Lovligt ophold:
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at du må anses for at have lovligt ophold i Danmark efter aktivloven, uanset at din opholdstilladelse er bortfaldet som følge af behandlingsdom med efterfølgende udvisning.
Vi har lagt vægt på, at du ikke kan udrejse af Danmark, før du har udstået din behandlingsdom, og at du dermed må anses for at have ret til at opholde dig her i landet uden tilladelse indtil dette tidspunkt.
Vi lægger til grund for sagen, at du er polsk statsborger, og at du dermed har ret til vedvarende hjælp til forsørgelse efter aktivloven.
Det følger af reglerne, at det er en betingelse for ret til kontanthjælp, at man har lovligt ophold i Danmark. For at få vedvarende hjælp til forsørgelse skal man 1) være dansk statsborger, 2) være statsborger i en EU/EØS-medlemsstat eller familiemedlem til en sådan og være berettiget til ophold efter fællesskabsretlige regler eller 3) være omfattet af en aftale efter § 4.
Ret til udbetaling af og fradrag i kontanthjælpen:
Uanset at du som følge af indlæggelsen ikke skal afholde udgifter til kost og logi, er det vores opfattelse, at hele dit forsørgelsesbehov ikke derved kan anses for dækket igennem andre ydelser. Vi finder derfor, at du har ret til udbetaling af kontanthjælp.
Vi finder imidlertid, at der skal ske fradrag i din kontanthjælp for værdien af kost og bolig, da du ikke selv skal afholde disse udgifter af kontanthjælpen under din indlæggelse.
Det afgørende er, at du som følge af indlæggelsen ikke har udgifter til kost og bolig.
Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at du er dømt til behandling på et psykiatrisk hospital, og at du dermed er tvunget til at bo og opholde dig der, indtil du bliver udskrevet.
Vi har videre lagt vægt på, at du har været indlagt siden marts 2010, og at du således har været indlagt i mere end 3 måneder.
Vi har endvidere lagt vægt på, at du efter det oplyste ikke har haft egen bolig siden 1. august 2011. Du har således ikke udgifter til husleje, som du skal afholde af kontanthjælpen.
Ud fra en formålsfortolkning af aktivlovens § 33, stk. 1, nr. 6, finder vi, at bestemmelsen også må anses for at omfatte boligudgifter.
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at hensynet bag fradragsreglen er at undgå situationer med dobbeltforsørgelse, sådan at borgeren ikke kan få dækket det samme behov gennem flere offentlige ydelser.
Det fremgår også af forarbejderne, at bestemmelsen bygger på betragtningen om, at kontanthjælpen er det underste sikkerhedsnet, der alene træder i funktion, i det omfang en person ikke ad anden vej kan skaffe det nødvendige til sit underhold, og at det deraf følger, at alle andre ydelser, en kontanthjælpsmodtager har til rådighed, fratrækkes i kontanthjælpen.
Vi finder ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens skønsmæssige ansættelse af værdien af de sparede udgifter til kost og bolig (fradragsbeløbet).
Det følger af reglerne, at det er en betingelse for at få kontanthjælp, at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser.
Det følger også af reglerne, at der som udgangspunkt ikke foretages fradrag i hjælpen for værdien af kost m.v. under indlæggelse på sygehus eller lignende behandlingsinstitutioner, medmindre sygehusopholdet har varet i mere end 3 måneder. I dette tilfælde kan der foretages fradrag svarende til den besparelse, der er en følge af indlæggelsen.
