Resumé:
En erstatning for tabt arbejdsfortjeneste er en indtægt
En erstatning for tabt arbejdsfortjeneste er i forhold til retten til uddannelses- og kontanthjælp en indtægt, da den træder i stedet for en arbejdsindkomst. Det gælder også, hvis erstatningen bliver udbetalt som et større engangsbeløb for en periode, der er gået. Erstatningen er en indtægt, uanset om den bliver udbetalt, mens borgeren modtager hjælp, eller før borgeren har ansøgt om hjælp.
Hvis der er tale om en mindre erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, der er blevet udbetalt efter datoen for bevilling af hjælp, skal erstatningen trækkes fra i borgerens hjælp efter reglerne om fradrag for indtægter.
Hvis der er tale om en større erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, der bliver udbetalt, mens borgeren modtager hjælp, ophører borgerens ret til hjælp fra det tidspunkt, hvor erstatningen bliver udbetalt. Hvis der er tale om en større erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, der er blevet udbetalt, før borgeren har ansøgt om hjælp, og som stadig helt eller delvist er i behold på ansøgningstidspunktet, har borgeren ikke ret til hjælp.
Hvor stort beløbet skal være afhænger af en konkret vurdering. Ankestyrelsen har praksis for, at retten til kontanthjælp først indtræder på det tidspunkt, hvor en resterende løn og feriepenge er levet op. Der var i et konkret tilfælde tale om løn for 14 dage, feriepenge for fem uger og efterbetaling af løn med et beløb svarende til kontanthjælpsniveauet for en forsørger i 37 dage.
Kommunen skal vurdere, hvor længe borgeren skal leve af erstatningen
Når der er tale om en større erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, skal kommunen tage stilling til og meddele borgeren, hvor længe erstatningen skal dække forsørgelsesbehovet.
Kommunen kan ikke ved denne vurdering se bort fra beløb på op til 10.000 kr. for enlige og 20.000 kr. for ægtefæller/samlevende efter aktivlovens § 14, stk. 1. Kommunen kan heller ikke se bort fra beløb af hensyn til borgerens og familiens boligstandard, eller af hensyn til borgerens og familiens erhvervs- eller uddannelsesmuligheder efter aktivlovens § 14, stk. 2.
Hvis der er et beløb tilbage af erstatningen efter den periode, hvori erstatningen efter kommunens beregning skal dække forsørgelsesbehovet, er dette beløb formue i aktivlovens forstand, da beløbet er opstået ved opsparing.
Disse principper gælder også for andre former for indtægter.
I en sag fik en borger, som modtog kontanthjælp og særlig støtte til boligudgifter efter aktivlovens § 34, udbetalt en erstatning for tabt arbejdsfortjeneste på 200.000 kr. Der kunne ikke ses bort fra erstatningen, og udbetalingen af kontanthjælp og særlig støtte ophørte. Borgeren skulle leve af erstatningen i ca. ni måneder.
I en anden sag kunne der ikke ses bort fra en erstatning for tabt arbejdsfortjeneste på 111.696,30 kr., der var blevet udbetalt ca. to måneder før ansøgningen om kontanthjælp, og som fortsat var i behold på ansøgningstidspunktet. Erstatningen var at anse som en indtægt i aktivlovens forstand, og borgeren havde ikke ret til kontanthjælp. Borgeren, der var gift, skulle leve af erstatningen i 17 måneder.