Ankestyrelsens principafgørelse 77-14

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr. 1019 af 23. september 2014 § 9c, stk. 4

Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt for at afklare, om der er ret til refusion efter § 9c, stk. 4, når borgeren ikke opfylder betingelserne for visitation til den konkrete boform i fraflytningskommunen.

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 9c, stk. 4, fastslår, at opholdskommunen har ret til refusion, når en person flytter til et tilsvarende tilbud i en anden kommune efter

1) § 108, stk. 2, og § 192 i lov om social service,

2) § 58 a i lov om almene boliger m.v. eller

3) lov om friplejeboliger.

Efter lov om social service § 108, stk. 2, har personer, som modtager tilbud efter stk. 1, og som ønsker at flytte til en anden kommune, ret til et tilsvarende tilbud i en anden kommune. Det er en forudsætning, at den pågældende opfylder betingelserne for at blive optaget i både fraflytningskommunen og tilflytningskommunen.

3. Andre principafgørelser

Gældende

Følgende principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:

79-12: Stedlig inkompetence hos en kommune medførte ikke, at en afgørelse om anbringelse af et barn var ugyldig. Ankestyrelsen lagde vægt på, at anbringelsen af barnet var en begunstigende forvaltningsakt.

Den stedlige inkompetence hos kommunen, der i kraft af anbringelsen var blevet barnets opholdskommune, medførte dog, at kommunen ikke havde ret til at få refusion fra forældremyndighedsindehaverens opholdskommune.

Ankestyrelsen vurderede, at en opholdskommunes ret til refusion efter retssikkerhedslovens regel om passivitet forudsætter, at kommunen også forud for afgørelsen var opholdskommune og således havde kompetence til at handle.

Afgørelsen præciserer, at refusion forudsætter, at udgiften er opstået som følge af en afgørelse fra den kompetente myndighed.

Kasserede

Følgende principafgørelser er kasserede og gælder ikke længere:

98-09: historisk, gælder ikke længere. Praksis er indarbejdet i denne principafgørelse.

Ankestyrelsen har ikke andre principafgørelser på området.

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i sagen om, hvorvidt der er ret til refusion efter § 9c, stk. 4, når borgeren ikke opfylder betingelserne for visitation til den konkrete boform i fraflytningskommunen

Resultatet er

• der er ikke ret til refusion for udgifterne, der er nævnt i retssikkerhedslovens § 9c, stk. 1

Det betyder, at A Kommune må afholde udgifterne.

Vi er således kommet til samme resultat som B Kommune.

Der var enighed på mødet.

Det er en forudsætning for at få refusion efter § 9c at en af betingelserne i bestemmelsen er opfyldt.

Sagen opfylder ikke betingelsen i § 9c, stk. 4, fordi B Kommune ikke har visiteret borgeren til ophold i en plejebolig. Der er således ikke tale om, at borgeren ved indflytning har udnyttet sin ret til frit valg mellem ligestillede tilbud.

Sagen opfylder heller ikke retssikkerhedslovens § 9c, stk. 2, fordi B Kommune ikke som myndighed har været medvirkende til, at borgeren fik ophold i plejeboligen.

Vi har lagt vægt på, at B Kommune som opholdskommune udarbejdede matchningsskema og i overensstemmelse med borgerens ønske og reglerne om frit valg formidlede dette til A by, men at det var A Kommune, der traf afgørelse om, at borgeren kunne flytte til plejeboligen.

Efter indflytningen i plejeboligen var både handle- og betalings-forpligtelsen for NN overgået til A Kommune.

A Kommune har fastholdt, at der er ret til refusion, idet det frie boligvalg efter kommunens opfattelse gælder mellem alle relevante botilbud. Kommunen henviser yderligere til principafgørelse 98-09.

Vi bemærker, at hjælpen skal ydes i overensstemmelse med borgerens behov, og at en borger, der er omfattet af personkredsen i servicelovens § 108 ikke kan antages at kunne kompenseres ved en plejebolig.

Vi er opmærksomme på at principafgørelsen kan misforstås og vil sørge for at ophæve den.

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da B Kommune traf afgørelse i sagen

• B Kommunes afgørelse af 6. september 2013

• Klagen til Ankestyrelsen af 24. september 2013

• B Kommunes genvurdering

Det fremgår af sagen, at B Kommune har visiteret NN til optagelse i et botilbud efter servicelovens § 108, og at han havde ønske om at flytte til A by. Af matchningsskemaet fremgår, at han ved siden af sit behov for personlig og praktisk hjælp og pleje også havde brug for socialt at blive støttet, så han ikke faldt tilbage i sit alkohol- og spillemisbrug.

På baggrund af henvendelsen traf A Kommune afgørelse om at optage NN i en plejebolig.

Af journal dateret 7. august 2013 fremgår, at NNs alkoholforbrug var steget markant siden indflytningen. Der er ingen oplysninger om hvilken socialpædagogisk støtte, der blev ydet under opholdet.

På baggrund af sagens oplysninger afviste B Kommune at yde refusion efter § 9c, stk. 4.

Kommunen har begrundet afgørelsen med, at der ikke er visiteret til et botilbud, som han ville være berettiget til i B Kommune.

A Kommune har klaget over afgørelsen.

I klagen til Ankestyrelsen er det anført, at der er ret til refusion, idet det frie boligvalg efter kommunens opfattelse gælder mellem alle relevante botilbud. Kommunen henviser yderligere til principafgørelse 98-09. Det understreges, at det konkrete tilbud efter A Kommunes opfattelse er mindst lige så egnet som det han flyttede fra i B by og at han er tilbudt hjælp og støtte svarende til hans behov.

I klagen bemærkes det yderligere, at situationen efter A Kommunes opfattelse er omfattet af retssikkerhedslovens § 9, stk. 7 og at B Kommune derfor er rette handlekommune.

B Kommune har i genvurdering anført, at kommunen ikke er enig i A Kommunes vurderinger, hverken med hensyn til handleforpligtelse eller frit valg.