Ankestyrelsens principafgørelse 7-15

01-01-2015
Lov om socialtilsyn Forvaltningsret Partsstatus Socialtilsyn Gældende Kommunal

Resumé:

Principafgørelsen fastslår

Socialtilsynet skal foretage en konkret vurdering af, om en kommune er part

En kommune kan kun være part i en tilsynssag, hvis kommunen har en væsentlig og individuel interesse i sagen.

Det var derfor ikke korrekt, at socialtilsynet imødekom kommunens ønske om partsstatus i en konkret tilsynssag vedrørende et privat døgntilbud, fordi tilbuddet meddelte samtykke hertil. Socialtilsynet burde have foretaget en nærmere vurdering af, om kommunen havde en så konkret og individuel væsentlig interesse i sagen, at den burde tillægges partsstatus.

Det forhold, at kommunen havde en samarbejdsaftale med det private tilbud og anvendte et antal pladser i tilbuddet, var ikke i sig selv ensbetydende med, at kommunen skulle tillægges partstatus – heller ikke selv om de meddelte påbud potentielt ville indebære en stigning i tilbuddets (og dermed også i kommunens) udgifter. Det forhold, at kommunen generelt skal iagttage forsyningsforpligtelsen, var heller ikke i sig selv tilstrækkeligt til at tillægge kommunen partsstatus.

Socialtilsynets afgørelser

Socialtilsynets afgørelser retter sig bl.a. mod ejere og bestyrelser af private døgntilbud, der er omfattet af loven.

Klageadgang

Det fremgår direkte af socialtilsynsloven, at socialtilsynets afgørelser kan påklages af de tilbud eller myndigheder, der er adressater for socialtilsynets afgørelser.

Partsstatus - udgangspunktet

De almindelige forvaltningsretlige kriterier for, hvem der i en sag er klageberettiget, er som udgangspunkt sammenfaldende med de forvaltningsretlige kriterier for partsstatus.

Det forvaltningsretlige partsbegreb opfattes i praksis sådan, at en fysisk eller juridisk person er part, hvis den pågældendes interesse i en given sag er tilstrækkelig væsentlig og individuel.

I relation til tilsynssager vedrørende private døgntilbud, vil det som udgangspunkt alene være døgntilbuddet, der er part i sagen.

Partsstatus – undtagelser

Borgere i tilbuddet skal som udgangspunkt ikke betragtes som parter i en tilsynssag. Det samme gør sig som udgangspunkt gældende for kommune eller region i tilsynssager vedrørende private døgntilbud.

Selv om det klare udgangspunkt således er, at en kommune eller region ikke skal tillægges partsstatus i en tilsynssag vedrørende et privat døgntilbud, kan der imidlertid bestå en så betydelig (afledt) interesse, at kommune eller region alligevel skal betragtes som part og dermed klageberettiget. I den sammenhæng er det som nævnt afgørende, om den pågældende kommune eller region har en tilstrækkelig væsentlig og individuel interesse i sagen.

Dette vil altid bero på en konkret og individuel vurdering af, hvor direkte betydning den konkrete afgørelse over for et privat døgntilbud har for en given kommune eller region. Altså i hvilken grad den eller de trufne afgørelser påvirker kommunen eller regionen.

For så vidt angår kriteriet om individuel interesse er det afgørende, om socialtilsynets afgørelse berører et antal aktører, der er større og/eller ubestemt, således at kommunens eller regionens interesse dermed ikke kan siges at være eksklusiv.

Det forhold, at en kommune eller region har en borger anbragt på et privat tilbud, indebærer ikke i sig selv, at pågældende kommune eller region kan betragtes som part i en tilsynssag vedrørende et privat tilbud. Hensynet til forsyningsforpligtelsen udgør heller ikke i sig selv et så tungtvejende forhold, at kommune eller region kan tillægges partsstatus i forhold til tilsynssager vedrørende private tilbud.

Lov om socialtilsyn - Lov nr. 608 af 12. juni 2013 - § 19

Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt for at afklare, hvornår en kommune kan anses for at være part i en tilsynssag vedrørende et privat tilbud, med henblik på at præcisere, hvilke faktorer der generelt er afgørende for, om en kommune skal tillægges partsstatus i sådanne sager.

