Ankestyrelsens principafgørelse 16-14

01-01-2014
Arbejdsskadeloven Arbejdets forhold Arbejdsskade Ildebefindende Private forhold Gældende Arbejdsskade

Resumé:

Principafgørelsen fastslår

Personskader, der sker på arbejdet og under arbejdets forhold, er som udgangspunkt omfattet af arbejdsskadeloven.

Når personskaden er forårsaget af et ildebefindende eller sygdomsanfald, der ikke skyldes arbejdet eller arbejdets forhold, er personskaden ikke omfattet af loven.

Dette gælder dog ikke, hvis det indtrufne ildebefindende eller sygdomsanfald får alvorligere følger som følge af arbejdet eller forholdene på arbejdspladsen. I sådanne tilfælde vil personskaden i form af den alvorligere følge være omfattet af loven. Det er således et krav, at der skal være en skadefølge, der kun kan være indtrådt på grund af ildebefindendet eller sygdomsanfaldet på arbejdspladsen.

Arbejdsgiverens ansvar

Det følger af lovens formål, at alle skader, der sker på arbejdspladsen, som udgangspunkt er arbejdsgivers risiko. Sikringspligten gælder, selvom arbejdsgiveren ikke har handlet ansvarspådragende.

Arbejdsgiverens sikringspligt betyder, at personskaden som hovedregel er omfattet af loven i henhold til § 5, hvis det kan bevises, at personskaden sker, mens den tilskadekomne udfører arbejde for arbejdsgiveren eller under de forhold, arbejdet er foregået.

Arbejdsgiverens sikringspligt betyder således, at personskaden er omfattet af loven. Men det er fortsat et krav, at lovens betingelser for en ulykke er opfyldt, førend personskaden kan anerkendes som arbejdsskade.

Hvornår kan et ildebefindende eller sygdomsanfald være omfattet af loven?

Et ildebefindende eller sygdomsanfald på arbejdspladsen er omfattet af loven, når dette er forårsaget af arbejdet eller forholdene på arbejdet. Det kan for eksempel være tilfældet, hvis den tilskadekomne bliver forgiftet af dampe på arbejdet.

Hvis et ildebefindende eller sygdomsanfald er forårsaget af forhold, der ikke skyldes arbejdet eller arbejdets forhold, er anfaldet ikke omfattet af loven. Følgerne af et sådant anfald vil derfor som udgangspunkt heller ikke være omfattet af loven.

Personskader som følge af et ildebefindende eller sygdomsanfald, der skyldes andre forhold end arbejdet, kan være omfattet

Efter praksis kan følgerne af et ildebefindende eller sygdomsanfald, der skyldes andre forhold end arbejdet, være omfattet af loven. Dette kræver, at følgerne er blevet alvorligere på grund af arbejdsforholdene.

Det følger af ovenstående hovedregel, at den alvorligere personskade er omfattet af loven, hvis det indtrufne ildebefindende sker, mens den tilskadekomne udfører arbejde for arbejdsgiveren eller under de forhold, arbejdet i øvrigt foregår.

Der er for eksempel tale om personskader, der er omfattet af loven i følgende tilfælde:

• Den tilskadekomne får et ildebefindende, mens han står på en stige og udfører arbejde for arbejdsgiver. Han falder ned og pådrager sig en skade i ryggen.

Den tilskadekomne besvimer, mens han står og arbejder for arbejdsgiver. Han falder om, slår hovedet i faldet og pådrager sig en hjernerystelse.

• Det ildebefindende, der ikke er forårsaget af arbejdet eller arbejdets forhold, og de gener det normalt medfører i form af for eksempel svimmelhed er fortsat ikke omfattet af loven, da det er forårsaget af andre forhold end arbejdet og ikke forværret som følge af arbejdet eller arbejdets forhold. Skaden i ryggen og hjernerystelsen er omfattet af loven og skal vurderes i henhold til lovens § 6.

Vi foretager ikke en sandsynlighedsvurdering af skaden

Vi foretager som konsekvens af arbejdsgiverens sikringspligt ikke en sandsynlighedsvurdering af, om tilskadekomne ville være kommet ligeså slemt til skade, hvis den samme situation var opstået andre steder end på arbejdet.

Vi sondrer ikke imellem, hvilke dele af personskaden tilskadekomne under alle omstændigheder ville have pådraget sig, hvis han for eksempel besvimede andre steder end på arbejdet, og hvilke dele af personskaden, som arbejdets forhold har forværret.

Lov om arbejdsskadesikring lovbekendtgørelse nr. 278 af 14. marts 2013 - § 1 og § 5

Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt for at belyse, om følger efter et ildebefindende eller besvimelsestilfælde, der er forårsaget af private forhold, er omfattet af lovens § 5. Efter denne regel skal en ulykke være forårsaget af arbejdet eller de forhold, hvorunder arbejdet foregik.

Lov om arbejdsskadesikring som senest er bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 278 af 14. marts 2013:

§ 1, stk. 1, fastslår, at formålet med loven er at yde erstatning og godtgørelse til tilskadekomne eller dennes efterlade ved arbejdsskader. Skaden skal være forårsaget af arbejdet eller de forhold, det er foregået under jf. lovens §§ 5-7, men at arbejdsgiveren ikke behøver at have handlet ansvarspådragende.

§ 5 fastslår, at der ved arbejdsskader efter denne lov forstås ulykker og erhvervssygdomme, der er en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under.

§ 6, stk. 1, fastslår, at ved en ulykke forstås efter denne lov en personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage.

