Ankestyrelsens principafgørelse 29-13

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 810 af 19. juli 2012 - § 42

Ankestyrelsen har behandlet 2 sager om tabt arbejdsfortjeneste til forældre med børn, der er i diabetesbehandling med insulinpumpe.

Den første sag blev behandlet for at afklare, om der kan gives tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42 i en kortere periode, når et barn er blevet udskrevet fra hospitalet efter at have fået indopereret en insulinpumpe til behandling af diabetes, og der er behov for en indkørings- og optimeringsperiode af behandlingen. Den konkrete afgørelse i sagen kan læses nedenfor.

Den anden sag behandlede Ankestyrelsen for at afklare, om der i en kortere periode kan gives tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42 i forbindelse med indkøring ved skolestart for et barn med diabetes og insulinpumpe. Den konkrete afgørelse i sagen bliver ikke offentliggjort.

Lov om social service § 42 fastslår, at kommunen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer det.

3. Andre Principafgørelser

Gældende

Følgende Principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:

C-11-03 Ankestyrelsen fandt, at det i henhold til sektoransvarlighedsprincippet påhviler folkeskolen at yde støtte til børn i skole og skolefritidsordning. Ankestyrelsen fandt imidlertid, at et forældrepar, på baggrund af en konkret vurdering af sønnens lidelse og nødvendigheden af deres lejlighedsvise tilstedeværelse i særlige tilfælde, eventuelt kunne være berettiget til at få hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Det var herved forudsat, at det var udelukket at opfylde det lejlighedsvise konkrete behov ved personalet i skole og skolefritidsordning, og at hjælpen ikke var nødvendiggjort på grund af manglende ressourcer og/eller personale i skole og skolefritidsordning. Ankestyrelsen lagde vægt på, at der kan ydes hjælp til tabt arbejdsfortjeneste såfremt det er en nødvendig følge af barnets nedsatte funktionsevne at barnet passes i hjemmet og at det er mest hensigtsmæssigt at der er moderen eller faderen der passer det.

78-11 Der kunne ikke ydes hjælp efter serviceloven til aflastning i form af ansættelse af hjælpere til pasning af et barn under indlæggelse på et sygehus. Barnet havde behov for støtte under indlæggelse til operation for medfødte hjerte- og hjernelidelser. Ankestyrelsen lagde vægt på princippet om sektoransvarlighed, hvorefter en myndighed eller et hospital som hovedregel er ansvarlig for, at de ydelser, der leveres af myndigheden eller hospitalet, kan modtages af borgerne. Det betød, at dækningen af det plejebehov, som var forudsætningen for, at barnet kunne behandles for sine lidelser på hospitalet, ikke var et kommunalt ansvar, men som udgangspunkt var sundhedssektorens eller hospitalets ansvar.

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i jeres sag om tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med omlægningen af jeres søns diabetesbehandling.

Vi har behandlet sagen for at afklare, om der kan gives tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42, i en kortere periode, når et barn er blevet udskrevet fra hospitalet efter at have fået indopereret en insulinpumpe til behandling af diabetes, og der er behov for en indkørings- og optimeringsperiode af behandlingen.

Resultatet er

• A Kommune skal yde jer hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i indkøringsperioden, hvor jeres søn starter i skole igen, efter indlæggelse på hospitalet og overgang til insulin-pumpebehandling

Det betyder, at én af jer som forældre er berettiget til at modtage kompensation for tabt arbejdsfortjeneste i den nævnte periode.

Vi ændrer således afgørelsen fra Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen Y.

Vi skal bede A Kommune om at foretage en beregning af hjælpen til dækning af tabt arbejdsfortjeneste med henblik på udbetaling heraf.

A Kommune vil kontakte jer.

Der var enighed på mødet.

Ankestyrelsen finder, at der i forbindelse med jeres sag om tabt arbejdsfortjeneste er tale om et særligt tilfælde, der berettiger til at få hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

Vi har lagt til grund, at jeres søn har insulinkrævende diabetes og derfor er omfattet af personkredsen i § 42, således at I som forældre er berettigede til hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, da betingelserne i øvrigt findes at være opfyldt.

Vi har lagt vægt på, at det er en nødvendig konsekvens af sønnens diabeteslidelse, at det er en af jer, der som forældre, er med ham på skolen i den første indkøringsperiode og at det samtidig er mest hensigtsmæssigt, at I er til stede på skolen dels for at støtte jeres søn og dels for at lære skolen de nye behandlingsprincipper.

Vi finder, at I er berettigede til at få hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i indkøringsperioden, idet der er tale om en så specifik helbreds- og behandlingsmæssige opgave i forhold til jeres søn, at denne opgave ikke kan anses for at være omfattet af sektoransvaret.

Vi har lagt vægt på, at der i den første indkøringsperiode synes at være tale om en opgave, der rækker videre og indebærer et ansvar, som det ikke kan pålægges skolen at overtage.

