Ankestyrelsens principafgørelse 38-14

Ankestyrelsen har behandlet sagerne principielt for at afklare, hvordan erstatning for tab af erhvervsevne skal vurderes ved overgang til efterløn, når tilskadekomne før arbejdsskaden har fremsat ønske om at gå på efterløn

Lov om arbejdsskadesikring § 17, 1 og 2 fastslår, at en tilskadekommen har ret til erstatning for tab af erhvervsevne, hvis arbejdsskaden har medført en nedsat evne til at tjene penge ved arbejde. Tabet vurderes i forhold til tilskadekomnes mulighed for at påtage sig arbejde ud fra tilskadekomnes alder, evner uddannelse og mulighed for omskoling

3. Andre principafgørelser

Gældende

Følgende principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:

U-6-07 : 4 sager om den konkrete vurdering af erstatning for tab af erhvervsevne, når en tilskadekommen efter en arbejdsskade overgår til efterløn

Sag nr. 1

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse om tab af erhvervsevne som følge af hændelsen den 29. juni 2010, hvor du fik en forværring af dine forudbestående rygsmerter i forbindelse med løft af en reol.

Vi har besluttet at behandle sagen principielt til belysning af hvordan erstatning for tab af erhvervsevne skal vurderes ved overgang til efterløn, når skadelidte forud for arbejdsskaden har fremsat ønske om, at gå på efterløn.

Resultatet er

· Du har ikke ret til erstatning for tab af erhvervsevne på mere end 15 procent, som du allerede har fået.

Vi er således kommet til samme resultat som Arbejdsskadestyrelsen

Der var enighed på mødet.

Du har et skønsmæssigt erhvervsevnetab på 15 procent.

Vi har lagt vægt på, at du ved den anerkendte arbejdsskade pådrog din en forværring af forudbestående lænderyggener. Arbejdsskadestyrelsen har tidligere vurderet dit varige mén som følge af arbejdsskaden til 8 procent.

Vi har videre lagt vægt på, at det fremgår af neurologisk speciallægeerklæring af 17. december 2011 fra NN, at du på skadestidspunktet arbejdede fuld tid ved en manuel drejebænk, hvor der ikke var tungt løftearbejde. Du sad ned ved udførelsen af arbejdet. På den baggrund har arbejdsskaden medført lette skånehensyn i forhold til dit arbejde som maskinarbejder, hvorfor du skønsmæssigt har et erhvervsevnetab på 15 procent.

Vi er i den forbindelse opmærksomme på, at du i din seniorsamtale den 21. august 2009 med din daværende arbejdsgiver havde oplyst, at du ønskede at ophøre på arbejdsmarkedet, når du blev 60 år. Der var på det tidspunkt næsten 3 år til du ville blive 60 år, og aftalen kan ikke betragtes som egentlig bindende. Du har også i forbindelse med en samtale med X Kommune den 25. januar 2011 oplyst, at planen var at gå på efterløn om 1½ år. Dette var dog efter, at du blev sygemeldt som følge af arbejdsskaden. På den baggrund kan det ikke betragtes som tilstrækkeligt godtgjort, at du ville være gået på efterløn, hvis arbejdsskaden ikke var sket. Da arbejdsskaden samtidig har medført reelle skånehensyn finder vi, at der er grundlag for en skønsmæssigt mindre erstatning for tab af erhvervsevne.

Sag nr. 2

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse om tab af erhvervsevne som følge af arbejdsskaden den 11. januar 2011.

Resultatet er

· Du har ikke ret til erstatning for tab af erhvervsevne

Vi er således kommet til samme resultat som Arbejdsskadestyrelsen.

Der var enighed på mødet.

Vi vurderer, at der er andre årsager til din overgang til efterløn end arbejdsskadens følger. Du har derfor ikke ret til erstatning for tab af erhvervsevne.

Vi har lagt vægt på, at du siden oktober 2009 har været ansat på en seniorordning, hvor du arbejdede 30 timer om ugen. Du overgik til efterløn den 1. juli 2012, efter at have været ophørt hos Post Danmark den 31. december 2011. I perioden indtil din overgang til efterløn, havde du den 7. januar 2011 indgået en fratrædelsesordning med Post Danmark.

Vi har lagt afgørende vægt på, at du den 7. januar 2011, indgik en aftale med Post Danmark, om fratrædelse den 1. juli 2012. Aftalen blev således indgået inden arbejdsskaden den 11. januar 2011. Aftalen blev indgået da du var 59½ år gammel, hvorfor muligheden for overgang til efterløn var meget nært forestående. Der var tale om en egentlig aftale, og ikke bare et ønske eller en hensigtserklæring. Vi har derfor vurderet, at arbejdsskaden ikke var den direkte årsag til, at du stoppede på arbejdsmarkedet. Dette skyldes, at du allerede forinden arbejdsskaden, havde sikre og faste planer om at gå på efterløn, og at du før arbejdsskaden havde indgået en aftale med din arbejdsgiver herom.