Ankestyrelsen vurderer, at B Kommune har stedlig kompetence til at behandle hjemvisningen af NN’s sag om sygedagpenge og træffe afgørelse om hendes ret til udbetaling af sygedagpenge efter den 31. december 2013.
Vi finder, at A Kommune ved modtagelsen af hjemvisningen med rette har konstateret, at kommunen ikke længere er stedlig kompetent i forhold til at kunne træffe afgørelse over for en fraflyttet borger og herefter har overdraget sagen til NN’s aktuelle opholdskommune.
Efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven) er det opholdskommunen, der har pligt til at yde hjælp.
Vi lægger vægt på, at NN flyttede fra A Kommune den 14. januar 2014. På tidspunktet for hjemvisningen af sygedagpengesagen den 18. juli 2014, var B Kommune derfor NN’s aktuelle opholdskommune.
Vi lægger også vægt på, at A Kommune er stedlig inkompetent til at behandle sagen efter hjemvisningen til A Kommune, fordi NN flyttede fra kommunen den 14. januar 2014.
Det gælder, uanset at A Kommune var opholdskommune på tidspunktet for den oprindelige afgørelse af 20. december 2013. En eventuel ny afgørelse af sagen fra A Kommune ville derfor være ugyldig, da stedlig inkompetence betyder svigt af en væsentlig retsgaranti.
Det forhold, at sagen skal behandles på grund af en hjemvisning af den tidligere opholdskommunes afgørelse, ændrer ikke ved princippet om kommunernes stedlige kompetence. Det er borgerens aktuelle opholdskommune, som har kompetencen og pligten til at yde borgeren hjælp, herunder færdigbehandle påbegyndte sager om hjælp. Ved hjemvisningen er den oprindelige afgørelse ophævet. Afgørelsen har derfor ikke længere nogen retsvirkning, og B Kommune skal derfor træffe en ny afgørelse om NN’s ret til sygedagpenge efter den 31. december 2013.
Det er et grundlæggende princip, at der altid skal være en kommune, som har pligt til at give hjælp, således at borgeren ikke risikerer at blive henvist fra myndighed til myndighed og ikke få den nødvendige hjælp i tide.
Hvis ankeinstansen hjemviser og dermed ophæver en afgørelse om fratagelse af en løbende ydelse, skal ydelsen som udgangspunkt genetableres, indtil en ny gyldig afgørelse er truffet. Borgerens retssikkerhed vil blive svækket, hvis der er tvivl om, hvem der skal yde hjælpen, hvis borgeren er fraflyttet kommunen under klagesagens behandling.
Den tidligere opholdskommune skal derfor – med borgerens samtykke – overdrage sagens akter til den aktuelle opholdskommune, så borgeren ikke stilles ringere på grund af en flytning under klagesagens behandling.
Sag nr. 2 - J.nr. 2015-4010-16290
Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i din sag om klage over A Kommunes afgørelse af 26. februar 2015.
Resultatet er:
•
Du har ret til leveomkostninger i form af akut hjælp til overlevelse. Kommunen skal udmåle størrelsen af den nødvendige hjælp.
•
A Kommune er ikke længere din aktuelle opholdskommune.
•
Din aktuelle opholdskommune, som er B Kommune, skal behandle din sag om hjælp til husleje og faste udgifter igen og træffe en ny afgørelse.
Det betyder, at vi hjemviser sagen om hjælp til husleje og faste udgifter til ny behandling og afgørelse i kommunen.
Det betyder også, at afgørelsen fra A Kommune ikke gælder. Din aktuelle opholdskommune, som ifølge vores oplysninger er B Kommune, skal derfor træffe en ny afgørelse. A Kommune skal derfor sende sagen med dit samtykke til B kommune.
Du skal være opmærksom på, at en ny behandling godt kan føre til det samme resultat i din sag.
Kommunen skal behandle din sag igen efter de retningslinjer, vi har angivet nedenfor i begrundelsen.
Kommunen vil kontakte dig.
Der var enighed på mødet.
