Resumé:
Principafgørelsen fastslår
Perioden med ret til barselsfravær forlænges med den tid, som barnet har været indlagt på hospitalet inden for de første 46 uger efter fødslen. Behandling i hjemmet kan ikke sidestilles med indlæggelse på hospitalet.
I barsellovens forstand anses et barn ikke længere for indlagt på hospitalet, hvis det er hjemsendt til behandling i hjemmet. Det er i den forbindelse uden betydning, om barnet lægefagligt vil kunne anses for fortsat at være indlagt i hospitalets regi. Det afgørende er, at barnet ikke længere har ophold på hospitalet under indlæggelsen, men har ophold i hjemmet.
I den konkrete sag kunne den periode, hvor barnet var udskrevet fra hospitalet og hjemsendt på Tidligt Hjemme Ophold i umiddelbar forlængelse af hospitalsopholdet, ikke begrunde yderligere forlængelse af fraværsretten. Det udskrivende hospital oplyste, at barn og familie efter både en læge- og sygeplejefaglig vurdering var fundet klar til udskrivning, når de blev hjemsendt på Tidligt Hjemme Ophold, og at efterfølgende kontroller foregik på ambulant basis både i hjemmet og på hospitalet efter behov.
Den omstændighed, at indlæggelsen på hospitalet skyldtes, at barnet var født for tidligt, havde i sig selv ikke betydning for, hvilken periode fraværsretten blev forlænget med.
Det kan ikke begrunde en anden afgørelse, at tilbuddet om Tidligt Hjemme Ophold ikke er fuldstændigt ensartet på de hospitaler, der giver familier med for tidligt fødte børn tilbuddet.