Reglerne om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste findes i serviceloven § 42, og i bekendtgørelse nr. 649 af 25. juni 2012, om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom.
Serviceloven § 42, stk. 3, fastslår, at hjælpen til dækning af tabt arbejdsfortjeneste skal fastsættes på baggrund af den tidligere bruttoindtægt.
Det fremgår af § 8, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelsen, om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom, at den tidligere bruttoindtægt fastsættes ud fra den seneste lønindtægt, som vedkommende har haft inden modtagelse af tabt arbejdsfortjeneste.
Af punkt 211, i vejledning nr. 57 af 8. august 2011, om ændring af vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier (Vejledning nr. 3 til serviceloven) fremgår, om fastsættelse af den tidligere bruttoindtægt, at hvis borgeren, der skal have udmålt tabt arbejdsfortjeneste, er lønmodtager, fastsættes den tidligere bruttoindtægt ud fra den seneste lønindtægt, som pågældende har haft inden modtagelsen af tabt arbejdsfortjeneste.
3.
Andre Principafgørelser
Gældende
C-4-03
, hvoraf det fremgår, at selvom en lønindtægt lå flere år tilbage, og ophøret med dette arbejde ikke var forårsaget af, at kvinden havde fået et handicappet barn og nødvendigheden af at passe barnet i hjemmet, så var det kvindens seneste dokumenterede arbejdsindtægt, der skulle lægges til grund ved beregningen af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Dette betød, at det var kvindens løn for 1994, der skulle danne grundlag for beregningen af tabt arbejdsfortjeneste, da kvinden ansøgte herom i 2001.
C-19-05
, hvor Ankestyrelsen fandt, at kompensationen for tabt arbejdsfortjeneste skulle udregnes med udgangspunkt i den seneste lønindtægt, som ansøger havde inden overgangen til at modtage tabt arbejdsfortjeneste. Det oprindelige beregningsgrundlag kunne således ikke ændres, da udbetalingen af tabt arbejdsfortjeneste for ansøgers vedkommende fortsat skulle ske på grundlag af de samme helbredsmæssige årsager hos hendes datter, som lå til grund for den oprindelige udbetaling.
97-11
, hvor Ankestyrelsen fastslog, at en mor havde ret til dækning af tabt arbejdsfortjeneste på baggrund af et nyt beregningsgrundlag, idet der var tale om et afbrudt og nyt forløb. Såfremt der ikke havde været tale om et afbrudt og nyt forløb, men en løbende bevilling, skulle beregningsgrundlaget have taget udgangspunkt i ansøgers lønindtægt fra hun første gang modtog tabt arbejdsfortjeneste og ikke i lønindtægten på ansøgningstidspunktet, hvor lønindtægten er højere. Ankestyrelsen fastslog videre med Principafgørelsen, at vurderingen af, om det tidligere beregningsgrundlag skulle anvendes, eller om der skulle bruges et nyt beregningsgrundlag, ikke skulle bero på en tidsmæssig vurdering, men på en vurdering af, om der var tale om et afbrudt og nyt forløb.
I Principafgørelse O-4-99 og 169-10 kan ses eksempler på situationer, hvor hjælpen til dækning af tabt arbejdsfortjeneste skal beregnes på baggrund af niveauet for kontanthjælp.