Ankestyrelsens principafgørelse 8-14

Lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) - lovbekendtgørelse nr. 1063 af 28. august 2013 - § 3, stk. 1 og 2

Ankestyrelsen har behandlet sagen for at afklare, hvornår der i en sag om tilbagebetaling af for meget udbetalt pension og varmetillæg er grundlag for at fravige forældelseslovens udgangspunkt om en forældelsesfrist på 3 år.

Forældelseslovens § 3, stk. 1, fastslår, at den almindelige forældelsesfrist er på 3 år. Lovens § 3, stk. 2, fastslår, at den almindelige forældelsesfrist suspenderes, hvis fordringshaveren er ubekendt med fordringen. Lovens § 3, stk. 2, fastslår, at der ved suspension er en absolut forældelsesfrist på 10 år fra det tidspunkt, hvor fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt.

3. Andre principafgørelser

Ankestyrelsen har ikke andre principafgørelser på området.

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i jeres sag om, hvornår forældelsesfristen indtræder i en sag om tilbagebetaling af pension og varmetillæg.

Resultatet er

• Borgeren skal tilbagebetale for meget modtagne ydelser fra efter den 28. marts 2001 i det kravene efter dette tidspunkt ikke er forældet.

• Borgeren skal ikke tilbagebetale for meget modtagne ydelser fra den 1. januar 2001 til den 28. marts 2001, da disse krav er forældet.

Vi bemærker, at vi ikke har behandlet spørgsmålet om samlivsforhold. Vi har ved afgørelsen lagt til grund, at borgeren har været samlevende fra den 1. januar 2001, har tilsidesat sin oplysningspligt om sine samlivsforhold og uberettiget og mod bedre vidende har modtaget for meget pension og varmetillæg.

Der var enighed på mødet.

Ankestyrelsen finder, at borgeren skal tilbagebetale for meget udbetalte ydelser, som hun har modtaget efter den 28. marts 2001.

Vi har lagt vægt på, at borgeren uberettiget og mod bedre vidende har modtaget pension siden den 1. januar 2001 og varmetillæg siden den 1. august 2005, og at kommunen den 28. marts 2011 i første omgang har truffet afgørelse om tilbagebetaling.

Vi har endvidere lagt vægt på, at forældelseslovens almindelige frist på 3 år suspenderes, hvis fordringshaveren er ubekendt med fordringen.

Vi har derudover lagt vægt på, at der ved suspension er en absolut forældelsesfrist på 10 år fra det tidspunkt, hvor fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, og at tilbagesøgningskrav kan rejses straks, når betalingen har fundet sted.

Da kommunen først den 28. marts 2011 fik kendskab til fordringen, var den 3-årige forældelsesfrist suspenderet frem til dette tidspunkt, således at borgeren som udgangspunkt skulle tilbagebetale alle de beløb, som hun har fået udbetalt for meget. Men da den absolutte forældelsesfrist på 10 år løber fra tidspunktet for udbetalingen af hvert enkelt beløb, så er kommunens tilbagesøgningskrav forældet for så vidt angår beløb udbetalt før den 28. marts 2001.

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen

• Nævnets afgørelse af 8. august 2012

• Klagen til Ankestyrelsen af 22. august 2012

• Nævnets genvurdering

Kommunen har i sin afgørelse af 10. november 2011 vurderet, at borgeren siden den 1. januar 2001 har været samlevende. Kommunen kræver tilbagebetaling af for meget udbetalt pension fra den 1. januar 2001 og for meget udbetalt varmetillæg fra den 1. august 2005.

Det Sociale Nævn har i afgørelse af 8. august 2012 stadfæstet kommunens afgørelse for så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt borgeren er berettiget til pension beregnet som samlevende. Samtidig ændrer nævnet kommunens afgørelse for så vidt angår spørgsmålet om, fra hvilket tidspunkt borgeren skal tilbagebetale for meget udbetalte ydelser. Nævnet vurderer, at borgeren skal tilbagebetale for meget udbetalt pension og varmetillæg fra den 10. november 2008, der vil sige fra 3 år før tidspunktet for kommunens afgørelse. Nævnet har lagt vægt på, at forældelsesfristen ifølge forældelsesloven som udgangspunkt er 3 år, med mindre andet fremgår, og at lovens § 8 ikke finder anvendelse ved tilbagebetaling af for meget modtaget pension og varmetillæg.

Advokaten har i klagebrev af 22. august 2012 på vegne af borgeren anført, at der ikke er tale om et samlivsforhold i pensionslovens forstand.

Kommunen har den 28. august 2012 klaget over nævnets afgørelse for så vidt angår spørgsmålet om forældelse. Kommunen henviser til forældelseslovens § 3, stk. 3, nr. 3, og anfører, at borgeren er forpligtet til at tilbagebetale de beløb, som hun uretmæssigt har modtaget fra 10 år tilbage i tiden fra det tidspunkt, hvor kommunen fik klarhed over, at hun havde tilsidesat oplysningspligten. Kommunen har endvidere anført, at nævnet uden begrundelse har valgt at ændre praksis.

Nævnet har ved genvurdering bemærket, at der ikke er fremkommet yderligere oplysninger eller forhold, der kan give grundlag for at ændre afgørelsen af 8. august 2012.