Det er indgået i vurderingen heraf, at insulinpumpeterapi er beskrevet af region Y som værende en kompliceret og potentielt risikofyldt terapi, som dog korrekt håndteret øger kvaliteten af behandlingen og giver en bedre livskvalitet for patienterne. Det er i den forbindelse afgørende, at familien bliver oplært i den nødvendige teknik og bliver fortrolig med pumpen, og at en af forældrene efter udskrivelsen fra hospitalet har mulighed for at kontrollere barnets behandling meget tæt, da der ellers kan opstå betydelig risiko for fejlbehandling, der kan medføre akutte indlæggelser og i værste fald fatale følger.

En sådan opgave kan derfor ikke anses for at være omfattet af det område, som folkeskolen skal yde støtte til.

Når den første indkøringsperiode er overstået vil det i henhold til sektoransvarlighedsprincippet påhvile folkeskolen at varetage omsorgen for jeres søn, og herunder yde den fornødne støtte i forhold til sønnens insulinpumpebehandling.

Der vil alene kunne ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til én af jer i indkøringsperioden.

Vi har lagt vægt på, at det ikke findes påkrævet, at I begge er til stede på skolen samtidigt i indkøringsperioden.

I har anført, at sagen er principiel, idet der er forskel i retsopfattelsen både lokalt og regionalt.

I er bekendt med, at andre forældre har modtaget tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med omlægning af diabetesbehandling til brug af insulinpumpe, og fremhæver, at regionshospitalet netop påpeger vigtigheden af forældrenes deltagelse i omlægningen af diabetesbehandlingen.

I oplyser, at der er tale om et tæt samarbejde mellem speciallæge og diabetespatient, og at I som forældre må overtage jeres barns del af behandleransvaret. I oplyser, at insulinpumpen hjælper til at få blodsukkeret til at ligge stabilt, idet pumpen afgiver ganske små mængder insulin mange gange i løbet af dagen efter nærmere programmering. I de første 3 uger efter indlæggelsen er det nødvendigt at følge insulinbehovet meget tæt døgnets 24 timer. Pumpen skal justeres flere gange i løbet af døgnet og det er afgørende, at dette foregår i patientens daglige miljø.

Endelig anfører I, at skolen ikke vil kunne stille med medicinsk vidende personale til indstilling af diabetespumpen og at alternativet hertil er en 3 ugers indlæggelse, hvor en diabeteskyndig sygeplejerske ville skulle følge barnet i skoletiden.

Vi bemærker, at oplysningerne er indgået i vurderingen af sagen. Vi henviser til begrundelsen for afgørelsen.

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• de oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen

• nævnets afgørelse af 29. september 2011

• klagen til Ankestyrelsen af 25. oktober 2011

• nævnets genvurdering af 26. oktober 2011

• brev af 21. november 2011 fra Xhospitalet

Kommunen har bevilget tabt arbejdsfortjeneste til begge forældre i forbindelse med introduktion til pumpebehandling den 8. februar 2011 og ved sønnens indlæggelse den 22. februar 2011. Herudover har moderen fået bevilget tabt arbejdsfortjeneste under indlæggelsen den 23. – 25. februar 2011.

Kommunen har givet afslag på tabt arbejdsfortjeneste i de 2 uger efter indlæggelsen, hvor det ifølge ansøgningen er nødvendigt, at én af forældrene er hjemme, dels for at støtte sønnen og dels for at lære skolen de nye behandlingsprincipper.

Nævnet stadfæster kommunens afslag på tabt arbejdsfortjeneste i 14 dage i forbindelse med sønnens tilbagevenden til skole efter overgang til pumpebehandling.

Nævnet har vurderet, at det ikke er en nødvendig konsekvens af barnets diabeteslidelse, at en af forældrene skal være til rådighed på skolen i 14 dage med henblik på at støtte sønnen og rådgive lærerne om den nye behandlingsform.

Nævnet har lagt vægt på, at sektoransvarlighedsprincippet indebærer, at det er skolen, der er ansvarlig for tiltag i skoleregi, herunder ansvarlig for at sikre, at skolens lærere kan støtte sønnen og håndtere hans lidelse og tegn på symptomer på en tilstrækkelig måde. Nævnet har bemærket, at det fremgår af regionshospitalets udtalelse, at hospitalet er parat til at undervise lærerne i at betjene insulinpumpen.

Nævnet bemærker videre, at de har været opmærksomme på Principafgørelse C-11-03, hvor Ankestyrelsen fandt, at det i henhold til sektoransvarlighedsprincippet påhviler folkeskolen at yde støtte til børn i skole og skolefritidsordning. Ankestyrelsen fandt imidlertid, at et forældrepar, på baggrund af en konkret vurdering af sønnens lidelse og nødvendigheden af deres lejlighedsvise tilstedeværelse i særlige tilfælde, eventuelt kunne være berettiget til at få hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Det var herved forudsat, at det var udelukket at opfylde det lejlighedsvise konkrete behov ved personalet i skole og skolefritidsordning, og at hjælpen ikke var nødvendiggjort på grund af manglende ressourcer og/eller personale i skole og skolefritidsordning.

Nævnet finder, at der i den konkrete sag ikke er tale om et særligt tilfælde, der kræver forældrenes tilstedeværelse på skolen. Nævnet finder, at det er skolen, der har ansvaret for, at lærere og pædagoger har den fornødne viden om barnets lidelse, og kan give ham den fornødne støtte, når han starter op i skole igen.

I har klaget over nævnets afgørelse.