Lov om socialtilsyn § 19 fastslår, at afgørelser truffet af socialtilsynet kan påklages af de tilbud eller myndigheder, der er adressater for socialtilsynets afgørelser, i henhold til reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

De almindelige forvaltningsretlige kriterier for, hvem der i en forvaltningsretlig sag er klageberettiget, er sammenfaldende med de forvaltningsretlige kriterier for partsstatus.

Bemærkningerne til lovens § 19 uddyber ikke spørgsmålet nærmere, men det er et sædvantligt udgangspunkt i forvaltningsretten, at partsbegrebet er knyttet sammen med en afgørelses adressat.

Det forvaltningsretlige partsbegreb opfattes i praksis sådan, at en fysisk eller juridisk person er part, hvis den pågældendes interesse i en given sag er væsentligt og individuel.

3. Andre principafgørelser

Ankestyrelsen har ikke andre principafgørelser på området.

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i sag om A Kommunes partstatus i en konkret tilsynssag vedrørende det private opholdssted M.

Resultatet er

• at A Kommune ikke er part i den konkrete sag.

Vi ændrer således afgørelsen fra Socialtilsyn om, at der i den konkrete sag er grundlag for at meddele kommunen partsbeføjelser.

Vi skal bede Socialtilsyn være opmærksom herpå i forbindelse med det fortsatte driftstilsyn med M.

Der var enighed på mødet.

Ankestyrelsen vurderer, at der i den konkrete sag ikke er grundlag for at antage, at kommunens interesse i sagen er så væsentlig og individuel, at kommunen efter almindelige forvaltningsretlige principper skal tillægges partsstatus.

Væsentlighed

Vi har i forhold til væsentlighedskriteriet lagt vægt på, at selv om det antageligt vil være besværligt og betyde merarbejde for kommunen, hvis borgere skal flyttes til andre opholdssteder, som følge af at der potentielt nedlægges et antal pladser på M, og selv om det muligvis også i et vist omfang vil have økonomiske konsekvenser for A Kommune, såfremt samarbejdet med M ikke kan opretholdes i samme omfang som hidtil, forekommer det dog tvivlsomt, om der i den konkrete situation vil være så store eller uoprettelige økonomiske tab eller så markante gener i øvrigt, at kommunens interesse derved i sig selv bliver væsentlig.

Vi bemærker i den forbindelse, at der i den materielle sag alene er tale om et skærpet tilsyn og fem konkrete påbud om bl.a. (primært), at bedre og ændre de fysiske rammer. Hvis afgørelsen derimod havde omhandlet eksempelvis tilbagekaldelse af opholdsstedets godkendelse, ville dette i højere grad tale for at kommunens interesse var tungerevejende og mere væsentlig i forvaltningsretlig forstand.

Generelt er indgrebets karakter, det vil sige med hvilken intensitet og styrke socialtilsynets afgørelser vedrørende private tilbud påvirker kommunen, således af stor betydning ved afvejning af væsentlighedskriteriet.

Individualitet

I forhold til kriteriet om individualitet har vi lagt vægt på, at selv om A Kommune har taget initiativ til etableringen af M, og selvom kommunen yder et årligt driftstilskud til M, havde en række andre kommuner også borgere tilknyttet M, på tidspunktet for socialtilsynets afgørelse om skærpet tilsyn og påbud.

På tidspunktet for socialtilsynets afgørelse om skærpet tilsyn og påbud var der således seks kommuner, der anvendte M (B, C, D, E, F og G kommuner) udover A Kommune. Det er på den baggrund ikke vores vurdering, at A Kommunes interesse i sagen har en tilstrækkelig individuel karakter.

Vi bemærker i øvrigt, at der i den eksisterende samarbejdsaftale mellem M og A Kommune ikke ses indikationer på, at A Kommune har fortrinsret til et bestemt antal pladser på opholdsstedet.

Generelt er det således, ved afvejning af den individuelle karakter, af afgørende betydning om socialtilsynets afgørelser vedrørende private tilbud aktuelt berører en større kreds af kommuner, således at den enkelte kommunes interesse dermed ikke kan siges at være tilstrækkelig individuel i forvaltningsretlig forstand.

Dato for underskrift

05.02.2015

Offentliggørelsesdato

06.02.2015

Paragraf

§ 19

Journalnummer

2014-3510-37476