herunder om han har været ude for ændringer i sine forhold (en social begivenhed).

Vi er således kommet til samme resultat som Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen Y, men med en ændret begrundelse for afgørelsen om hjemvisning.

Der var enighed på mødet.

Som nordisk statsborger med bopæl i Danmark er NN ligestillet med en dansk statsborger, når han søger om kontanthjælp i Danmark.

Det betyder, at kommunen konkret skal tage stilling til, om han opfylder de almindelige betingelser i aktivloven for at få kontanthjælp.

Det fremgår af aktivlovens § 3, stk. 1, at enhver, der opholder sig lovligt her i landet, har ret til hjælp efter aktivloven.

En svensk statsborger med bopæl i Danmark har mulighed for at få hjælp til forsørgelse, idet han er omfattet af Nordisk konvention om social bistand og sociale tjenester, artikel 4.

Denne bestemmelse ligestiller nordiske statsborgere:

”Ved anvendelsen af den lovgivning i et nordisk land, som konventionen omfatter, ligestilles statsborgere i et andet nordisk land, der har lovligt midlertidigt ophold eller lovlig bopæl i landet, med landets egne statsborgere. ”

For at en nordisk statsborger kan få ret til kontanthjælp, skal han på ansøgningstidspunktet opfylde de almindelige betingelser for kontanthjælp. Det betyder blandt andet, at han skal have været ude for ændringer i sine forhold, der bevirker, at han ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin forsørgelse. Vi hjemviser sagen til kommunen til vurdering af, om han faktisk opfylder denne betingelse.

Da en nordisk statsborger i Danmark er ligestillet med en dansk statsborger, behøver ændringerne ikke at være udløst i Danmark. Dog skal ændringerne stadig have betydning på det tidspunkt, hvor han søger om kontanthjælp i Danmark.

At vælge at flytte til Danmark er ikke i sig selv en ændring (en social begivenhed), der giver ret til kontanthjælp.

Der er ikke tilstrækkelige oplysninger i sagen til, at vi kan vurdere, om NN opfylder betingelsen om ændringer i forholdene på ansøgningstidspunktet.

Vi har lagt til grund, at NN er svensk statsborger. Vi har endvidere lagt til grund, at han har lovligt ophold og bopæl i Danmark, idet han har fremvist en lejekontrakt på en lejlighed i Danmark.

NN oplyser, at han er blevet løsladt fra fængsel i Sverige. Men han flytter først til Danmark seks uger efter løsladelsen. Ansøger siger selv, at han ikke har haft indtægter de sidste tre måneder forud for ansøgningen om kontanthjælp, og at han har lånt penge til indskud.

For at kunne vurdere, om en nordisk statsborger opfylder betingelserne for at få kontanthjælp i Danmark, skal den danske kommune eventuelt indhente dokumentation fra ansøgers tidligere hjemkommune i hjemlandet, herunder indhente oplysninger om hans økonomiske forhold i hjemlandet.

Vi bemærker, at der er særlige betingelser i aktivlovens § 4 for at udlændinge kan få vedvarende hjælp til forsørgelse. Hjælp til forsørgelse anses imidlertid først for vedvarende, hvis den er ydet i mere end ½ år eller må påregnes at ville vare mere end ½ år. Hvis det er tilfældet, skal Udlændingeservice afgøre, om udlændingen skal hjemsendes.

A Kommune mener, at NN ikke er omfattet af den nordiske konvention, fordi han ikke tidligere har haft tilknytning til Danmark, og han var arbejdsløs i sit hjemland forud for indrejsen til Danmark.

Vi bemærker, at det ikke fremgår af den nordiske konvention, at den ovennævnte situation skulle udelukke en nordisk statsborger fra at være ligestillet med en dansk statsborger i Danmark.

Den nordiske statsborgers forhold op til ansøgningen om kontanthjælp i Danmark kan derimod have betydning for, om han er berettiget til kontanthjælp efter de almindelige betingelser for at få kontanthjælp.

Disse betingelser er blandt andet, at ansøger skal have været ude for ændringer i sine forhold, der har bevirket, at han ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin forsørgelse; at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser, og at han stiller sig til rådighed for det danske arbejdsmarked.

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

· De oplysninger, som forelå da Beskæftigelsesankenævnet traf afgørelse i sagen

· Beskæftigelsesankenævnets afgørelse af 8. december 2011

· Klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af 9. december 2011

· Beskæftigelsesankenævnets genvurdering