Ankestyrelsens principafgørelse 44-14

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 254 af 20. marts 2014 - § 42

Bekendtgørelse nr. 1548 af 16. december 2013 om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom - § 7 og § 8

Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt for at afklare, hvilken bruttoindtægt, der skal tages udgangspunkt i ved beregningen af tabt arbejdsfortjeneste, når der er bevilget tabt arbejdsfortjeneste som følge af flere børns funktionsnedsættelser.

Lov om social service § 42 fastslår, at der skal ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer det. Ydelsen fastsættes på baggrund af den tidligere bruttoindtægt.

Det fremgår af § 7 i bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom, at bruttoydelsen fastsættes på baggrund af den tidligere bruttoindtægt, jf. § 8. Af § 8 fremgår det, at den tidligere bruttoindtægt fastsættes ud fra den seneste lønindtægt, som vedkommende har haft inden modtagelse af tabt arbejdsfortjeneste.

3. Andre principafgørelser

Gældende

Følgende principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:

30-13: Tabt arbejdsfortjeneste skal fastsættes på baggrund af den tidligere bruttoindtægt.

Når ansøger tidligere har haft tilknytning til arbejdsmarkedet som lønmodtager betyder det, at bruttoindtægten skal fastsættes ud fra den seneste lønindtægt, som pågældende oppebar inden modtagelse af tabt arbejdsfortjeneste.

Det har ikke betydning for fastsættelsen af beregningsgrundlaget, at der har været en længere periode fra arbejdsophør til ansøgning om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Den seneste lønindtægt, som skal udgøre beregningsgrundlaget, kan derfor ligge flere år forud for ansøgningstidspunktet for hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

Det har heller ikke betydning for fastsættelsen af beregningsgrundlaget, at ansøger, i perioden fra arbejdsophør og frem til ansøgningen om tabt arbejdsfortjeneste, har taget en videregående uddannelse.

I de tilfælde, hvor tilknytningen har været af mere sporadisk eller beskeden karakter, kan der ved beregningen af hjælpen til dækning af tabt arbejdsfortjeneste tages udgangspunkt i niveauet for kontanthjælp.

97-11: En mor havde ret til dækning af tabt arbejdsfortjeneste på baggrund af et nyt beregningsgrundlag, idet der var tale om et afbrudt og nyt forløb. De bevillinger som moderen tidligere havde modtaget, havde været enkeltstående bevillinger for en bestemt angiven periode, og hver gang hun havde haft behov for at få hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, havde hun indgivet en ny ansøgning. Der var derfor ikke tale om en løbende bevilling.

Vurderingen af, om det tidligere beregningsgrundlag skulle anvendes, eller om der skulle bruges et nyt beregningsgrundlag, skulle ikke bero på en tidsmæssig vurdering men på en vurdering af, om der var tale om et afbrudt og nyt forløb.

C-19-05: Kompensationen for tabt arbejdsfortjeneste skulle beregnes med udgangspunkt i den seneste lønindtægt, som modtageren havde inden overgangen til at modtage tabt arbejdsfortjeneste. Dette gjaldt uanset at udbetalingen af tabt arbejdsfortjeneste havde været standset i en periode på grund af barselsorlov med et andet barn. Der skulle ikke ske omberegning, når den tabte arbejdsfortjeneste blev udbetalt på grundlag af det samme barn og det samme handicap.

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i din sag om beregning af tabt arbejdsfortjeneste.

Resultatet er

• Din tabte arbejdsfortjeneste skal beregnes på baggrund af den bruttoindtægt, du havde forud for overgangen til tabt arbejdsfortjeneste den 1. august 2005.

Vi ændrer således afgørelsen fra Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen X.

Kommunen vil kontakte dig.

Der var enighed på mødet.

Vi vurderer, at der ved beregningen af tabt arbejdsfortjeneste skal tages udgangspunkt i den bruttoindtægt, som forældre har forud for overgangen til tabt arbejdsfortjeneste for det enkelte barn. Det gælder også, hvis der tillige modtages tabt arbejdsfortjeneste på baggrund af en søskendes funktionsnedsættelse.

Vi lægger til grund, at den tabte arbejdsfortjeneste, som du fik bevilget med start den 1. august 2005, er givet på baggrund af barn 2 funktionsnedsættelse. Kommunen skal derfor tage udgangspunkt i den indtægt, du havde forud for overgangen til tabt arbejdsfortjeneste den 1. august 2005, ved beregningen af din tabte arbejdsfortjeneste.

Der kan ydes dækning af tabt arbejdsfortjeneste, hvis det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer det. Ydelsen er således afhængig af det enkelte barns funktionsnedsættelse og pasningsbehov.

Vi lægger vægt på kommunens oplysninger om, at den tabte arbejdsfortjeneste, du har fået bevilget forud for den 1. august 2005, var på baggrund af barn 1 funktionsnedsættelse. Ligeledes er der enighed om, at den tabte arbejdsfortjeneste, som barn 1 og barn 2 mor fik bevilget forud for den 1. august 2005 var på baggrund af barn 1 vanskeligheder.

