Ankestyrelsen finder, at I ikke har sandsynliggjorte nødvendige merudgifter til kost som konsekvens af N1 og N2´s nedsatte funktionsevne.
Vi lægger til grund, at N1 og N2s spiser almindelige madvarer, og at der ikke er oplysninger om, at de spiser mere end andre børn.
Det er oplyst, at N1 får cirka 6 forskellige retter med i skole, og at det ofte er ris og kartoffelmos med varierende sauce, som er blendet med diverse grøntsager. Derudover spiser han frikadeller, kødboller, fiskefrikadeller og medisterpølse, og han tilbydes grøntsager og frugt 2 gange om dagen. N1 drikker ikke vand, og har derfor en juicebrik eller saftevandsbrik med til sin frokost
Det er endvidere oplyst, at N1 kan synke sin mad, men den må gives i blendet/flydende form mange gange om dagen og med meget stor fokus på ernæringsindholdet.
For så vidt angår N2 fremgår, at han kan spise rå grøntsager og frugt. Derudover har han igennem års træning lært at spise rugbrød med pålæg, fiskefrikadeller, frikadeller og kartofler i ovnen. Han kan primært holde ud at spise mad, der knaser.
Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at det forhold, at maden skal serveres på en særlig måde, og N1 og N2 skal støttes og hjælpes til at spise, efter vores opfattelse ikke medfører, at der er nødvendige merudgifter til kosten.
Der kan være ekstra arbejde forbundet med tilberedning af måltiderne. Dette kan dog ikke begrunde, at udgifterne til selve kosten skal dækkes efter reglerne om merudgifter.
Vi henviser i den forbindelse, at det følger af servicelovens § 41, at det er en forudsætning for dækning af merudgifter, at udgifterne er nødvendige og en konsekvens af barnets nedsatte funktionsevne. Det er derfor kun de udgifter, som familien ikke ville have haft, hvis barnet ikke havde haft en nedsat funktionsevne, der kan dækkes som en merudgift.
