Ankestyrelsens principafgørelse 24-14

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har behandlet sagen principielt for at afklare betingelserne for tildeling af et ressourceforløb samt afgrænsning mellem, hvornår der kan tildeles et ressourceforløb og gives afslag på fleksjob, når borgerens tilstand lægeligt kan anses for at være varig.

Det følger af § 68 a, stk. 1, at et ressourceforløb skal gives til personer under 40 år, der har komplekse problemer ud over ledighed, som ikke har kunnet løses gennem en almindelig beskæftigelsesrettet indsats, og som kræver et helhedsorienteret forløb med en kombination af en beskæftigelsesindsats og sociale eller sundhedsmæssige indsatser.

Det er endvidere en betingelse, at personen har modtaget længerevarende offentlig forsørgelse, har deltaget i beskæftigelsestilbud eller revalidering uden at have øget tilknytningen til arbejdsmarkedet, eller at kommunen vurderer, at der er behov for en længerevarende indsats, før der kan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål.

Efter § 68 a, stk. 9, gælder § 68 a, stk. 1-7, også for personer over 40 år.

§ 69, stk. 1, nr. 1, og § 70 fastslår betingelserne for visitation til fleksjob.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har i orienteringsskrivelse af 7. april 2014 vejledende orienteret om målgruppen for ressourceforløb.

3. Andre principafgørelser

Ankestyrelsen har ikke andre principafgørelser på området.

Ankestyrelsen har truffet afgørelse i Ns sag om klage over A Kommunes afgørelse truffet den 24. april 2013.

Resultatet er:

• N har ret til et ressourceforløb på 3 år i perioden fra den 21. marts 2013 til den 21. marts 2016.

Det betyder, at vi er enige i kommunens afgørelse, som vi stadfæster.

Det betyder desuden, at han ikke har ret til fleksjob.

Der var enighed på mødet.

Ankestyrelsen vurderer, at N har sammensatte komplekse problemer, og at han i øvrigt opfylder betingelserne i § 68a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, sådan at han med rette er bevilget et ressourceforløb.

Vi vurderer, at hvis N fortsat bliver støttet i at håndtere arbejdsmæssige belastninger, eksempelvis via mentorstøtte, vil der være mulighed for, at hans arbejdsevne kan udvikles.

Vi har lagt vægt på, at N ifølge de lægelige akter i sagen, herunder særlig psykiatrisk speciallægeerklæring af 14. januar 2013, lider af en belastningsreaktion med depressive selvbebrejdelser, hvor behandlingsmulighederne for tilstanden vurderes at være udtømte. N lider endvidere af smerter i bevægeapparatet, og denne tilstand med smerter vurderes at kunne forbedres, hvis N deltager i fysisk træning.

Vi har endvidere lagt vægt på, at N opnåede en effektiv arbejdstid på ca. 14 til 18 timer ugentlig i en arbejdsprøvning på 13 uger i slutningen af 2012, hvor han arbejdede med let klargøring af biler og vedligeholdelse af grønne områder, selv om det er oplyst, at han havde nogle angstanfald under arbejdsprøvningen, og at hans angstanfald alene blev støttet af medarbejdere på arbejdspladsen.

Vi vurderer, at det ikke kan afvises ud fra hverken de lægelige oplysninger eller oplysningerne om arbejdsprøvningen, at der fortsat er muligheder for at forbedre Ns arbejdsevne ud over de 14 til 18 timer ugentlig arbejdstid, som han opnåede i arbejdsprøvningen.

Vi har herved lagt vægt på, at arbejdsprøvningen var kortvarig, især når varigheden af den ses i forhold til, at Ns belastningsreaktion har været længerevarende.

Vi har også lagt vægt på, at N opnåede en arbejdstid på ca. 14 – 18 timer ugentlig i arbejdsprøvningen, selv om han ikke fik anden støtte end støtte fra medarbejdere på arbejdspladsen, når han oplevede angstanfald.

Vi har endelig lagt vægt på, at N forud for hans tilstand med belastningsreaktionen har haft en tilknytning til arbejdsmarkedet som lærer, inden for jord- og betonarbejde samt inden for anlægsgartnerfaget, og at han således har ressourcer i form af en tidligere tilknytning til arbejdsmarkedet.

Vi er således enige med kommunen i, at N som følge af hans skånebehov over for belastninger har brug for en virksomhedspraktik, hvor han har mulighed for at tilrettelægge sine arbejdsopgaver, og hvor han kan undgå at få uventede arbejdsopgaver.

Vi er også enige med kommunen i, at der i ressourceforløbet skal være fokus på, at han kan deltage i træning som følge af hensynet til hans fysiske smerter, samt fokus på, at han opnår succes med arbejdsopgaverne i virksomhedspraktikken, sådan at der er mulighed for, at han kan udvikle sine ressourcer i forhold til arbejdsmarkedet.

Vi har heller ikke bemærkninger til, at kommunen har vurderet, at N vil have gavn af at få tilknyttet en mentor, som kan støtte ham i svære situationer.

Efter reglerne om ressourceforløb er et ressourceforløb et helhedsorienteret forløb med en kombination af en indsats efter beskæftigelsesindsatsloven og en social- eller sundhedsmæssig indsats.

Ressourceforløb kan gives til personer, der har komplekse problemer ud over ledighed, som ikke har kunnet løses gennem en almindelig beskæftigelsesrettet indsats, og hvor kommunen vurderer, at der er behov for en længerevarende indsats, før der kan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål.

Efter reglerne om fleksjob kan tilbud om fleksjob gives til personer med varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen og som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.

Selv om N eventuelt har en varig tilstand med skånebehov over for belastninger, medfører dette ikke i sig selv ret til fleksjob.

Det er en betingelse for at blive visiteret til fleksjob, at alle relevante tilbud har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse. Ved alle relevante tilbud forstås både behandlingsmæssige, erhvervsrettede og revalideringsmæssige foranstaltninger, og sådanne foranstaltninger kan eventuelt bevilges som en del af et ressourceforløb.

Bemærkninger til jeres klage på vegne af N

I har bemærket i jeres klage, at der er uoverensstemmelse mellem rehabiliteringsteamets vurdering af Ns muligheder for udvikling af ressourcer og de lægelige udtalelser om hans muligheder for ressourceudvikling, sådan at I vurderer, at N skulle bevilges et fleksjob i stedet for et ressourceforløb.

Vi skal henvise til begrundelsen for vores afgørelse og bemærke, at vi er enige med jer i, at der i det bevilgede ressourceforløb skal tages hensyn til, at N har skånebehov over for psykiske belastninger, og at hans arbejdsevne er nedsat som følge af en belastningsreaktion og ikke en depression.

Vi finder imidlertid ikke grundlag for at tilsidesætte, at kommunen traf afgørelse i overensstemmelse med rehabiliteringsteamets indstilling om at bevilge N et længerevarende ressourceforløb i stedet for at visitere ham til fleksjob, da fleksjob ikke kan bevilges, før alle relevante tilbud har været afprøvet for at bringe N i ordinær beskæftigelse.

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå, da kommunen traf afgørelse i sagen

• Kommunens afgørelse af 11. april 2013 om bevilling af ressourceforløb

• Jeres klage af 2. maj 2013

• Kommunens genvurdering og afslag på fleksjob