Der er uenighed mellem dig og kommunen om, hvorvidt den løbende tabte arbejdsfortjeneste, som du fik bevilget fra den 1. august 2005 blev givet på baggrund af barn 1 eller barn 2 vanskeligheder. Da kommunen ikke er i besiddelse af afgørelsen, finder vi, at der skal lægges afgørende vægt på din forklaring om, at den tabte arbejdsfortjeneste blev bevilget på baggrund af barn 2 funktionsnedsættelse. Vi lægger i den forbindelse også vægt på, at det er kommunen, der har notatpligt, og at kommunen umiddelbart herefter vurderede, at du som følge af barn 2 funktionsnedsættelse, er omfattet af den personkreds, der har ret til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

Da du ikke forud herfor har modtaget tabt arbejdsfortjeneste som følge af barn 2 funktionsnedsættelse, skal kommunen ved beregningen af din tabte arbejdsfortjeneste tage udgangspunkt i den bruttoindtægt, som du havde forud for overgangen til tabt arbejdsfortjeneste den 1. august 2005. Vi bemærker, at vi er enige med kommunen i, at såfremt du tillige bevilges tabt arbejdsfortjeneste som følge af barn 1 funktionsnedsættelse, skal dette beregnes ud fra din indtægt forud for overgangen til tabt arbejdsfortjeneste i 2002. Dette skyldes, at der for barn 1 vedkommende har været et uafbrudt forløb af tabt arbejdsfortjeneste siden hans fødsel. Vi lægger vægt på, at du i 2002 fik bevilget tabt arbejdsfortjeneste som følge af barn 1 funktionsnedsættelse, og at hans mor siden da har fået bevilget tabt arbejdsfortjeneste til pasning af barn 1 i hjemmet. Vi finder således, at det er uden betydning for beregningsgrundlaget, at mor og far på skift modtager kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, så længe ydelsen udbetales på grundlag af samme barn og samme handicap.

Det følger af § 42, stk. 3, 1. pkt. i lov om social service, at ydelsen fastsættes på baggrund af den tidligere bruttoindtægt.

Du har som supplement til klagen anført, at kommunens bevilling af tabt arbejdsfortjeneste ud fra din indtægt i 2005 er en begunstigende forvaltningsakt, og at kommunen ikke uden varsel eller høring kan ændre på beregningsgrundlaget for din tabte arbejdsfortjeneste.

Vi henviser til begrundelsen ovenfor.

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

•De oplysninger, som forelå da Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen X traf afgørelse i sagen

•Nævnets afgørelse af 10. juni 2013.

•Klagen til Ankestyrelsen af 5. juli 2013.

Sagen omhandler to tvillingebrødre, der begge er født for tidligt. Den ene er mentalt retarderet og spastiker, og den anden er mental retarderet og infantil autist.

I forbindelse med tvillingernes fødsel i 2002 fik far bevilget dækning af tabt arbejdsfortjeneste i 3 måneder. Der er enighed om, at den tabte arbejdsfortjeneste er bevilget på baggrund af barn 1 funktionsnedsættelse.

I perioden fra den 1. august 2002 til den 1. august 2005 arbejder far på fuld tid. Han bevilges dog i perioden tabt arbejdsfortjeneste på enkeltdage til deltagelse i kurser og 11 dage i 2003 i forbindelse med indlæggelse af barn 1 på hospitalet. Fra 1. august 2005 bevilges far løbende tabt arbejdsfortjeneste i 6,7 timer om ugen. Denne bevilling fortsætter med en mindre regulering til 7,8 timer, og dækningen er indtil den påklagede afgørelse beregnet på baggrund af den løn, som far fik forud for overgangen til tabt arbejdsfortjeneste i 2005.

Ved siden af fars dækning af tabt arbejdsfortjeneste har kommunen i hele perioden bevilget dækning af tabt arbejdsfortjeneste til tvillingernes mor. Efter endt barsel overgik hun således til tabt arbejdsfortjeneste og har løbende fået bevilget tabt arbejdsfortjeneste i 28,5 – 37 timer om ugen. Mors tabte arbejdsfortjeneste er indtil 2005 udmålt på baggrund af barn 1 vanskeligheder.

Der er uenighed om, hvorvidt den tabte arbejdsfortjeneste, som far får bevilget i 2005, er givet på baggrund af barn 1 eller barn 2 vanskeligheder.

Kommunen er af den opfattelse, at bevillingen blev givet på baggrund af barn 1, og henviser i den forbindelse til, at det først i 2006 blev vurderet, at barn 2 har en varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Kommunen fandt således først på det tidspunkt, at forældrene er omfattet af personkredsen for dækning af tabt arbejdsfortjeneste som følge af barn 2 funktionsnedsættelse.

Far anfører, at bevillingen udelukkende blev givet på baggrund af barn 2 funktionsnedsættelse. Til støtte herfor henviser han til, at barn 2 i 2005 begyndte at vise tegn på, at han også er handicappet.

Hverken kommunen eller familien er i besiddelse af bevillingen af tabt arbejdsfortjeneste fra 2005. Kommunen har på forespørgsel oplyst, at sagen af flere omgange er blevet renset, og at der kun findes journalnotater og afgørelser tilbage fra 2007 i kommunens IT-system.