3. Andre Principafgørelser

Kasserede

Følgende Principafgørelser er kasserede og gælder ikke længere:

U-4-93 er nu historisk og gælder ikke længere. Praksis er indarbejdet i denne Principafgørelse.

U-5-93 er nu historisk og gælder ikke længere. Praksis er indarbejdet i denne Principafgørelse.

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse om hvorvidt følgerne efter dit besvimelsestilfælde den 29. april 2013 er omfattet af arbejdsskadeloven.

Vi har besluttet at behandle sagen principielt for at belyse, om følger efter et ildebefindende eller besvimelsestilfælde, der er forårsaget af andre forhold end arbejdet, er omfattet af lovens § 5.

Resultatet er

• Besvimelsen var forårsaget af andre forhold end arbejdet og er ikke omfattet af loven.

• Følgerne efter besvimelsestilfældet er blevet mere alvorlige som følge af arbejdet eller arbejdets forhold. Følgerne er derfor omfattet af loven.

Vi er således kommet til samme resultat som Arbejdsskadestyrelsen.

Vi bemærker, at vi ikke har taget stilling til spørgsmålet om anerkendelse efter lovens § 6. Dette skyldes, at X Kommune alene har klaget over vurderingen af, at hjernerystelsen skyldes arbejdets forhold og dermed spørgsmålet om, hvorvidt personskaden var omfattet af loven.

Der var enighed på mødet.

Vi vurderer, at besvimelsen ikke var forårsaget af arbejdet eller arbejdets forhold. Besvimelsen er derfor ikke omfattet af loven.

Vi vurderer også, at følgerne efter besvimelsen er blevet alvorligere som følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under. De alvorligere følger er derfor omfattet af arbejdsskadeloven.

Om besvimelsen, der ikke er omfattet af loven

Vi har lagt vægt på, at der ikke er oplysninger om forhold vedrørende dit arbejde, der kan være årsagen til besvimelsen. Selve besvimelsestilfældet er således ikke forårsaget af arbejdet eller de forhold, det er foregået under.

Det fremgår af lægeerklæring I, at du er under udredning vedrørende årsagen til besvimelsen.

Om følgerne efter besvimelsen, der er omfattet af loven

Vi har lagt vægt på, at følgerne af et ildebefindende eller sygdomsanfald, der skyldes andre forhold end arbejdet, efter praksis vil være omfattet af loven, hvis følgerne er blevet alvorligere på grund af arbejdsforholdene.

Forholdene på arbejdspladsen har forværret følgerne efter dit besvimelsestilfælde, da du slog hovedet ned i maskinhallens gulv.

Vi har lagt til grund, at du var i gang med at udføre dit arbejde, da du pludseligt besvimede og faldt ned på gulvet. Du slog hovedet, nakken og øverste del af ryggen. Du fik efterfølgende konstateret en hjernerystelse.

Om reglerne

Personskader, der er forårsaget af arbejdet eller de forhold, det foregår under, er omfattet af loven. Dette gælder også selvom arbejdsgiver ikke har handlet ansvarspådragende.

Personskaden vil herefter kunne anerkendes, hvis betingelserne i lovens § 6 er opfyldt.

Oplysningerne fremgår særligt af anmeldelsen og lægeerklæring 1.

X Kommune har som selvforsikret arbejdsgiver klaget over afgørelsen. De er ikke enige i, at skaden er omfattet af loven. De henviser til, at besvimelsen havde privat karakter, og derfor ikke er omfattet af loven, og at følgerne efter besvimelsen derfor er en følge af en hændelse, der ikke er omfattet af loven.

Derudover kan X Kommunen ikke forstå Arbejdsskadestyrelsens postulat om, at skaden ikke ville være sket i hjemmet. De henviser til, at hvis du havde opholdt dig i en garage, på et fortov, på et klinkegulv eller lignende, ville skaden også være sket.

Vi bemærker, at oplysningerne er indgået i behandlingen af din sag, men ikke har ført til en ændret vurdering.

Vi bemærker, at vi foretager en vurdering på baggrund af de forhold, der var til stede på arbejdspladen på tidspunktet for arbejdsskaden. Vi foretager ikke en sandsynlighedsvurdering af, om du ville være kommet ligeså slemt til skade, hvis den samme situation var opstået andre steder end på arbejdet. Vi fortager heller ikke en sondring imellem, hvilke dele af personskaden du under alle omstændigheder ville have pådraget dig, hvis du for eksempel besvimede andre steder end på arbejdet og hvilke dele af personskaden, som arbejdets forhold har forværret.

Vi bemærker også, at praksis for anerkendelse af følger efter ildebefindende, besvimelsestilfælde og lignende, der skyldes andre forhold end arbejdet, er beskrevet i principafgørelserne U-4-93 og U-5-93.

Vi har afgjort sagen på grundlag af

• de oplysninger, som forelå, da Arbejdsskadestyrelsen traf afgørelse i sagen

• Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af 16. september 2013. Ved denne afgørelse fik du anerkendt hjernerystelse som arbejdsskade, da denne var forårsaget af arbejdets forhold

• klagen til Ankestyrelsen

• Arbejdsskadestyrelsens brev om genvurdering

• e-mail fra 13. november 2013 fra X Kommune, uddybende klagebemærkninger

Dato for underskrift

03.03.2014

Offentliggørelsesdato

04.03.2014

Paragraf

§ 5 § 7 § 6 § 1

Journalnummer

2013-5012-45666